Akaciegården

Eksempel
Billede af plejecentret Akaciegården – en hvid bygning foran en flot blå himmel
Foto: Force 4

Ved at tage udgangspunkt i fællesskab forener plejecentret Akaciegården to modsætninger: Nemlig at det både skal være et tilgængeligt hjem for mennesker, der har brug for pleje, og en arbejdsplads for dem, som skal yde plejen.

Realiseret
2013-16
Bygherre
DSAÆ Akaciegården
Arkitekt
Domus arkitekter, Force4 og Kragh & Berglund
Se alle
Læs op

LEAN-baserede arbejdsgange for personalet var et hovedtema i konkurrencen om Akaciegården. Plejecentret er et godt eksempel på en fysiske fortolkning af LEAN. Resultatet er, at bygningen er struktureret som en trekløver omkring en kerne. En kerne der fungerer som en slags central for personalet: Her kan tallerkner fra spiseområdet vaskes op, eller der kan hentes forsyninger i lageret. I organiseringen af bygningen, er der lagt op til at plejecenteret i højere grad skal opleves som et hjem, da de institutionelle nødvendigheder er gemt af vejen. 

Korte afstande 

Trekløverstrukturen på Akaciegården har skabt korte afstande mellem de i alt 95 boliger, fællesområder og personalets arbejdsstationer. Det er nemt for alle at komme omkring, og her er ingen lange gange.

Arkitekterne har arbejdet indefra trekløverens kerne og udad med en vision om, at de korte afstande skaber nærvær og fællesskab. De mange fællesarealer er også skabt med henblik på at livet for centrets beboere i højere grad udspiller sig i fællesskabet frem for trukket tilbage i deres bolig. 

Værdig bolig for den enkelte 

Normalt ser vi på plejehjem og institutioner, at hver bolig eller hvert værelse er udstyret med et personligt lager med alt, hvad personalet skal bruge i sin pleje af beboeren. Det kan betyde,  at der står en kasse med fx bleer i den enkelte beboers hjem. Men på Akaciegården er det personlige lager udskiftet med vogne. Når en plejer møder ind, fylder han eller hun sin vogn op med de nødvendige remedier og har sit eget mobile lager. Sådan får den enkelte beboer en langt mere værdig bolig og har følelsen af at invitere familiemedlemmer og gæster ind i et hjem frem for en institution. 

Hver bolig har sin egen altan, hvad også skaber livskvalitet for den enkelte – det kunne dog være gjort endnu nemmere at komme derud selv, hvis man bruger kørestol. Alle boliger lever selvfølgelig op til formelle krav, men især i badeværelset kan man se, at der er taget et par kvadratmeter, som i stedet er gået til at prioritere fællesområder. 

En trappe til træning og fællesskab

Dagslyset strømmer ind fra alle sider og skaber et lyst hus, hvor man kan følge med i årstidernes skiften. Det kan man også fra sin egen altan eller ved at gå ud i haven. Fra det store fællesrum i stuen er der adgang til haven. 

Selvom man har brug for pleje og ikke længere kan bo i eget hjem, er der brug for daglig træning for at holde kroppen i gang. Trappen i midten af bygningen er ikke blot en trappe, der binder etagerne sammen, men fungerer også som træningstrappe. Den lave stigning og dybe trin gør trappen brugervenlig og tryg at gå på, og man kan finde ekstra støtte i håndlisten, som er god at holde om. Samtidig slynger den sig op gennem bygningen og bliver et arkitektonisk element. 

Ekstra tiltag for demente

Siden programmet for Akaciegården blev udtænkt i 2012, og konkurrencen blev vundet i 2013, er der sket meget. En ændring i beboergruppen betyder bla., at man på Akaciegården er i gang med at foretage tiltag, der gør de øverste etager mere egnede til mennesker med demens. 

LEAN-baserede arbejdsgange for personalet var et hovedtema i konkurrencen om Akaciegården. Plejecentret er et godt eksempel på en fysiske fortolkning af LEAN. Resultatet er, at bygningen er struktureret som en trekløver omkring en kerne. En kerne der fungerer som en slags central for personalet: Her kan tallerkner fra spiseområdet vaskes op, eller der kan hentes forsyninger i lageret. I organiseringen af bygningen, er der lagt op til at plejecenteret i højere grad skal opleves som et hjem, da de institutionelle nødvendigheder er gemt af vejen. 

Korte afstande 

Trekløverstrukturen på Akaciegården har skabt korte afstande mellem de i alt 95 boliger, fællesområder og personalets arbejdsstationer. Det er nemt for alle at komme omkring, og her er ingen lange gange.

Arkitekterne har arbejdet indefra trekløverens kerne og udad med en vision om, at de korte afstande skaber nærvær og fællesskab. De mange fællesarealer er også skabt med henblik på at livet for centrets beboere i højere grad udspiller sig i fællesskabet frem for trukket tilbage i deres bolig. 

Værdig bolig for den enkelte 

Normalt ser vi på plejehjem og institutioner, at hver bolig eller hvert værelse er udstyret med et personligt lager med alt, hvad personalet skal bruge i sin pleje af beboeren. Det kan betyde,  at der står en kasse med fx bleer i den enkelte beboers hjem. Men på Akaciegården er det personlige lager udskiftet med vogne. Når en plejer møder ind, fylder han eller hun sin vogn op med de nødvendige remedier og har sit eget mobile lager. Sådan får den enkelte beboer en langt mere værdig bolig og har følelsen af at invitere familiemedlemmer og gæster ind i et hjem frem for en institution. 

Hver bolig har sin egen altan, hvad også skaber livskvalitet for den enkelte – det kunne dog være gjort endnu nemmere at komme derud selv, hvis man bruger kørestol. Alle boliger lever selvfølgelig op til formelle krav, men især i badeværelset kan man se, at der er taget et par kvadratmeter, som i stedet er gået til at prioritere fællesområder. 

En trappe til træning og fællesskab

Dagslyset strømmer ind fra alle sider og skaber et lyst hus, hvor man kan følge med i årstidernes skiften. Det kan man også fra sin egen altan eller ved at gå ud i haven. Fra det store fællesrum i stuen er der adgang til haven. 

Selvom man har brug for pleje og ikke længere kan bo i eget hjem, er der brug for daglig træning for at holde kroppen i gang. Trappen i midten af bygningen er ikke blot en trappe, der binder etagerne sammen, men fungerer også som træningstrappe. Den lave stigning og dybe trin gør trappen brugervenlig og tryg at gå på, og man kan finde ekstra støtte i håndlisten, som er god at holde om. Samtidig slynger den sig op gennem bygningen og bliver et arkitektonisk element. 

Ekstra tiltag for demente

Siden programmet for Akaciegården blev udtænkt i 2012, og konkurrencen blev vundet i 2013, er der sket meget. En ændring i beboergruppen betyder bla., at man på Akaciegården er i gang med at foretage tiltag, der gør de øverste etager mere egnede til mennesker med demens. 

Hvad er lean?

Lean er en strategi, der består af principper, som skal sikre effektivitet, mindske spild og øge værdien for virksomhedens kunder. Lean er udviklet af John P. Womack og Daniel T. Jones, og blev kendt med deres udgivelse Lean Thinking: Banish Waste and Create Wealth in Your Corporation (1996). Du kan læse en kort introduktion til strategien her.

Film

No items found.
Her ses trappen, som er udformet med gelænder, dybe trin og lav stigningHer ses trappen, som er udformet med gelænder, dybe trin og lav stigning

Trappen er udformet, så den er tryg og rar at gå på. Det skyldes både gelænderet, men også dybe trin med en lav stigning.

Foto ©
Force4
Der kommer meget dagslys ind i bygningen grundet de mange glaspartier. Der kommer meget dagslys ind i bygningen grundet de mange glaspartier.

Overalt i bygningen er der meget dagslys.

Foto ©
Force4
Her ses en trappe, som binder alle etagerne sammen. Den fungerer også som træningstrappe. Her ses en trappe, som binder alle etagerne sammen. Den fungerer også som træningstrappe.

Trappen binder alle etagerne sammen, men fungerer også som træningstrappe. Den inviterer til bevægelse og brug.

Foto ©
Force4
Her ses en stor altan, hvor alle kan mødesHer ses en stor altan, hvor alle kan mødes

Med vægt på at skabe fællesskab i centret, finder vi også en altan, hvor alle kan mødes.

Foto ©
Force4
Alle boliger har egen altanAlle boliger har egen altan

Alle boligere har sin egen altan, så beboere kan få frisk luft.

Foto ©
Force4
Billedet viser situationsplanen for plejecenteretBilledet viser situationsplanen for plejecenteret

Situationsplan. Plejecenteret er desværre ikke nået i mål med udearealerne og deres varierede udbud, fx er den planlagt sø blevet sløjfet.

Foto ©
Domus Arkitekter
Billedet viser situationsplan for en etage. De individuelle boliger er placeret rundt langs facader.Billedet viser situationsplan for en etage. De individuelle boliger er placeret rundt langs facader.

Plan af en etage, som er organiseret omkring kernen i midten med sine funktioner. Rundt langs alle facader er de individuelle boliger placeret.

Foto ©
Domus Arkitekter
Billedet viser plantegning af stueetagen og haven. I stuen findes fællesfaciliteter. Billedet viser plantegning af stueetagen og haven. I stuen findes fællesfaciliteter.

Plantegning af stueetagen og haven. I stuen ligger fællesfaciliteter, fx fysioterapi og træningsrum.

Foto ©
Domus Arkitekter

Plantegning af stueetagen og haven. I stuen ligger fællesfaciliteter, fx fysioterapi og træningsrum.

Foto ©
Domus Arkitekter

Plan af en etage, som er organiseret omkring kernen i midten med sine funktioner. Rundt langs alle facader er de individuelle boliger placeret.

Foto ©
Domus Arkitekter

Situationsplan. Plejecenteret er desværre ikke nået i mål med udearealerne og deres varierede udbud, fx er den planlagt sø blevet sløjfet.

Foto ©
Domus Arkitekter

Alle boligere har sin egen altan, så beboere kan få frisk luft.

Foto ©
Force4

Med vægt på at skabe fællesskab i centret, finder vi også en altan, hvor alle kan mødes.

Foto ©
Force4

Trappen binder alle etagerne sammen, men fungerer også som træningstrappe. Den inviterer til bevægelse og brug.

Foto ©
Force4

Overalt i bygningen er der meget dagslys.

Foto ©
Force4

Trappen er udformet, så den er tryg og rar at gå på. Det skyldes både gelænderet, men også dybe trin med en lav stigning.

Foto ©
Force4

Også værd at læse