Fornemmelser for lys

Eksempel
Ovenlysvinduet i Poetisk Dagslys Pavillonen, hvor man ser den blå himmel
Stillfoto fra video af Andreas Omvik

I Poetisk Dagslys Pavillon kan du opleve, hvordan et rum skabes, defineres og ændres af de tre lystyper: himmellyset, sollyset og det reflekterede lys. I denne video besøger vi pavillonen for at illustrere den sanselige oplevelse og betone vigtigheden af godt lys.

Realiseret
Bygherre
Arkitekt
Se alle
Læs op

Midt på Gråbrødretorv i København har der henover sommeren stået en mørkegrøn træpavillon med navnet Poetisk Dagslys Pavillon i anledning af Københavns værtsrolle som UNESCO arkitekturhovedstad. Dagslyset er en helt central del af arkitektur, ikke mindst her i Norden, der i høj grad udmærker sig ved vores lysforhold: de korte, mørke dage om vinteren og de lange, lyse sommernætter. 

Pavillonen inviterer på en fysisk og sanselig oplevelse gennem tre rum, der illustrerer hver sin lystype: himmellyset, sollyset og det reflekterede lys. De tre rum er adskilt af mørke gange, hvor alle overflader er behandlet med en mat, mørkegrå limfarve. Her kan vores øjne nå at tilpasse os mørket, som samtidig er med til at intensivere oplevelsen, når vi kommer ind i et nyt rum. I pavillonen er alle vores sanser på spil – vi hører lydene fra byen blive stille i baggrunden, vi mærker, hvordan temperaturen skifter med lyset, vi dufter væggenes træ og ser, hvordan rummets farve mærkbart ændrer stemningen i rummet. 

Det er den følelse, vi gerne vil videreformidle i videoen her – også selvom vi er bevidste om, at den sanselige oplevelse indskrænkes til høre- og synssansen, når den fastholdes på film. 

Når solen står højere på himlen som på denne dag tidligere i år, kommer sollyset langt ind ind i rummet. Foto: Nanet Mathiasen

Filmen er optaget på en af de sidste soldage i september. Men den pågældende lyssituation adskiller sig fra dage tidligere på året, hvor solens stråler var mere intense og solen stod højere. Selvom solstråler får lov at danse i kameraets linse i filmen, har der været dage tidligere i år, hvor solen oplevedes langt mere intenst i sollysrummet. Men det, der den dag var en udfordring for filmoptagelsen, er også en illustration af den fornemmelse for lys, man som arkitekt eller designer af lysindfald, skal tilegne sig og træne. For det nordiske dagslys er et stort potentiale og en central komponent i vores velbefindende. 

Denne film er første del af et fokus på dagslys, som byder på flere film, og ligesom lyset opstår i et samspil mellem strålerne og materialer, indgår denne i en sammenhæng. Vi vil derfor opfordre til at læse videre, når du har set filmen: 

– Film: Et vindue med dagslys – et vindue til velvære

– Film: Det oversete himmellys

– Se mere om designet og opførelsen af Poetisk Dagslys Pavillon her. 

– Lysets rolle i arkitekturen 

– Vores gode råd til det behagelige lysindfald 

Poetisk Dagslys Pavillon er lavet af Det Kongelige Akademi – Institut for Bygningskunst og design, BUILD på Aalborg Universitet, Claus Pryds Arkitekter, Dreyers Fond, Holst Engineering, Aaen Engineering og FRYD!

Bemærk, at det er muligt at slå synstolkning til i videoen ved at klikke på ikonet "CC" og vælge "Dansk - CC".

Film

Video udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Andreas Omvik

Foto ©
Andreas Omvik

Foto ©
Andreas Omvik

Læs mere

Litteratur

No items found.

Også værd at læse