En mangfoldig brugergruppe gav input til arkitekter og designere, der stod bag en multisanselig kunstudstilling på Van Abbe Museum i Holland. De kunne berige processen med viden om deres særlige rumlige opfattelse, og det skabte værdi for alle – og åbnede kunstverden op for endnu flere. Du kan se videoer med brugerne i artiklen.
Mennesker, der eksempelvis har nedsatte sanser eller bruger kørestol, har en helt anden rumlig oplevelse. Og det har man udnyttet i designet og indretningen af en multisanselig kunstudstilling på Van Abbe Museum i Holland. Her inviterede man nemlig brugere med forskellige former for funktionsnedsættelser med ind i processen til at give deres besyv med, så arkitekterne kunne skabe oplevelser for alle. Processen viser, at det nogle gange kan være så simpelt som at spørge dem, man designer til, hvordan de oplever rum for dermed at få en dialog om, hvordan de kan få en god oplevelse.
For selvom én person med nedsat eller helt manglende syn ikke kan tale for alle, der har udfordringer med at se, så kan deres individuelle oplevelse af at være i et rum – og konkret i dette tilfælde på et museum – give værdifuld indsigt.
På Van Abbe Museum var der fra begyndelsen af 2019 til marts 2020 en udstilling af kunst, der netop var kurateret til at kunne opleves af og med flere sanser. Ikke bare udstillingen, men også selve rummene tog udgangspunkt i samspillet mellem sanserne. For de mennesker, der har gennemsnitlige sanser, betyder det en udvidelse af den oplevelse, de normalt får på museer, hvor kunst ofte mest er noget, man ser på. For de brugere, der måske helt manglede synet, betød det, at de kunne få lov til overhovedet at opleve kunsten.
Ann Heylighen, der er professor i design studies ved det hollandske universitet KU Leuven, var involveret i at designe denne processen omkring designet af udstillingen på Van Abbe Museum. Og det gjorde hun bl.a. på baggrund af et forskningsprojekt fra 2015¹, hvor hun sammen med en gruppe så nærmere på potentialet i at hyre personer med funktionsnedsættelser, mentale eller fysiske, som særlige eksperter i spatiale forhold i løbet af en designfase.
Formålet med den undersøgelse var på den ene side at løfte niveauet for arkitektur, samtidig med at det var en hjælpende hånd til en gruppe, der statistisk set ikke lige så let finder en plads på arbejdsmarkedet.
Det er en kompleks tematik, som man kan og bør tilgå nuanceret. Studiet dengang viste imidlertid, at det kunne tilføje byggeprojekter en ekstra værdi, men at det krævede en særlig indsats at få parterne til at indse den. I en dansk kontekst er der dog meget blandede oplevelser ift. involvering af brugere med en funktionsnedsættelse eks. i form af de lokale handicapråd på en byggesag². Det kan ikke helt sammenlignes, da formatet er anderledes men indikerer, at der er et potentiale.
Video: Studio Wim
Vi har ofte her på Rumsans skrevet om, at viden er den vigtigste brik, når vi gerne vil have det puslespil, som inkluderende arkitektur er, til at gå op. Og dette eksempel viser, hvordan netop den form for førstehåndserfaringer kan kvalificere et projekt og virkelig skabe oplevelser for alle, netop fordi brugerne får mulighed for at bringe deres eget speciale i spil: deres individuelle oplevelse frem for at skulle være eksperter på tilgængelighed.
Den udveksling af viden er positiv i begge retninger. I en serie af videoer kan du høre både fra arkitekterne og deltagerne, som har været med som bidragsydere af viden, hvordan samarbejdet har været. For deltagerne med funktionsnedsættelser har det været en god oplevelse at blive inddraget i processen og opleve, at deres behov blev tilgodeset. For arkitekterne var det mindst lige så stor en oplevelse: De oplevede nemlig, hvor mange forskellige rumopfattelse, der kan være til stede i en mangfoldig brugergruppe.
En deltager bemærker, at hun oplevede processen “ikke så meget ‘om os’ som med ‘os”, og en af arkitekterne bemærker, at det gav ham ekstra værdi at opleve “den meget varierede og rige opfattelse af rum”, der var til stede. En øvrig bruger bemærker desuden, at projektet i sin helhed skaber grobund for “mere forståelse for et inkluderende samfund”, når alle mennesker får lov at se og opleve ting fra flere perspektiver og med flere sanser.
