Indblik: Anders Heeland Madsen

Interview
Grå grafik med et sort/hvidt portræt af Anders Heeland Madsen og teksten "Indblik"
No items found.

Nogle gange bliver det måske glemt i det daglige arbejde, at universelt design først og fremmest handler om ligeværd, siger Anders Heeland Madsen. For ham er universelt design derfor et grundlag for et demokratisk samfund. Det fortæller han mere om i denne uges Indblik.

Realiseret
Bygherre
Arkitekt
Se alle
Læs op

Anders Heeland Madsen er uddannet landskabsarkitekt og byggeøkonom og er i dag ansat som senior projektleder hos SLA. Han har desuden videreuddannet sig som tilgængelighedsrevisor, BYG. I dag giver han os et indblik i de muligheder og udfordringer, han møder i sit arbejde med universelt design og arkitektur.

Hvordan arbejder du med inkluderende fysiske rammer i dit arbejde?

"I det daglige projektarbejde har vi altid fokus på de integrerede løsninger, hvor universelt design og tilgængelighed ikke er noget der skal tages stilling til efter projektet er skitseret. Det er en af forudsætningerne for projektet på lige fod med de øvrige sociale, æstetiske, biologiske og tekniske løsninger. Vi er meget bevidste om at undgå specialløsninger og omveje, der udstiller personer med særlige behov i det offentlige rum.

Helt konkret kan det udmønte sig i design, hvor niveauspring og ramper gøres til de centrale element i udformningen af et byrum. Dette er fx tilfældet i byrummet Bymilen/SEB Bank i København, hvor højdeforskellen bruges til at skabe interessante og sanselige byrumsoplevelser, samtidig med at byrummet de facto er en 300 meter lang rampe for gang- og bevægelseshæmmede."

Hvorfor er det i dine øjne vigtigt at beskæftige sig med universelt design?

"For mig er universelt design, helt grundlæggende, en samfundsmæssig forudsætning for et fuldt inkluderende liv for alle. Simpelthen et grundlag for et demokratisk samfund, hvor alle (selvfølgelig også) skal have nem adgang til både naturen og det offentlige rum."

Hvad oplever du som den største forhindring i forhold til at skabe inkluderende arkitektur lige nu?

"Stadig midt i en Corona-epidemi er adgangen til, og brugen af, naturen kommet meget i fokus. En af de største udfordringer lige nu, er at adgangen til naturen i meget lille grad er for alle. Der er simpelthen ikke muligt at komme rundt på skovstierne, ned på stranden eller ud på heden for alle. Derfor synes jeg der skal være meget større fokus på at skabe flere ligeværdige og inkluderende anlæg med adgang til naturen.

Det kan ofte gøres med meget få tiltag men giver mulighed for så meget mere livskvalitet for alle. Den seneste tid har jo i endnu højere grad vist at alle har behov for at kunne komme ud i naturen – for at mødes, for at slappe af og for at føle sig fri."

For mig er universelt design, helt grundlæggende, en samfundsmæssig forudsætning for et fuldt inkluderende liv for alle. Simpelthen et grundlag for et demokratisk samfund.

Hvad ville du ønske, at alle i branchen vidste om universelt design?

"De fleste ved det godt, men af og til er der brug for at minde sig selv om, at universelt design grundlæggende, og først og fremmest, handler om ligeværd og inklusion. Helt basalt drejer det sig om noget så fundamentalt som ligeværdighed og menneskesyn.

Det tror jeg nogle gange kan blive lidt glemt i det daglige arbejde med opfyldelse af alle mulige programmer, normer, vejledninger og certificeringer."

Film

No items found.
No items found.
No items found.

Læs mere

Litteratur

No items found.

Også værd at læse