En dør man skal bruge begge hænder til at åbne. En stikkontakt der sidder for højt. Eller at der ikke er noget sted at sætte sig for at holde en pause. Altsammen eksempler på indretning, der ikke er brugervenligt og tilrettelagt sådan, at man let kan bevæge ind og ud af et rum, tænde lyset eller komme ud på tur eller blot hen at handle.
En bygnings indretning skaber en tæt relation mellem de fysiske rammer og brugerne; man kan tale om et møde 1:1. Og der skal ikke ret meget til for, at vi oplever at være generet af en ikke-brugervenlig løsning. Den gode løsning er i mange tilfælde den, vi ikke lægger mærke til. Det er detaljer, der gør forskellen og afgør, om det er muligt for alle at deltage på ligeværdig vis.
Behovet for ekstra støtte fra det fysiske miljø varierer fra person til person. Det handler ikke om at klistre verden til med store håndtag, man kan holde fast i, men at tænke behovet ind i designet fra start, så de mange håndtag kan undgås.
Ligeværdig plads til alle
Indretning er en balance: På den ene side skal der være en funktionel anvendelighed. Der skal eksempelvis være nok stole i et klasselokale eller fællesrum. Men det handler også om at skabe gode rammer for bevægelsen. Det vil sige, at man uhindret kan bevæge sig rundt inde i rummet, selvom der er opstillet møbler og inventar, som er nødvendigt for rummets funktion.
Her er det vigtigt både at gøre plads til at alle kan deltage men også sikre at der er tale om nogle gode pladser, der bidrager til en ligeværdig oplevelse. Der kan være stolerækker på en tribune eller i en biograf: Når vi er i biografen med andre, er det sociale samvær en del af oplevelsen, og de fleste vil ønske at sidde sammen med dem, de følges med. Det er derfor vigtigt i forbindelse med det faste inventar at sikre forskellige muligheder for, at alle kan vælge at sidde sammen med deres venner eller familie og ikke skal sidde alene, fordi der ikke er plads.
Møde mennesker på en ligeværdig måde
Nogle gemmer den gode chokolade og fredagsslikket på øverste hylde i køkkenskabet, så børnene ikke kan nå det og spise det inden fredag. Det kan være smart nok for forældrene, men ift. den menneskelige mangfoldighed kan det være nødvendigt at overveje, hvordan man sikrer, at alle kan nå det, de skal. Og det gælder slikhylder, men også lyskontakter, dankortautomater, receptionsskranker og meget andet. Grundlæggende handler det om, at vi, når vi er ude, kan møde vores medmennesker på en god måde – også når vi sidder i kørestol eller er lavere end gennemsnittet.
Muligheder for pause er også deltagelse
Man kan deltage i en aktivitet på mange måder. Nogle vil måske kunne løbe rundt på banen i alle 90 minutter af en fodboldkamp, mens andre måske blot kan fylde vandflasker eller heppe – pointen er, at alle uanset formåen anses som en del af holdet. Når vi skal muligheder for at holde pauser eller skrue ned for intensiteten i en aktivitet – især når det handler om bevægelse – øger vi muligheden for at deltage.
Behovet for at stoppe op og hvile sig eller sidde og kigge sig omkring deles af mange. Det kan både være for at holde en pause, trække sig tilbage fra en menneskemængde for lidt ro, måske skal en mor amme eller hvile benene lidt efter en lang løbetur dagen forinden.
Fralægningsplads er også brugervenlighed
Først når brugervenlighed mangler eller er dårlig, opdager man, hvor vigtig den er. På nogle toiletter er der en knage, vi kan hænge sin jakke og taske på, så de ikke behøver ligge på gulvet. Andre gange har vi brug for mere fralægningsplads – det kan eksempelvis være på et stort multifunktionelt toilet, der bla. benyttes af mennesker i kørestol og børnefamilier med barnevogn.
Mange aktiviteter kræver, at vi har hænderne fri, og her kan en lille detalje som en knage eller hylde gøre en verden til forskel for en bred gruppe af brugere.
