Med det grundlæggende mål “ikke at lade nogen i stikken” (orig. Leave no one behind) har alt fra firmaer og enkeltpersoner til regeringer siden 2015 aktivt arbejdet for at nå FN’s Verdensmål. De indebærer 17 konkrete mål og 169 delmål, hvoraf en del kan opnås gennem arkitekturen og universelt design.
Med målsætningen om ikke at lade nogen i stikken passer FN’s Verdensmål allerede her perfekt ind til de grundlæggende forudsætninger for universelt design med målet om at skabe løsninger til og for alle. Der er gennemgående et fokus på at skabe ligeværd og inklusion, og nogle af måderne at opnå det på er ved at designe bygninger, byer og områder, der skaber lighed mellem mennesker og anstændige og ligeværdige forhold for alle.
Nogle af FN’s Verdensmål ligger tættere på vores arbejde med universelt design end andre, men i arbejdet med at skabe en bedre og mere lige verden, er det indlysende, at det byggede miljø, vi befinder os i og hele tiden, spiller en central rolle. Sådan sagde eksempelvis også Mogens Lykketoft, den tidligere danske minister og formand for FN’s generalforsamling 2015-16:
“Arkitekter kan give os de grundlæggende ideer og forslag til lovgivning, der muliggør bæredygtige byer og samfund i fremtiden. Arkitekter kan facilitere den åbne dialog og samarbejde for at give os gode løsninger og opfordre myndigheder til at vedtage lovgivning, der er nødvendigt for at vi kan bevæge os fremad.”¹
Ud af de i alt 17 konkrete mål kigger vi nærmere på tre af dem, som vi mener i særligt høj grad kan opnås gennem universelt design.
Alle skal have et anstændigt job med ordentlige arbejdsforhold. I FN’s Verdensmål er det særligt et fokus for at mindske uligheden på globalt plan, men faktisk er det også en pointe værd inden for universelt design. For mennesker med forskellige former for funktionsnedsættelser eller bevægelseshandicap har også brug for et ordentlig arbejde. Tilgængelighed og universel adgang er nemlig ikke kun noget, der vedrører offentlige rum, institutioner eller boliger, men også i høj grad noget, der bør indtænkes i erhvervsbyggeri, så firmaer kan imødekomme, at deres ansatte også har forskellige behov – og at disse i øvrigt kan ændre sig i den periode, vedkommende er ansat.
Den 10. Verdensmål handler om at mindske uligheder, der baserer sig på indkomst, køn, alder, handicap, seksualitet, etnicitet, race, klasse og religion. At reducere uligheden ser FN både som en måde at opnå en bedre verden på den store skala, men også på det personlige plan. Mindre ulighed i et land og mellem lande er et centralt led i at skabe en verden, der er bedre for alle.
FN udpeger det byggede miljø som noget, der kan forstærke uligheder, bl.a. hvis et menneske med funktionsnedsættelse ikke kan forlade sit hjem eller have et job, fordi kontoret har trapper eller andre utilgængelige løsninger, der gør, at de ikke kan deltage på lige fod med andre. Der står derfor skrevet følgende i Verdensmålene:
“For at mindske ulighed må arkitektur være designet og udført, så det er socialt ansvarligt, inkluderede og tager højde for alle samfundsborgeres behov, så ingen lades i stikken. Bygninger, boliger og urbane områder skal være designet med tilgængelighed som en kernefunktion, fra at sikre lige overflader, elevatorer og ramper og wayfinding til at skabe opmærksomhed om døråbninger og betjeningshøjden. Det betyder også, at social ansvarlighed og inklusion skal guide planlægning og designet af bygninger og byområder, så de understøtter og tillader brug for alle med respekt for lokal kultur og behov.“²
Læs iøvrigt mere om begrebet ligeværdighed i universelt design
Verdensmål 11 er brudt ned i flere delmål, hvoraf et af dem lyder: “Inden 2030 skal der gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlige rum, især for kvinder og børn, for ældre mennesker og for personer med handicap.”
Og især kan vi vi bruge tankegangen fra universelt design til at skabe byggerier, boliger og offentlige rum, der ikke bare er for særlige grupper, men derimod for alle og enhver. Blandt andre Arkitektforeningen beskriver det således:
“Urbant design kan bidrage med at inkludere alle borgere og reducere riskoen for eksklusion og overgreb. Som del af dette er bør hensyn til marginaliserede og underrepræsenterede borgere inkluderes i de tidligere stader af planlægningen, og alle interessenter bør involveres i processen.”³
På Rumsans kan du finde mange gode eksempler på, hvordan man kan skabe inklusion og bidrage til mere lighed gennem boliger, bygninger og pladser, som imødekommer mange forskellige situationer og behov.
¹ AN ARCHITECTURE GUIDE to the UN 17 Sustainable Development Goals, s. 7 (oversat af Granyon)
² AN ARCHITECTURE GUIDE to the UN 17 Sustainable Development Goals, s. 89 (oversat af Granyon)
³ AN ARCHITECTURE GUIDE to the UN 17 Sustainable Development Goals, s. 97 (oversat af Granyon)
