Arkitektur

Lugtforhold

No items found.

Lugte, der både dækker duft, stank eller bare en neutral lugt, er altid til stede. De kommer bl.a. fra materialerne i en bygning, beplantningen i et uderum, de aktiviteter, der finder sted der, og de mennesker, som bruger stederne.

Ved hver indånding modtager og påvirkes du af lugtsignaler, der former din oplevelse, følelser og adfærd. Vores lugtesans er en meget raffineret sans, og indtryk fra den har en direkte forbindelse til vores følelser og hukommelse i modsætning til øvrige sanseindtryk. 

Lugtforhold – ude såvel som inde – kan være både permanente og forbigående. Materialer i et rum, måske trævægge eller uldpolstringer på møbler, kan give et rum en specifik karakteristik. Men denne kan midlertidigt overtrumfes af duften af mad eller en skraldebil, der kører forbi et åbent vindue. Det er altså, kort sagt, ikke muligt at styre lugtforholdene konstant. Man kan dog skabe gode forudsætninger for, at et rum, også gennem dets lugt, er behageligt at opholde sig i. Samtidig kan lugt, i sammenhæng med rummets andre sanseindtryk, understøtte en bestemt arkitektonisk idé og effekt. 

Lugt kan enten betyde velvære eller gene

Godt lugtdesign handler om at skabe positive sensoriske oplevelser og effekter gennem at skabe velvære, stemninger og påvirke adfærd. Et godt udgangspunkt er dog altid at starte med at eliminere eller reducere lugtgener. Mange sundhedsskadelige stoffer kan opfanges via lugtesansen, og lugte kan være en indikator for luftkvalitet. Samtidig findes der også skadelige stoffer, som lugtesansen desværre ikke kan opfange, og det er her vigtigt at skelne mellem luftforurening og lugt, hvor det første kan være lugtfrit og det sidste ganske uskadeligt. Så selvom der er sammenfald, er der forskelle på lugtforhold og luftkvalitet. Indendørs bruger man begrebet indeklima, som, udover lugt, også dækker faktorerne luftkvalitet, temperatur, lys, lyd og ventilation.

Din adfærd påvirkes af lugte 

Mennesker vil instinktivt fjerne sig fra dårlig lugt. Men da vores lugtesans er så knyttet til vores minder og hukommelse, kan man bruge den i adfærdsdesignet af et rum. Duften af cedertræ vil måske med det samme få dig til at tænke på en sauna og gøre dig afslappet, mens madlugt kan stimulere din appetit og få dig til at spise. Særligt for mennesker med kognitive udfordringer som fx demens kan det være relevant at indtænke lugt aktivt, da den sans ofte vil være intakt, når hukommelsen svigter. Fx kan duften af mad markere et måltid og et spiseområde og derved øge mestringsevne hos den demensramte. 

Vi bruger lugte til at orientere os 

Lugt kan bruges til at orientere sig i tid og sted. Det gælder for os alle sammen, men i udtalt grad for mennesker, der mangler en anden sans eller evne – det kan være mennesker med demens eller synshandicap. Lugt kan tydeliggøre wayfinding og hjælpe os med at finde vej. Måske går vi i retningen af den salte havduft, måske markerer et særligt bageris dufte, at vi er det rette sted, hvis vi ikke kan se. Det er forhold, der gør sig gældende både indenfor og udenfor, hvor materialer, beplantning og aktiviteter tilsammen udgør en lugtprofil.

Ovenstående artikel baserer sig på følgende litteratur:

Ovenstående artikel baserer sig på følgende litteratur:

Barbara, A. (2024). Olfactive Design. The Birth of a Discipline. In M. Boubezari, C. R. Duarte, & E. Pinheiro (red.), Sensory Explorations, Ambiances in a Changing World: Proceedings of the 5th International Congress on Ambiances (Bind 1). the International Ambiances Network.

Lygum, V. L., & Mathiasen, N. (2024). Perspectives on plant smellscapes: A scent module for outdoor use at dementia care homes. In M. Boubezari, C. R. Duarte, & E. Pinheiro (red.), Sensory Explorations, Ambiances in a Changing World: Proceedings of the 5th International Congress on Ambiances (Bind 1, s. 1156-1163). the International Ambiances Network.

Lygum, V. L. & Xiao, J. (2025). Creating Smellscapes with Plants: A Landscape Architectural Framework. Urban Science. 

Xiao, J., Aletta, F., Radicchi, A., McLean, K., Shiner, L.E. & Verbeek, C. (2021). Recent Advances in Smellscape Research for the Built Environment. Front. Psychol. 12:700514. doi: 10.3389/fpsyg.2021.700514

Litteratur

No items found.
Åben/luk læsetekst

Ved hver indånding modtager og påvirkes du af lugtsignaler, der former din oplevelse, følelser og adfærd. Vores lugtesans er en meget raffineret sans, og indtryk fra den har en direkte forbindelse til vores følelser og hukommelse i modsætning til øvrige sanseindtryk. 

Lugtforhold – ude såvel som inde – kan være både permanente og forbigående. Materialer i et rum, måske trævægge eller uldpolstringer på møbler, kan give et rum en specifik karakteristik. Men denne kan midlertidigt overtrumfes af duften af mad eller en skraldebil, der kører forbi et åbent vindue. Det er altså, kort sagt, ikke muligt at styre lugtforholdene konstant. Man kan dog skabe gode forudsætninger for, at et rum, også gennem dets lugt, er behageligt at opholde sig i. Samtidig kan lugt, i sammenhæng med rummets andre sanseindtryk, understøtte en bestemt arkitektonisk idé og effekt. 

Lugt kan enten betyde velvære eller gene

Godt lugtdesign handler om at skabe positive sensoriske oplevelser og effekter gennem at skabe velvære, stemninger og påvirke adfærd. Et godt udgangspunkt er dog altid at starte med at eliminere eller reducere lugtgener. Mange sundhedsskadelige stoffer kan opfanges via lugtesansen, og lugte kan være en indikator for luftkvalitet. Samtidig findes der også skadelige stoffer, som lugtesansen desværre ikke kan opfange, og det er her vigtigt at skelne mellem luftforurening og lugt, hvor det første kan være lugtfrit og det sidste ganske uskadeligt. Så selvom der er sammenfald, er der forskelle på lugtforhold og luftkvalitet. Indendørs bruger man begrebet indeklima, som, udover lugt, også dækker faktorerne luftkvalitet, temperatur, lys, lyd og ventilation.

Din adfærd påvirkes af lugte 

Mennesker vil instinktivt fjerne sig fra dårlig lugt. Men da vores lugtesans er så knyttet til vores minder og hukommelse, kan man bruge den i adfærdsdesignet af et rum. Duften af cedertræ vil måske med det samme få dig til at tænke på en sauna og gøre dig afslappet, mens madlugt kan stimulere din appetit og få dig til at spise. Særligt for mennesker med kognitive udfordringer som fx demens kan det være relevant at indtænke lugt aktivt, da den sans ofte vil være intakt, når hukommelsen svigter. Fx kan duften af mad markere et måltid og et spiseområde og derved øge mestringsevne hos den demensramte. 

Vi bruger lugte til at orientere os 

Lugt kan bruges til at orientere sig i tid og sted. Det gælder for os alle sammen, men i udtalt grad for mennesker, der mangler en anden sans eller evne – det kan være mennesker med demens eller synshandicap. Lugt kan tydeliggøre wayfinding og hjælpe os med at finde vej. Måske går vi i retningen af den salte havduft, måske markerer et særligt bageris dufte, at vi er det rette sted, hvis vi ikke kan se. Det er forhold, der gør sig gældende både indenfor og udenfor, hvor materialer, beplantning og aktiviteter tilsammen udgør en lugtprofil.

Ovenstående artikel baserer sig på følgende litteratur:

No items found.

Lugte, der både dækker duft, stank eller bare en neutral lugt, er altid til stede. De kommer bl.a. fra materialerne i en bygning, beplantningen i et uderum, de aktiviteter, der finder sted der, og de mennesker, som bruger stederne.

Ved hver indånding modtager og påvirkes du af lugtsignaler, der former din oplevelse, følelser og adfærd. Vores lugtesans er en meget raffineret sans, og indtryk fra den har en direkte forbindelse til vores følelser og hukommelse i modsætning til øvrige sanseindtryk. 

Lugtforhold – ude såvel som inde – kan være både permanente og forbigående. Materialer i et rum, måske trævægge eller uldpolstringer på møbler, kan give et rum en specifik karakteristik. Men denne kan midlertidigt overtrumfes af duften af mad eller en skraldebil, der kører forbi et åbent vindue. Det er altså, kort sagt, ikke muligt at styre lugtforholdene konstant. Man kan dog skabe gode forudsætninger for, at et rum, også gennem dets lugt, er behageligt at opholde sig i. Samtidig kan lugt, i sammenhæng med rummets andre sanseindtryk, understøtte en bestemt arkitektonisk idé og effekt.

Ved hver indånding modtager og påvirkes du af lugtsignaler, der former din oplevelse, følelser og adfærd. Vores lugtesans er en meget raffineret sans, og indtryk fra den har en direkte forbindelse til vores følelser og hukommelse i modsætning til øvrige sanseindtryk. 

Lugtforhold – ude såvel som inde – kan være både permanente og forbigående. Materialer i et rum, måske trævægge eller uldpolstringer på møbler, kan give et rum en specifik karakteristik. Men denne kan midlertidigt overtrumfes af duften af mad eller en skraldebil, der kører forbi et åbent vindue. Det er altså, kort sagt, ikke muligt at styre lugtforholdene konstant. Man kan dog skabe gode forudsætninger for, at et rum, også gennem dets lugt, er behageligt at opholde sig i. Samtidig kan lugt, i sammenhæng med rummets andre sanseindtryk, understøtte en bestemt arkitektonisk idé og effekt.

Lugt kan enten betyde velvære eller gene

Godt lugtdesign handler om at skabe positive sensoriske oplevelser og effekter gennem at skabe velvære, stemninger og påvirke adfærd. Et godt udgangspunkt er dog altid at starte med at eliminere eller reducere lugtgener. Mange sundhedsskadelige stoffer kan opfanges via lugtesansen, og lugte kan være en indikator for luftkvalitet. Samtidig findes der også skadelige stoffer, som lugtesansen desværre ikke kan opfange, og det er her vigtigt at skelne mellem luftforurening og lugt, hvor det første kan være lugtfrit og det sidste ganske uskadeligt. Så selvom der er sammenfald, er der forskelle på lugtforhold og luftkvalitet. Indendørs bruger man begrebet indeklima, som, udover lugt, også dækker faktorerne luftkvalitet, temperatur, lys, lyd og ventilation.

Lugt kan enten betyde velvære eller gene

Godt lugtdesign handler om at skabe positive sensoriske oplevelser og effekter gennem at skabe velvære, stemninger og påvirke adfærd. Et godt udgangspunkt er dog altid at starte med at eliminere eller reducere lugtgener. Mange sundhedsskadelige stoffer kan opfanges via lugtesansen, og lugte kan være en indikator for luftkvalitet. Samtidig findes der også skadelige stoffer, som lugtesansen desværre ikke kan opfange, og det er her vigtigt at skelne mellem luftforurening og lugt, hvor det første kan være lugtfrit og det sidste ganske uskadeligt. Så selvom der er sammenfald, er der forskelle på lugtforhold og luftkvalitet. Indendørs bruger man begrebet indeklima, som, udover lugt, også dækker faktorerne luftkvalitet, temperatur, lys, lyd og ventilation.

Din adfærd påvirkes af lugte

Mennesker vil instinktivt fjerne sig fra dårlig lugt. Men da vores lugtesans er så knyttet til vores minder og hukommelse, kan man bruge den i adfærdsdesignet af et rum. Duften af cedertræ vil måske med det samme få dig til at tænke på en sauna og gøre dig afslappet, mens madlugt kan stimulere din appetit og få dig til at spise. Særligt for mennesker med kognitive udfordringer som fx demens kan det være relevant at indtænke lugt aktivt, da den sans ofte vil være intakt, når hukommelsen svigter. Fx kan duften af mad markere et måltid og et spiseområde og derved øge mestringsevne hos mennesker med demens.

Din adfærd påvirkes af lugte

Mennesker vil instinktivt fjerne sig fra dårlig lugt. Men da vores lugtesans er så knyttet til vores minder og hukommelse, kan man bruge den i adfærdsdesignet af et rum. Duften af cedertræ vil måske med det samme få dig til at tænke på en sauna og gøre dig afslappet, mens madlugt kan stimulere din appetit og få dig til at spise. Særligt for mennesker med kognitive udfordringer som fx demens kan det være relevant at indtænke lugt aktivt, da den sans ofte vil være intakt, når hukommelsen svigter. Fx kan duften af mad markere et måltid og et spiseområde og derved øge mestringsevne hos mennesker med demens.

Vi bruger lugte til at orientere os

Lugt kan bruges til at orientere sig i tid og sted. Det gælder for os alle sammen, men i udtalt grad for mennesker, der mangler en anden sans eller evne – det kan være mennesker med demens eller synshandicap. Lugt kan tydeliggøre wayfinding og hjælpe os med at finde vej. Måske går vi i retningen af den salte havduft, måske markerer et særligt bageris dufte, at vi er det rette sted, hvis vi ikke kan se. Det er forhold, der gør sig gældende både indenfor og udenfor, hvor materialer, beplantning og aktiviteter tilsammen udgør en lugtprofil.

Vi bruger lugte til at orientere os

Lugt kan bruges til at orientere sig i tid og sted. Det gælder for os alle sammen, men i udtalt grad for mennesker, der mangler en anden sans eller evne – det kan være mennesker med demens eller synshandicap. Lugt kan tydeliggøre wayfinding og hjælpe os med at finde vej. Måske går vi i retningen af den salte havduft, måske markerer et særligt bageris dufte, at vi er det rette sted, hvis vi ikke kan se. Det er forhold, der gør sig gældende både indenfor og udenfor, hvor materialer, beplantning og aktiviteter tilsammen udgør en lugtprofil.

Litteratur

No items found.

Ovenstående artikel baserer sig på følgende litteratur:

Barbara, A. (2024). Olfactive Design. The Birth of a Discipline. In M. Boubezari, C. R. Duarte, & E. Pinheiro (red.), Sensory Explorations, Ambiances in a Changing World: Proceedings of the 5th International Congress on Ambiances (Bind 1). the International Ambiances Network.

Lygum, V. L., & Mathiasen, N. (2024). Perspectives on plant smellscapes: A scent module for outdoor use at dementia care homes. In M. Boubezari, C. R. Duarte, & E. Pinheiro (red.), Sensory Explorations, Ambiances in a Changing World: Proceedings of the 5th International Congress on Ambiances (Bind 1, s. 1156-1163). the International Ambiances Network.

Lygum, V. L. & Xiao, J. (2025). Creating Smellscapes with Plants: A Landscape Architectural Framework. Urban Science. 

Xiao, J., Aletta, F., Radicchi, A., McLean, K., Shiner, L.E. & Verbeek, C. (2021). Recent Advances in Smellscape Research for the Built Environment. Front. Psychol. 12:700514. doi: 10.3389/fpsyg.2021.700514

Åben/luk læsetekst

Ved hver indånding modtager og påvirkes du af lugtsignaler, der former din oplevelse, følelser og adfærd. Vores lugtesans er en meget raffineret sans, og indtryk fra den har en direkte forbindelse til vores følelser og hukommelse i modsætning til øvrige sanseindtryk. 

Lugtforhold – ude såvel som inde – kan være både permanente og forbigående. Materialer i et rum, måske trævægge eller uldpolstringer på møbler, kan give et rum en specifik karakteristik. Men denne kan midlertidigt overtrumfes af duften af mad eller en skraldebil, der kører forbi et åbent vindue. Det er altså, kort sagt, ikke muligt at styre lugtforholdene konstant. Man kan dog skabe gode forudsætninger for, at et rum, også gennem dets lugt, er behageligt at opholde sig i. Samtidig kan lugt, i sammenhæng med rummets andre sanseindtryk, understøtte en bestemt arkitektonisk idé og effekt. 

Lugt kan enten betyde velvære eller gene

Godt lugtdesign handler om at skabe positive sensoriske oplevelser og effekter gennem at skabe velvære, stemninger og påvirke adfærd. Et godt udgangspunkt er dog altid at starte med at eliminere eller reducere lugtgener. Mange sundhedsskadelige stoffer kan opfanges via lugtesansen, og lugte kan være en indikator for luftkvalitet. Samtidig findes der også skadelige stoffer, som lugtesansen desværre ikke kan opfange, og det er her vigtigt at skelne mellem luftforurening og lugt, hvor det første kan være lugtfrit og det sidste ganske uskadeligt. Så selvom der er sammenfald, er der forskelle på lugtforhold og luftkvalitet. Indendørs bruger man begrebet indeklima, som, udover lugt, også dækker faktorerne luftkvalitet, temperatur, lys, lyd og ventilation.

Din adfærd påvirkes af lugte 

Mennesker vil instinktivt fjerne sig fra dårlig lugt. Men da vores lugtesans er så knyttet til vores minder og hukommelse, kan man bruge den i adfærdsdesignet af et rum. Duften af cedertræ vil måske med det samme få dig til at tænke på en sauna og gøre dig afslappet, mens madlugt kan stimulere din appetit og få dig til at spise. Særligt for mennesker med kognitive udfordringer som fx demens kan det være relevant at indtænke lugt aktivt, da den sans ofte vil være intakt, når hukommelsen svigter. Fx kan duften af mad markere et måltid og et spiseområde og derved øge mestringsevne hos den demensramte. 

Vi bruger lugte til at orientere os 

Lugt kan bruges til at orientere sig i tid og sted. Det gælder for os alle sammen, men i udtalt grad for mennesker, der mangler en anden sans eller evne – det kan være mennesker med demens eller synshandicap. Lugt kan tydeliggøre wayfinding og hjælpe os med at finde vej. Måske går vi i retningen af den salte havduft, måske markerer et særligt bageris dufte, at vi er det rette sted, hvis vi ikke kan se. Det er forhold, der gør sig gældende både indenfor og udenfor, hvor materialer, beplantning og aktiviteter tilsammen udgør en lugtprofil.

Ovenstående artikel baserer sig på følgende litteratur:

Mere arkitektur