Universelt design handler selvfølgelig om at være fair overfor mennesker, der har bestemte udfordringer, men det handler også om at være fair overfor en selv – ens fremtids-selv, mener arkitekt og underviser Heitor Garcia Lantarón i dette Indblik. De fleste oplever nemlig forandringer og dermed udfordringer på den ene eller anden måde igennem et langt liv.
Heitor Garcia Lantarón underviser ved DIS (Danish Institute for Study Abroad) i København, hvor hans forskning og undervisningsinteresse er koncentreret om de forandringer og dermed udfordringer, som er relateret til aldringsprocessen. Han ser dem som en mulighed for at forstærke rumlige kvaliteter i det byggede miljø i forhold til alle aldre og alle evner.
Han er udannet arkitekt fra Escuela Técnica Superior de Arquitectura de Madrid (ETSAM) ved Universidad Politécnica de Madrid (UPM). Her har han også været adjunkt og skrevet ph.d. om ældreboliger med titlen “Housing for an Active Ageing. The Danish Paradigm.” Parallelt med sin forskning har Heitor Garcia Lantarón også arbejdet som arkitekt på forskellige tegnestuer bl.a. Herzog & de Meuron.
”På DIS er der en særlig interesse i at inkludere alle i undervisningen. Så vi både kan tage højde for de studerendes forskellige baggrunde og evner og på samme vis give fakulteterne et værktøj, som de kan implementere i deres undervisningspraksis. Selv om de fleste kurser hos DIS ikke i særlig grad fokuserer på universelt design, så er det blevet mere og mere naturligt for mig at inddrage begrebet i klassediskussionerne. Mit mål er at sætte spørgsmålstegn ved den traditionelle måde at undervise i arkitektur og urban design på. Det gør jeg ved at tage fat på fraværet af diversitet og kompleksitet i den måde vi designer på, og i opmærksomheden på hvem vi designer til.
Det er meget interessant at se, hvordan de studerende er meget bevidste og tolerante omkring køn og neurodiversitet, begge aspekter direkte relateret til deres livserfaringer. Men alligevel er der et tydeligt krav fra dem om at inkorporere flere perspektiver, og det har resulteret i, at jeg for øjeblikket arbejder på at udvikle et kursus om universelt design.”
Jeg er far til to små børn, og jeg prøver at gå rundt i København med en klapvogn, og her har jeg indset, hvordan min navigering rundt omkring i byen bliver udfordret løbende. Det var svært for mig, og det tog meget lang tid for mig at indse, at vi var, er og vil blive udfordret på et tidspunkt i vores liv.
”Jeg synes, at det er vigtigt, at vi bevæger os ud over person-miljødikotomien og netop igennem universelt design forstår, hvordan anvendeligheden og brugbarheden spiller en betydningsfuld rolle. Når vi fokuserer på, hvordan vi bruger rummet, bliver vores opmærksomhedsfelt udvidet fra kun at fokusere på vores personlige karakteristika til også at se på vores egne evner. For mig var dette en af de mest relevante idéer, da jeg begyndte med at arbejde med universelt design. Det fører nemlig til mere inkluderende og aktive løsninger, når man tager udgangspunkt i folks kapacitet og mulighed for at kunne udføre diverse aktiviteter.
Designprincipperne for ingeniørarbejde bygger på en klar hensigt. Man skal designe ud fra de mest udfordrende betingelser, som strukturen, installationen og systemet måske kan løbe ind. Ved at gøre det på den måde sikrer du dig den bedste performance i form af ydeevne og resultat i hvilken som helst situation. Som designere, der arbejder med mennesker, designer vi for det meste ud fra det modsatte princip. Vi designer ud fra de mest gunstige betingelser, det betyder til dem, der præsterer og medvirker bedst. Alle andre, dvs. dem der har udfordringer, må tilpasse sig til det. Grundlæggende forhindrer vi dermed medvirken og skaber meget specifikke løsninger. I den kontekst synes jeg, at universel design hjælper til at omfavne forskelle, udvide konceptet om ”brugerne” og idéen om et livstidsdesign relateret til vores personlige udvikling.”
”Jeg tror, at vi alle må forstå, at det er midlertidigt, at vi ikke har et handicap. At personlige karakteristika måske er permanente, men at vores evner og kunnen ændrer sig over tid. Jeg er far til to små børn, og når jeg går rundt i København med en klapvogn, har jeg indset, hvordan min navigering rundt omkring i byen bliver udfordret løbende. Det var svært for mig, og det tog meget lang tid for mig at indse, at vi var, er og vil blive udfordret på et tidspunkt i vores liv. Ved at tage fat om dette, bliver det klart, at der ikke er et dem og os, der er kun et os.”
”Her vil jeg mene, at universelt design ikke er en særlig tilgang for bestemte mennesker, jeg synes, at det handler om sund fornuft. Noget vi alle vinder på. Universelt design dækker et bredt udvalg af brugere, så til en vis grad kan vi alle sammen drage fordel af løsninger indenfor universelt design. Det er en meget mere inkluderende tilgang og meget mere fair. Jeg synes, at den tilgang dækker både det sociale og det personlige: Det handler om at være fair overfor folk, som kan have nogle udfordringer, men for mig at se handler det også om at være fair overfor os selv – vores fremtids-selv.”
