Hos tegnestuen AART har effekt og evaluering indtaget en endnu vigtigere rolle. Styrket evaluering giver gode resultater både før, under og efter et projekt er afsluttet. Det giver rigtig god mening og er investeringen værd. Det mener partner og arkitekt Kathrine H. Stærmose. Vi har snakket med hende og effektchef Johanne Mose Entwistle om AARTs initiativ og tilgang.
”Ved netop at undersøge og dokumentere den værdi, vi har skabt, bliver vi klogere på, hvad der er lykkedes i vores projekter, og hvad vi skal gøre bedre næste gang. For at kunne skabe værdi, må man som udgangspunkt forstå, hvad det er, der skaber værdien. Det hjælper os til at bliver dygtigere arkitekter og til at lave bedre projekter.”
Sådan lød det fra Nanna Flintholm, der er partner og arkitekt hos AART i 2018, i udgivelsen “Arkitekt – Dokumentér din værdiskabelse”, som Danske Arkitektvirksomheder står bag. Dengang arbejdede tegnestuen allerede systematisk med evaluering af deres projekter i samarbejde med Alexandra Instituttet. Nu tre år senere tager en intern afdeling vare på opgaven – helt fra den tidlige konceptfase til ibrugtagning. Johanne Mose Entwistle er antropolog og effektchef, og dermed ansvarlig for det tværfaglige team hos AART, der arbejder med at dokumentere projekternes effekt.
Det initiativ har vi talt nærmere med hende og Kathrine H. Stærmose, partner og arkitekt, om.
.jpg)
At de nu har givet evalueringen en endnu større rolle i deres projekter er bl.a. et udtryk for deres tilgang til arkitektur, hvor de har fokus på at skabe størst mulig effekt – på så mange parametre som muligt.
Deres tilgang handler også i høj grad om indlevelse i brugerne og deres behov, hvad især kom til udtryk i arbejdet med Musholm sport- og feriecenter, der ifølge Katrine H. Stærmose i dag står som “et flagskib for indlevelse”:
“Musholm betyder rigtig meget for os som projekt, og resultatet er udtryk for vores tilgang, allerede inden den blev lige så klart formuleret, som den er i dag. Vores indlevelse gjorde, at vi turde være modige og skabe en forståelse af tænkningen af universelt design,” fortæller hun.
Med etableringen af en intern evalueringsenhed, er effekt blevet prioriteret endnu højere end tidligere og er med i processen allerede fra konkurrenceprogrammet. Hos AART er evaluering nemlig ikke blot et element, der træder i kraft, når brugerne rykker ind i det nye byggeri, men en proces der er integreret i både skitsering, projektering og udførsel.
Det kan man bl.a. se i eksemplet Strandbakkehuset, der er blevet kåret som Årets Sundhedsbyggeri 2021. Da tegnestuen først fik konkurrenceprogrammet til det nye børnehospice i Rønde, var det ikke bare tegnestuens konkurrencearkitekter, som kastede sig over materialet, men også Johanne Entwistle og hendes team.
“Effektteamet indgår i projektteamet ved at analysere byggeprogrammet og få analyseret de effektkæder, der findes i programmet. Vi laver en forandringsteoretisk analyse, der både implicit og eksplicit ser på, hvad det er, bygherre gerne vil opnå med byggeriet. På baggrund af den analyse kan vi opstille nogle klare effektmål, som vi vil opnå ved at bruge arkitekturen strategisk,” fortæller Johanne Entwistle.
I eksemplet Strandbakkehuset viste netop den proces, at personalet faktisk slet ikke optrådte som brugere med behov i det ellers omfattende og gennemarbejdede byggeprogram – sympatisk nok lå det fulde fokus på at skabe gode rammer for patienter og pårørende. Men al forskning peger på, at de ansattes trivsel er helt essentiel for patienternes og pårørendes oplevelse.
Den indsigt førte til en formulering af et effektmål, der handlede om at understøtte personalet i den ret særlige hverdag, man har som personale på et børnehospice. Det effektmål handlede altså om at understøtte deres arbejdsgange og trivsel – og det er et mål, der kan måles og evalueres. Sådan begyndte evalueringen allerede at tage form, inden tegnestuen havde vundet projektet.
Effektteamets analyse af programmet foregår på flere niveauer. Et af dem er en diskursanalyse af selve programmets ordlyd. Det kan lyde abstrakt, men det betyder i virkeligheden bare, at de hos AART og i projektteamet har en diskussion af, hvad bygherre mener med de ord, de bruger i programmet. I materialet til Strandbakkehuset dukkede eksempelvis et ord som “hjemlighed” op, og da de begyndte at snakke om, hvad det betød, kom der vidt forskellige tolkninger på bordet. Men netop et klart formål i forhold til hjemlighed viste sig at være et vigtigt spørgsmål at få afklaret.
Når effektteamet har analyseret konkurrenceprogrammet, laver de en skematisk opstilling af programmet med beskrivelser af de forskellige virkemidler.
“Vi beskriver alle de forskellige virkemidler, vi tager i brug, og hvad det betyder. Så vi beskriver, at vi har det her arkitektoniske virkemiddel, som vi forestiller os resulterer i den her oplevelse og adfærd hos brugeren, og det kommer til at have det her langsigtede resultat,” forklarer Johanne Entwistle. Det skema udgør grundlaget for den senere evaluering, men de har også oplevet, at det er et godt hjælpemiddel i projekteringsfasen, understreger Kathrine Stærmose. Det kom også til udtryk i løbet af arbejdet med Strandbakkehuset, forklarer Johanne Entwistle:
“Vi havde arbejdet med, at der til hvert værelse både var en slags forhave og baghave – en udgang på bagsiden og en lille niche foran værelset. Men pludselig stod vi og manglede nogle kvadratmeter, hvor de forreste nicher blev nævnt som en mulig pladsbesparelse. Men der kunne vi klart sige, at det var i strid med den effekt vi gerne ville opnå, for nicherne gav mulighed for, at man kan opholde sig på kanten af fællesskabet og på en tryg måde komme ind i det. Og fordi vi havde den effekt klar, var det nemt at afvise dem som en måde at spare kvadratmeter på.”
“Vi bliver allesammen trænet i at tænke effekt,” fortæller Kathrine Stærmose, og det styrkede fokus gør deres projekter skarpere, uddyber hun: “Det giver os en helt anden måde at præsentere vores projekter på, fordi vi hele tiden tager udgangspunkt i, hvad det er for nogle effekter, vi vil opnå. Det betyder også, at det er væsentligt lettere at få bygherre med, fordi vi har argumenter og evidens.”
Evalueringen har fået en større plads på tegnestuen, fordi de som Kathrine Stærmose formulerer det, “hele tiden skal turde at blive klogere.” Men det handler også om at skabe et system, hvor de kan lærer af deres erfaringer.
“Vi evaluerer for at blive klogere. For mig handler det ikke om at klappe arkitekterne på skulderen , for det kan vi ikke bruge til noget. Det handler om at gøre op med den kultur, som har hersket – i hver fald i nogle dele af branchen – hvor erfaring er noget, man har ved sit eget skrivebord,” siger Johanne Entwistle.
Konkret betyder det, at alle på tegnestuen til alle tider kan tage fat i effektteamet for at høre, om de har noget viden, der kan bringes i spil i et projekt. Sideløbende med evalueringer og analyser af konkurrenceprogrammer holder Johanne Entwistle nemlig et vågent øje med ny forskning, der kan være relevant for deres arbejde.
Når de går i gang med den endelige evaluering, ser de byggeriet i samspil med dets brugere. Derfor har de for tiden tre erhvervs-ph.d’er ansat. En af dem er Mia Kruse Rasmussen, der beskæftiger sig med det, de kalder “social commissioning” – altså: den sociale dimension ved ibrugtagning eller bygningernes sociale livscyklus, hvor den virkelige udfordring med at indfri byggeriets potentiale skal indfries.
Viser det sig, at et byggeri ikke fungerer efter hensigten, er deres indstilling, at det sjældent enten “bare” er arkitekturen eller brugeren, der er “forkert”, men derimod et samspil af rigtig mange forskellige knapper, man kan skrue på.
Som Kathrine Stærmose pegede på tidligere i interviewet, er denne proces en investering – og som alle andre opgaver på en tegnestue skal de finansieres. I dag foregår det primært gennem egen finansiering, bygherre og støtte fra eksterne fonde. Og det siger hun, er nok også grunden til, at alle tegnestuer endnu ikke arbejder sådan:
“Selvfølgelig er det en investering, man skal være klar på. Men det har altid ligget i vores tilgang til arkitektur, og på den måde var det en helt naturlig udvikling, der samtidigt skaber merværdi for bygherre i sidste ende,” siger hun.
I mellemtiden har det dog også vist sig, at fordi tilgangen til evaluering er så systematisk, har de kunnet spare tid i beslutningsprocesserne, fordi de nemmere har kunnet svare på hvilken effekt, de ville opnå.
Og det tror Kathrine Stærmose på, er fremtiden:
“Lige nu er det måske kun os, der gør det. Men jeg har en måske naiv forestilling om, at alle kommer til at gøre det sådan her, for det giver så meget mening og værdi forprojekterne”
Du kan få input til, hvordan du tager hul på evaluering i jeres projekter i den tidligere nævnte udgivelse “Arkitekt – Dokumentér din effekt” udgivet af Danske Arkitektvirksomheder. Den kan du downloade her.
