Mennesker

Synssans

I en verden designet for de seende, hvordan navigerer man så, når synet svigter, enten helt eller delvist? Det spørgsmål kræver en multisanselig tilgang til designet, som skal lede på vej med andre virkemidler end de visuelle.

"Øjet er som et kamera," lyder en ofte gentaget sammenligning. Men virkeligheden er langt mere kompleks. Synssansen består ikke kun af øjets evne til at opfange lys, men også hjernens evne til at fortolke disse signaler. Denne perceptuelle del af synet udvikles gennem barndommen og er først fuldt udviklet, når man kommer i puberteten.

Små børn ser ikke lige så godt som voksne, som også ser bedre end de fleste ældre. Men dertil kommer selvfølgelig individuelle forskelle i vores evne til at se langt og kort, eller i mørke eller lys. Vores øjnes evne til at regulere lys og mørke er individuel og ændrer sig gennem livet, så vi med alderen får brug for mere lys. Her kan man hos mennesker med demens se, at den perceptuelle synsfunktion svækkes, så fx dybdesynet forsvinder og personerne derfor kan opfatte en sort overflade eller et farveskift på gulvet som et hul. 

Forståelsen af synsindtryk er noget, som indlæres gennem barndommen, derfor er der forskel på, hvordan personer, som er blindfødte og personer, som er blevet blinde senere i livet, opfatter omgivelserne.  

Sansernes kapløb

Hvor synet kan give et øjeblikkeligt overblik over et rum, må personer med synshandicap ofte stole på hørelse og følesans. Disse sanser arbejder langsommere og mere sekventielt. Det betyder, at navigation og orientering bliver en tidskrævende proces for mennesker uden syn.

Mennesker kan bearbejde mange visuelle indtryk på én gang, mens de taktile og auditive opfattes og fortolkes enkeltvis. Denne forskel i perceptionshastighed påvirker, hvordan personer, der henholdsvis kan se og ikke se (så meget), navigerer og reagerer på uventede ændringer i omgivelserne. Og netop dette er vigtigt at tage hensyn til i designet: 

  • Gode akustiske forhold: Lydforhold skal både guide og være behageligt, så det er muligt at høre, hvad der bliver sagt og høre, hvor man befinder sig. 
  • Tænk over kontraster: Både i forhold til lys og farver kan kontraster hjælpe på vej.
  • Lys som ledetråd: Optimale lysforhold gavner dem med selv en lille synsrest.
  • Taktile kort: Overflader og materialer kan formidle vigtig information.

"Øjet er som et kamera," lyder en ofte gentaget sammenligning. Men virkeligheden er langt mere kompleks. Synssansen består ikke kun af øjets evne til at opfange lys, men også hjernens evne til at fortolke disse signaler. Denne perceptuelle del af synet udvikles gennem barndommen og er først fuldt udviklet, når man kommer i puberteten.

Små børn ser ikke lige så godt som voksne, som også ser bedre end de fleste ældre. Men dertil kommer selvfølgelig individuelle forskelle i vores evne til at se langt og kort, eller i mørke eller lys. Vores øjnes evne til at regulere lys og mørke er individuel og ændrer sig gennem livet, så vi med alderen får brug for mere lys. Her kan man hos mennesker med demens se, at den perceptuelle synsfunktion svækkes, så fx dybdesynet forsvinder og personerne derfor kan opfatte en sort overflade eller et farveskift på gulvet som et hul. 

Forståelsen af synsindtryk er noget, som indlæres gennem barndommen, derfor er der forskel på, hvordan personer, som er blindfødte og personer, som er blevet blinde senere i livet, opfatter omgivelserne.  

Sansernes kapløb

Hvor synet kan give et øjeblikkeligt overblik over et rum, må personer med synshandicap ofte stole på hørelse og følesans. Disse sanser arbejder langsommere og mere sekventielt. Det betyder, at navigation og orientering bliver en tidskrævende proces for mennesker uden syn.

Mennesker kan bearbejde mange visuelle indtryk på én gang, mens de taktile og auditive opfattes og fortolkes enkeltvis. Denne forskel i perceptionshastighed påvirker, hvordan personer, der henholdsvis kan se og ikke se (så meget), navigerer og reagerer på uventede ændringer i omgivelserne. Og netop dette er vigtigt at tage hensyn til i designet: 

  • Gode akustiske forhold: Lydforhold skal både guide og være behageligt, så det er muligt at høre, hvad der bliver sagt og høre, hvor man befinder sig. 
  • Tænk over kontraster: Både i forhold til lys og farver kan kontraster hjælpe på vej.
  • Lys som ledetråd: Optimale lysforhold gavner dem med selv en lille synsrest.
  • Taktile kort: Overflader og materialer kan formidle vigtig information.

Mennesker

Synssans

I en verden designet for de seende, hvordan navigerer man så, når synet svigter, enten helt eller delvist? Det spørgsmål kræver en multisanselig tilgang til designet, som skal lede på vej med andre virkemidler end de visuelle.

"Øjet er som et kamera," lyder en ofte gentaget sammenligning. Men virkeligheden er langt mere kompleks. Synssansen består ikke kun af øjets evne til at opfange lys, men også hjernens evne til at fortolke disse signaler. Denne perceptuelle del af synet udvikles gennem barndommen og er først fuldt udviklet, når man kommer i puberteten.

Små børn ser ikke lige så godt som voksne, som også ser bedre end de fleste ældre. Men dertil kommer selvfølgelig individuelle forskelle i vores evne til at se langt og kort, eller i mørke eller lys. Vores øjnes evne til at regulere lys og mørke er individuel og ændrer sig gennem livet, så vi med alderen får brug for mere lys. Her kan man hos mennesker med demens se, at den perceptuelle synsfunktion svækkes, så fx dybdesynet forsvinder og personerne derfor kan opfatte en sort overflade eller et farveskift på gulvet som et hul. 

Forståelsen af synsindtryk er noget, som indlæres gennem barndommen, derfor er der forskel på, hvordan personer, som er blindfødte og personer, som er blevet blinde senere i livet, opfatter omgivelserne.  

Sansernes kapløb

Hvor synet kan give et øjeblikkeligt overblik over et rum, må personer med synshandicap ofte stole på hørelse og følesans. Disse sanser arbejder langsommere og mere sekventielt. Det betyder, at navigation og orientering bliver en tidskrævende proces for mennesker uden syn.

Mennesker kan bearbejde mange visuelle indtryk på én gang, mens de taktile og auditive opfattes og fortolkes enkeltvis. Denne forskel i perceptionshastighed påvirker, hvordan personer, der henholdsvis kan se og ikke se (så meget), navigerer og reagerer på uventede ændringer i omgivelserne. Og netop dette er vigtigt at tage hensyn til i designet: 

  • Gode akustiske forhold: Lydforhold skal både guide og være behageligt, så det er muligt at høre, hvad der bliver sagt og høre, hvor man befinder sig. 
  • Tænk over kontraster: Både i forhold til lys og farver kan kontraster hjælpe på vej.
  • Lys som ledetråd: Optimale lysforhold gavner dem med selv en lille synsrest.
  • Taktile kort: Overflader og materialer kan formidle vigtig information.

Særlige forhold