Universelt design i danske arkitekturpolitikker

Om

Kun 34 ud af landet 98 kommuner har en arkitekturpolitik. Ingen taler om universelt design, og kun enkelte nævner tilgængelighed som et aktivt fokuspunkt. Men det kan være en fremgangsmåde, hvis vi skal leve op til vores forpligtelser i FN’s handicapkonvention.

Danmark har i 2009 ratificeret FN’s handicapkonvention og dermed også tilsluttet sig missionen om at udbrede ligeværdighed i omgivelser, design og tilbud. Det er bl.a. en opgave, som arkitekturen kan løfte, hvis ligeværdighed og inklusion bliver mere tilstedeværende koncepter – tidligere i et projekt. Her kunne bl.a. kommunale arkitekturpolitikker være med til at flytte branchen, men blot 34 ud af Danmarks 98 kommuner har formuleret en arkitekturpolitik. Af disse har blot 10 formuleret en arkitekturpolitik, som omhandler tilgængelighed i det offentlige rum og i kommunernes egne bygninger. Det viser et studie foretaget af seniorforsker ved BUILD, Aalborg Universitet, Sidse Grangaard. 

Patienter frem for borgere

I en dansk sammenhæng er brugerbegrebet endnu institutionaliseret. Det vil sige, at der hersker en opfattelse på danske tegnestuer af, at tilgængelighed er vigtigere på bl.a. hospitaler og plejecentre end i eksempelvis skoler. Dermed opstår en opfattelse af, at tilgængelig kun er for patienter frem for alle borgere.² Dette kommer så vidt også frem i de arkitekturpolitikker, der behandler tilgængelighed, hvor to kommuner primært taler om tilgængelighed for mennesker med handicap frem for alle mennesker. 

Et andet vigtigt resultat i Grangaards undersøgelse er desuden, at formuleringen af disse arkitekturpolitikker kan betragtes som udtryk for en forståelse af tilgængelighed som noget, der typisk tilføjes i sidste øjeblik frem for at blive inkluderet i den arkitektoniske proces fra begyndelsen. At tilgængelighed tilføjes til sidst, skyldes måske det gamle bygningsreglement og dets målkrav. “Problemet er, at det definerer ambitionsniveauet for tilgængelighed, som kun fokuserer på isolerede tekniske løsninger for nogle udvalgte gruppe, og ikke på den rolle, som de løsninger spiller i at sikre inklusion og ligeværdighed for en mangfoldig gruppe,” skriver Grangaard.¹ 

Arkitekturpolitikker kan løfte barren for tilgængelighed 

Universelt design, som et formuleret og udbredt mål i nationale og kommunale arkitekturpolitikker, kunne bidrage til at øge bygningers kvaliteter i inklusion og ligeværdighed. Sådan som det også beskrives i FN’s handicapkonvention. Så spørgsmålet er, hvorfor universelt design ikke nævnes i de udarbejdede arkitekturpolitikker? 

Grangaards artikel peger på, at det skyldes, at man i kommunerne forstår tilgængelighed som Bygningsreglementets krav, og det har kommunerne jo allerede fokus på at overholde. Man kan ikke fortænke dem i, at de ikke relaterer en arkitekturpolitik til bygningsreglementet, da det er to elementer, der optræder på forskellige niveauer: En arkitekturpolitik er ambitiøs, mens bygningsreglementer blot forstås som lovgivning på et teknisk plan, der skal overholdes.

Grangaard konkluderer: “Hvis målet er at få fremtidige politikker til at fokusere mere på arkitekturens inkluderende rolle og at bruge universelt design som koncept, er det nødvendigt med en indsats forskellige steder i byggesektoren.”² 

Arkitekter og tegnestuer skal arbejde på en ny måde og bl.a. i højere grad inddrage viden om brugere. Samtidig er det nødvendigt at gentænke lovgivningens rolle; det nye BR18 kan netop være en anledning til at tænke over formålet - frem for blot at fokusere på et målkrav og den tekniske løsning. Overordnet set er det også nødvendigt at udbrede kendskabet til værdien af inkluderende arkitektur og fordelene ved universelt design som et designparameter. 

¹ Grangaard, S., Frandsen, A. K., & Ryhl, C. (2016). Analyse af de gældende regler om tilgængelighed i Bygningsreglementet. SBi Forlag. SBI, Nr. 2016:31

² A Status of Universal Design in Danish Architectural Policies. / Grangaard, Sidse.Transforming our World Through Design, Diversity and Education: Proceedings of Universal Design and Higher Education in Transformation Congress 2018. red. / Gerald Craddock; Cormac Doran; Larry McNutt; Dónal Rice. IOS Press, 2018. s. 696-705 (Studies in Health Technology and Informatics, Bind 256)., s. 703

³ Arkitekturpolitik København 2017-2025 - Arkitektur for mennesker. s. 38.

Danmark har i 2009 ratificeret FN’s handicapkonvention og dermed også tilsluttet sig missionen om at udbrede ligeværdighed i omgivelser, design og tilbud. Det er bl.a. en opgave, som arkitekturen kan løfte, hvis ligeværdighed og inklusion bliver mere tilstedeværende koncepter – tidligere i et projekt. Her kunne bl.a. kommunale arkitekturpolitikker være med til at flytte branchen, men blot 34 ud af Danmarks 98 kommuner har formuleret en arkitekturpolitik. Af disse har blot 10 formuleret en arkitekturpolitik, som omhandler tilgængelighed i det offentlige rum og i kommunernes egne bygninger. Det viser et studie foretaget af seniorforsker ved BUILD, Aalborg Universitet, Sidse Grangaard. 

Patienter frem for borgere

I en dansk sammenhæng er brugerbegrebet endnu institutionaliseret. Det vil sige, at der hersker en opfattelse på danske tegnestuer af, at tilgængelighed er vigtigere på bl.a. hospitaler og plejecentre end i eksempelvis skoler. Dermed opstår en opfattelse af, at tilgængelig kun er for patienter frem for alle borgere.² Dette kommer så vidt også frem i de arkitekturpolitikker, der behandler tilgængelighed, hvor to kommuner primært taler om tilgængelighed for mennesker med handicap frem for alle mennesker. 

Et andet vigtigt resultat i Grangaards undersøgelse er desuden, at formuleringen af disse arkitekturpolitikker kan betragtes som udtryk for en forståelse af tilgængelighed som noget, der typisk tilføjes i sidste øjeblik frem for at blive inkluderet i den arkitektoniske proces fra begyndelsen. At tilgængelighed tilføjes til sidst, skyldes måske det gamle bygningsreglement og dets målkrav. “Problemet er, at det definerer ambitionsniveauet for tilgængelighed, som kun fokuserer på isolerede tekniske løsninger for nogle udvalgte gruppe, og ikke på den rolle, som de løsninger spiller i at sikre inklusion og ligeværdighed for en mangfoldig gruppe,” skriver Grangaard.¹ 

Arkitekturpolitikker kan løfte barren for tilgængelighed 

Universelt design, som et formuleret og udbredt mål i nationale og kommunale arkitekturpolitikker, kunne bidrage til at øge bygningers kvaliteter i inklusion og ligeværdighed. Sådan som det også beskrives i FN’s handicapkonvention. Så spørgsmålet er, hvorfor universelt design ikke nævnes i de udarbejdede arkitekturpolitikker? 

Grangaards artikel peger på, at det skyldes, at man i kommunerne forstår tilgængelighed som Bygningsreglementets krav, og det har kommunerne jo allerede fokus på at overholde. Man kan ikke fortænke dem i, at de ikke relaterer en arkitekturpolitik til bygningsreglementet, da det er to elementer, der optræder på forskellige niveauer: En arkitekturpolitik er ambitiøs, mens bygningsreglementer blot forstås som lovgivning på et teknisk plan, der skal overholdes.

Grangaard konkluderer: “Hvis målet er at få fremtidige politikker til at fokusere mere på arkitekturens inkluderende rolle og at bruge universelt design som koncept, er det nødvendigt med en indsats forskellige steder i byggesektoren.”² 

Arkitekter og tegnestuer skal arbejde på en ny måde og bl.a. i højere grad inddrage viden om brugere. Samtidig er det nødvendigt at gentænke lovgivningens rolle; det nye BR18 kan netop være en anledning til at tænke over formålet - frem for blot at fokusere på et målkrav og den tekniske løsning. Overordnet set er det også nødvendigt at udbrede kendskabet til værdien af inkluderende arkitektur og fordelene ved universelt design som et designparameter. 

Undersøgelsens resultater  

Undersøgelsen viser, at blot 34 kommuner ud af landets 98 har udarbejdet en arkitekturpolitik til trods for skiftende ministres nationale arkitekturpolitikker og Arkitektforeningens arbejde med at inspirere og hjælpe med at udforme en sådan. Ingen af de 34 nævnte universelt design, mens 10 omhandler tilgængelighed i en eller anden grad. I Københavns Kommune ser vi dog en formulering, som ligger i forlængelse af universelt design og dets fokus på alle menneskers forskellige behov. Heri står bl.a.: “En god by er en by, der skaber rammer for mennesker med forskellige behov og udgangspunkter. Det er en by, der er tilgængelig og giver plads til menneskers udfoldelse og aktiviteter. Også dem, vi ikke kender endnu.”³ Du kan læse hele København Kommunes arkitekturpolitik her.


Video

No items found.

Galleri

No items found.
No items found.
Arkitekt
Bygherre / ordregiver
Med støtte fra
Realiseret

Læs mere

Litteratur

No items found.

Også værd at kigge på

Disclaimer

Rumsans ønsker at inspirere og informere om universelt design. Selv når der blot er tale om en detalje, tager vi den med, hvis det kan være til inspiration for andre.