Hjemsted-skole-by er titlen på det greb, der har åbnet Kofoeds Skole op for den by og bydel, den er del af. I den proces – fra tidlig brugerinddragelse til de endelige skitser – var det et spørgsmål om at tilgodese mange forskellige balancer. Resultatet er et sprudlende, kreativt rum, der åbner sig op for verden frem for at lukke sig om sig selv.
Rama Studio
Realdania
Mange kender og har haft en – ofte negativ – opfattelse af det sociale tilbud Kofoeds Skole på Amager uden for København, skriver Carlberg/Christensen og COBE i visionsplanen for det nye Kofoeds Skole. “Dæmonernes port” blev den kaldt i en berømt Gasolin-sang, og det rygte har hængt ved. I et samarbejde mellem Københavns Kommune, Realdania, Cobe og Carlberg/Christensen og Kofoeds Skole fik de udformet en samlet visionsplan, som beskriver de 25 konkrete projektideer, der er blevet udledt bl.a. af en brugerinddragelsesproces med over 100 ideer. Visionsplanen sigter både mod at løfte skolen generelt, da mange bygninger var nedslidte, men også at løfte skolen generelt for at gøre den til en aktiv part i områdets udvikling.
Planerne for transformationen af de slidte bygninger bygger på Kofoeds Skole egen vision om åbenhed, bæredygtighed og socialøkonomiske aktiviteter. Det afspejler sig også i, at visionsplanen både har konkrete tanker om, hvad de fysiske rammer skal kunne rumme, men også hvilke aktiviteter, der skal kun være hvor og på hvilken måde.
Kofoeds Skole arbejder med et mantra, som også danner grundlaget for transformationen: "Mennesker med mere. Det er her plads til på Kofoeds Skole." De har holdt fast i, at dem, der bruger skolen er elever og ikke brugere, og at det er et sted, hvor man lærer, vokser og har mulighed for at tage ansvar for sit eget liv.
I visionsplanen, som bl.a. blev udformet på baggrund af flere møder mellem arkitekter og brugerne af Kofoeds Skole: et rammemøde med ledelsen af skolen, to dages følgebesøg på skolen, en medarbejderworkshop, interviews med eleverne og to åbne workshops, hvor både ledelse, medarbejdere og brugere deltog. Med den dybe indsigt i elevernes og medarbejdernes behov skabte de et hovedprincip, som fungerer som strategisk styringsredskab: Kofoeds Skole som 1) hjemsted, 2) skole og 3) som by, hvormed især åbenheden og udadvendtheden mod de omkringliggende omgivelser er indtænkt.
I løbet af de processer blev det tydeligt, at det var vigtigt at finde den helt rigtige balance mellem en række modsatrettede størrelser – fx hvornår skal skolen være åben, hvornår skal den tjene som et (privat) helle? Hvordan sikrer man plads til både ressourcestærke og svagere elever? Hvornår og ikke mindst hvordan skal Kofoeds Skole både være et sted i byen for alle og et sted, som bruges som oase og et stille sted, hvor man kan trække sig tilbage?
Det er så flot at se, hvordan den triste og lukkede stueetage i Nyrnberggade fra 1975 er blevet revitaliseret og åbnet op ud mod byen med en stribe socialøkonomiske butikker. Her skaber brede ramper niveaufri adgang, mens den udadvendte kantzone, som det kaldes i visionsplanen, henvender sig til lokalmiljøet.
Ellers er skolens område indhegnet – det giver en tryghed for eleverne, som yderligere understøttes af reglen om, at man ikke drikker alkohol eller bruger stoffer på området. I den udadvendte kantzone møder skolens elever bogstavelig talt byen og dens borgere. Her er en cykelbutik, en tøjbutik og en bazar med bl.a. Bybi-honning og storbymost, som skolens elever har presset af æbler fra lokalområdet. Her er også en butik med møbler, duge, gryder, glas og porcelæn. Eleverne arbejder i alle butikkerne. Det er sejr, når en elev har gjort sig umage med en vinduesdekorationen, og varen sælges hurtig. En frivillig beretter om, at nogle elever er blevet bidt af at arbejde i butikkerne og fx poste billeder på Instagram.
Butikkerne er sammenhængende og eller bindes sammen af en lang reol i træ, der bugter sig ned gennem bygningen – nogle steder er den lukket, andre steder åben. Enkelte steder skaber den en gangzone med adgang til toiletter.
Der er plads til det meste i reolen, der fungerer som en aktiv del af butikkerne, samtidig med at den skaber en overgang mellem butikkens areal til kunderne og baglokalet. Den bliver nærmest et billede på overgangen til byen. Træet bidrager med en varme, som spiller sammen med lokalernes rå udtryk. De større vinduer bidrager til de lyse rum, der står i kontrast til, hvordan stueetagen fremstod før.
Åbenheden som mantra understreges yderligere af, at her er nemt at finde rundt. Alle trappeopgange har et navn, som er skrevet med store bogstaver.
For at kunne skabe den følelse af en oase eller et helle i storbyen er der også blevet anlagt en fin og hyggelig have i et hjørne af matriklen. Her er der både plads til bare at være og til forskellige aktiviteter. Det er fx et roligt rum med en rislende vandskulptur i en plæne, men også højbede med farverige, duftende og spiselige planter samt siddemuligheder i forbindelse med dem, så man let kan kommet tæt på de alle de forskellige sansestimuli.
Haven byder også på et hyggeligt drivhus, som tilbyder et skift i temperatur, fugtighed og duftintensitet, hvor duftgeranium bl.a. er fremtrædende. Drivhuset er opdelt i en arbejdszone med plads til fx omplantning og et opholdssted under en parasol, der skaber god hyggestemning. I drivhuset samles bl.a. frø – en aktivitet med stort potentiale for afslapning, da frøene skal nusses ud af plantedelene.
Bagerst i haven skaber et lille skovparti en fin kontrast til den mere strukturerede del. Her er et dejligt vildt og legende udtryk.
Ud mod Holmbladsgade er skolen til stede i gadebilledet – i en form, der bobler ud. Her ligger skolens café og reception. Caféen var bl.a. et af de mange ønsker, der kom frem i brugerinddragelsen.
Åbenheden kommer også til udtryk i udviklingen af en ny visuel identitet, der giver et meget blødere og inviterende udtryk, end nogle måske har forbundet Kofoeds Skole med. Den nye identitet vandt en Danish Design Award i 2019. Identiteten tager udgangspunkt i mantraet om ‘mennesket i centrum’, og det nye logo tager form som et ansigt.
Generelt spiller kunst også en større rolle i de transformerede bygninger. Der hænger en del kunst på væggene, bl.a. et stort Scherfig maleri i tøjbutikken og en række Heerup malerier i trappeopgangen. Det fortæller også lidt om menneskesynet på Kofoeds Skole. Kofoeds Skole har også fået lavet en serie lydfortællinger, der dykker ned i deres mange kunstværker.
Gennem hele projektet har man inddraget skolens elevere og medarbejdere i processen, så deres input og behov fra begyndelsen var en central del af udformningen.
Arkitekterne har været bevidst om at skabe plads til modsatrettede behov, så både ressourcestærke og -svagere elever følte, at det var deres sted. I dag er der både plads til at være aktivt til stede og at opholde sig mere i baggrunden.
Kofoeds Skole blev grundlagt i 1928 af Hans Christian Kofoed og hans kone Astrid. Hans Christian Kofoed, der lidt tid forinden havde opgivet sine teologi-studier, kastede sig ind i kampen for at sikre bedre forhold for arbejdsløse mænd i byen.
Da skolen først åbnede sine døre under navnet Christians Sogns Arbejdsstuer for Arbejdsledige, var der kun en enkelt, der mødte op. Men siden da er det kun steget i popularitet. I 1946 får skolen det navn, vi kender i dag, Kofoeds Skole. Ved sin død i 1952 havde han og skolen hjulpet op mod 50.000 mennesker. Gennem hele skolens levetid fik Hans Christian Kofoed ingen løn, men forsørgede sig selv og sin familie med sit job som kordegn ved Christianskirken i København.
Kofoeds Skole har ligget på flere lokationer i København. Den flyttede til Nyrnberggade på Amager i 1975, efter en privat donation havde givet skolen mulighed for at købe de dengang nybyggede bygninger.
Caféen rækker ud og inviterer ind. Her – ligesom på mange andre steder på skolen – skaber en bred rampe niveaufri adgang.
I caféen udstilles nogle af de brugte genstande, som sælges fra skolens butikker.
Der er naturligvis lys i butikkernes skilte, hvis grafiske udtryk er blevet udviklet i forbindelse med transformationen.
Her et blik gennem gaden fra åbningsdagen af det nye Kofoeds Skole. Det er dog ikke hver dag, at der er så meget liv i gaden.
I tøjbutikken hænger et originalt maleri af Hans Scherfig, og overalt på skolen spiller kunst en stor rolle og bidrager til den gode stemning.
Som perler på en snor ligger butikkerne og aktiverer kantzonen – helt anderledes end tidligere. Plantekasserne bidrager også, for her kan man sidde ned.
Det er fint med kigget til de øvrige butikker. Man fornemmer helheden, samtidig med at der er plads til forskelligheden, som Kofoeds Skole rummer.
Træreolen går igennem butikkerne og fungerer både som en rumdeler og som udstilling for butikkernes varer. Der er altid noget nyt at finde på hylderne.
Her et blik gennem gaden fra åbningsdagen af det nye Kofoeds Skole. Det er dog ikke hver dag, at der er så meget liv i gaden.
Der er naturligvis lys i butikkernes skilte, hvis grafiske udtryk er blevet udviklet i forbindelse med transformationen.
Højbede er gode, hvis ikke man kan bukke sig ned, så alle kan være med til at luge og plante nyt.
Træreolen går igennem butikkerne og fungerer både som en rumdeler og som udstilling for butikkernes varer. Der er altid noget nyt at finde på hylderne.
Det er fint med kigget til de øvrige butikker. Man fornemmer helheden, samtidig med at der er plads til forskelligheden, som Kofoeds Skole rummer.
Som perler på en snor ligger butikkerne og aktiverer kantzonen – helt anderledes end tidligere. Plantekasserne bidrager også, for her kan man sidde ned.
I tøjbutikken hænger et originalt maleri af Hans Scherfig, og overalt på skolen spiller kunst en stor rolle og bidrager til den gode stemning.
