Hvordan skal vi forstå alle som brugerbegreb, og hvordan kan vi blive bedre til at tale om inkluderende arkitektur? De spørgsmål stiller arkitekt, Signe Reese Næsborg i dagens Indblik.
Inkluderende arkitektur og universelt design er ikke lige så nemt at måle og veje som eksempelvis et byggeris klimabelastning eller bæredygtighed. Og måske derfor er det sværere at tale om i processen. Det spørgsmål italesætter Signe Reese Næsborg i denne udgave af Indblik. Hun er arkitekt hos Arkitekterne KØGE og har desuden taget videreuddannelsen Tilgængelighedsrevisor, BYG.
"På mit arbejde har jeg rigtig mange forskellige typer af sager, og universelt design er kun en del af mit arbejdsfelt. Jeg har dog arbejdet en hel del med design og byggeri til demente, det har givet mig en masse erfaring i, hvordan mennesker uden ”filter” opfatter og påvirkes af sine omgivelser. Dette har jeg kunnet drage nytte af i min interesse for universelt design.
I de fleste projekter, der lander på tegnestuen, er inkluderende arkitektur normalt ikke et emne, der stilles særlige krav til eller berøres (ud over Bygningsreglementets krav om tilgængelighed), hvis vi ikke selv bringer det på banen. Det er især de private bygherrer, der ikke efterspørger det og mangler forståelse for det – de tager langt hen ad vejen kortsigtet udgangspunkt i deres egen situation. Jeg kan enten forsøge at skubbe en dialog i gang eller tegne løsninger, der prøver at imødekomme inkluderende fysiske rammer ”uden at spørge”. Det kan nogle gange godt være lidt op ad bakke.
Det har også været udfordrende at angribe selve arbejdet med universelt design. For hvordan gør man lige i de konkrete sager? Hvordan skal ”alle” som brugerbegreb forstås? Når der i en byggesag ikke må være begrænsninger for, hvem brugerne i bygningen er – hvordan tilfredsstiller man så dem alle? Det er lige til at få en ”tegneblokering” af!
Jeg besluttede mig for at acceptere, at det kan man ikke. Der vil altid være nogen, der har modstridende behov, eller behov man ikke kan kender til. Men det vigtigste er at prøve at gøre en forskel.
I starten var der kun publiceret meget få eksempler på inkluderende arkitektur, så der var ikke så meget hjælp at hente der – det har jo glædeligvis ændret sig fx med Rumsans. Jeg faldt heldigvis over et projekt, hvor designparametrene b.la. omfattede de syv forskellige sanser. Det tænkte jeg, var ret genialt, hvis man nu fx i et rumforløb kan HØRE, hvor man er, på akustikreguleringen og rummenes forskellige størrelser og former! Det vil jo ikke kun give en svagtseende mulighed for at finde rundt – det vil også blive lettere for alle andre. Det er den tilgangsvinkel, jeg prøver at give de projekter, jeg arbejder med. Jeg tror, at det kan noget, men jeg har stadig langt igen, før potentialet er fuldt udfoldet.
Heldigvis er jeg med i en god erfagruppe omkring universelt design og tilgængelighed. Når vi mødes, kommer jeg altid hjem med nye ideer og måder at se tingene på."
"Hvis man gerne vil skabe bygninger til mennesker, så bliver man jo i bund og grund nødt til at tage udgangspunkt i menneskers mangfoldighed."
Hvis man lige går i fugleperspektiv og ser på universelt design som en unik mulighed for at bruge sine sanser som en aktiv formgivningsfaktor kan der komme noget fantastisk beriget arkitektur ud af det.
"Nævner man bæredygtighed eller klima i byggeriet, er der ikke nogen, der er i tvivl om, hvad man mener. Det er et emne, der kan sættes i skemaer, måles og vejes og derfor er meget håndgribeligt at gå til. Samtidig fylder klimadebatten meget i medierne.
Jeg ved ikke, om det er, fordi inkluderende arkitektur er svært at måle på samme måde og dermed svært at sætte krav til, men det virker som om, at det ikke bliver taget specielt alvorligt. Hvis man søger på ”universelt design” hos de største medier i Danmark, er der ingen hits overhovedet. Det er derfor langt fra alle i byggebranchen, der ved, at det eksisterer. Når man står på en byggeplads og stadig skal diskutere, om det står i Bygningsreglementet, at der skal være niveaufri adgang til alle dørene i et offentligt byggeri, kan man godt synes, der er langt igen."
"Jeg vil ønske, at alle kan se, hvilket enestående designparameter universelt design kan være. Jeg siger ikke, at det er let, men hvis man lige går i fugleperspektiv og ser på det som en unik mulighed for at bruge sine sanser som en aktiv formgivningsfaktor, tror jeg, at der kan komme noget fantastisk beriget arkitektur ud af det. Så begynder man – groft sagt – ikke kun at snakke om, hvordan arkitektur SER ud, men også hvordan den lyder, lugter, smager, føles…"
