En ny bog om arkitekternes arbejde med Center for Kræft og Sundhed giver et spændende indblik i tankerne bag designet og kunne blive pensum for fremtidens arkitekter.
Femte bog i en serie om ny, dansk arkitektur udgivet af Strandberg Publishing er netop udkommet. Denne gang er det Center for Kræft og Sundhed i København, som er i fokus og gennem bogens tre kapitler lærer du både stedet og tankerne bag bedre at kende.
Bogen giver et flot indblik i tegnestuens tilgang til at skabe en human arkitektur og deres evne til at sætte sig i brugerens sted. Bogen kortlægger, hvordan de indledningsvis gjorde hvad de kunne for at forstå dem, de tegner til, da de udviklede projektet, der danner ramme for et helt nyt slags tiltag i ift. behandling og rehabilitering af kræft.
Det er en lille kompakt sag på blot 92 sider, som er inddelt i tre kapitler: Et indledende essay skrevet af Kristoffer Lindhardt Weiss. Her kontekstualiserer han bl.a. bygningen og skriver: ”Centeret er et pragteksemplar på en helende arkitektur, hvor patienter mødes som hele mennesker på deres rejse mod at få det bedre”.
Videre påpeger han, at centret er skabt i en “ny virkelighed, hvor patienter opfattes som hele mennesker med forskellige sociale behov.” Derigennem gør han centret til et billede på, hvordan vi i fremtiden skal designe: ”At designe midt i et paradigmeskifte, under en knaphedsdoktrin, er en bunden opgave for fremtidens arkitekter. Og det kræver, at man er optaget af at udvikle og tilvejebringe viden, der kan styrke de rumlige argumenter og designbeslutninger. Uden den viden risikerer man, at designet er forældet, inden det er opført.”
I bogens midterste del finder vi en ny fotoserie, som bl.a. gennemgår rumligheder, detaljer og materialevalg. Herefter følgende en spændende samtale mellem Weiss og de tre partnere på tegnestuen bag projektet, NORD Architects. Her kommer vi omkring mange temaer, fx brugerinddragelse og konkurenceprogrammer. Det er en spændende samtale, omend man kunne have ønsket sig en smule mere struktur – både i spørgsmålene og i layoutet. Hvis der havde været et par overskrifter, ville det være nemmere at vende tilbage til bogen, som så kunne blive det opslagsværk, den fortjener at blive.
Samtalen er interessant, fordi vi oplever, at NORD Architects oprigtigt er interesserede i skabe en proces med viden om brugerne, som bidrager til designet. De taler om den særlige udfordring, det er, at designe til modstridende behov – fx at at brugerne skal kunne se ud, men undgå at blive kigget på.
Med udgangspunkt i Anthony Giddens begreb hyperkomplekse systemer kan vi blandt andet læse, at arkitekterne har arbejdet med, hvordan arkitekturen kan understøtte den tillid, der er nødvendig i et sundhedssystem – her har den enkelte bruger måske svært ved at overskue eller forstå sin egen proces, og det er derfor nødvendigt, at der er tillid mellem patient og behandler. Og det ville de opnå med designet af centret.
Når man læser bogen, får man lyst til at vide endnu mere. Man kunne have drømt om, at den var endnu længere, men alligevel kunne bogen med fordel blive pensum på arkitektuddannelserne – bogen viser en vej for fremtidens arkitekter. Men vi vil tilføje, at bogen er for alle, som interesserer sig for sundhed, arkitektur og mennesker.
