Ny vejledning om gode fysiske rammer for blinde og svagsynede

Artikel
Fem trappetrin i to forskellige slags, skyggen fra et gelænder er synlig til højre.
No items found.

Lysets kvaliteter og muligheder bliver taget alvorligt i den nye, digitale version af Tilgængelighed for blinde og svagsynede (TiBS), som Dansk Blindesamfund netop har lanceret. Vi har brug for viden om, hvordan det fysiske miljø kan udformes, så alle har mulighed for at bevæge sig rundt og deltage i samfundet. Det kan den nye vejledning hjælpe med.

Vi ved ikke præcis, hvor mange danskere, der lever med nedsat eller helt mangler deres syn. Et skøn lyder på godt 65.000 mennesker, og hver dag er der ca. tre-fire mennesker, der mister synet. Det viser tal fra Instituttet for Blinde og Svagsynede. Det er derfor værd at designe fysiske rammer, som bliver medspillere frem for modstandere for dem, der ikke kan bruge synssansen. 

Derfor er Dansk Blindesamfunds nye vejledning Tilgængelighed for blinde og svagsynede (TiBS) et vigtigt og brugbart værktøj, som vil kunne informere og støtte arkitekter til at skabe bedre designløsninger, der tager udgangspunkt i de behov, man har som bruger med nedsat eller manglende syn. For vi kan alle blive enige om, at det er vigtigt at tage hensyn til denne gruppe, men hvordan gør man det bedst i praksis? Og hvad er det for nogle konkrete behov, gruppen har i forskellige situationer? 

Det er ikke første gang, Dansk Blindesamfund udgiver en sådan vejledning. Den reviderede version er blevet et grundigt opslagsværk, som tillige giver interessante indblik i brugerbehovene. 

Viden om behov er essentiel

Som med ethvert opslagsværk behøver man ikke at læse fra begyndelsen til slutningen, men derimod slå op i de sektioner, der er centrale for det, man har brug for i øjeblikket. Det kan dog være en god idé at begynde med det grundlæggende kapitel. Synshandicap – forudsætninger og vilkår. Det handler bl.a. om de strategier, man som person med nedsat eller manglende syn bliver afhængig af for at kunne navigere i samfundet. Her får man et overblik over behov og ønsker til det fysiske miljø. Det er rigtig interessant, da det er vigtigt at forstå brugernes behov. 

Derfor er det ærgerligt, at der ikke er gjort mere ud af disse meget vigtige afsnit omkring grundlæggende tematikker som fx ledelinjer og i særdeleshed de naturlige ledelinjer. Her præsenteres ledelinjen alt for indforstået og helt uden at forklare dens egenskaber: 

”Ledelinjer lagt i fortove, på perroner, over pladser m.v. kan sikre, at den, som følger linjen med fødder og/eller stok, vil følge et sikkert forløb for gående trafik. Hvis øvrige trafikanter forstår vigtigheden af ledelinjer, så de holdes fri for forhindringer som cykler, skilte osv., kan de skabe en mere sikker færden.”¹ Her er fokus primært på at undgå, at folk parkerer deres cykel oven på en ledelinje. Det bør naturligvis undgås. Dog kan der udlægges nok så mange ledelinjer, men hvis ikke de optræder som en kontrast til det omkringliggende miljø, så hjælper de ingen. 

Det er sådanne grundlæggende pointer, som med fordel kunne være blevet beskrevet og ikke mindst illustreret her. I det indledende kapitel ville det også være oplagt at linke til nogle af de meget informative afsnit, som findes i andre kapitler. Det gælder for eksempel udendørs ledelinjer og navigering i forhold til lyd.²

Lysets kvalitet skaber gode forhold for mange

Uanset hvem man skal tegne til, så kan det anbefales at læse kapitlet om belysning, for den kvalitative side af lys beskrives rigtig godt. Kapitlet afspejler, at Dansk Blindesamfund har stor forståelse for synsfunktionen og den kompleksitet, der er forbundet med den. Her er netop ikke tale om en kvantitativ tilgang, hvor der blot er fokus på at opnå et bestemt antal lux uden tanke for kvaliteten af lyset. Derimod formidles en bevidsthed om, at dårligt syn ikke udelukkende kan afhjælpes ved høje lysstyrker, men også ved de kvalitative parametre som afstemte kontrastforhold, god skyggetegning og god farvegengivelse. 

Gode lysforhold, kontraster og taktilitet er nogle af de egenskaber ved det fysiske miljø, som bestemmer muligheden for at kunne navigere og deltage ligeværdigt. Det gælder for os alle i varierende grad gennem livet, men er afgørende for dem, hvor synssansen ikke er intakt. 

Et omfattende opslagsværk

Mange af hjemmesidens afsnit indeholder ikke blot anbefalinger, men også underbyggende forklaringer og tekniske beskrivelser. Der er tale om et omfangsrigt opslagsværk, som dog desværre ikke er nemt at slå op i – og huske, hvor man læste hvad. Måske skyldes det, at alle afsnit fremstår ens, og at der mangler en klar visuel grafik. Det vil kunne hjælpe mange ikke mindst de seende brugere, som i nogle tilfælde også er de vigtigste at få i tale.

Grundet hjemmesidens omfang vil det gavne brugervenligheden at forbinde afsnittene – også mere end hjemmesiden allerede gør. Man kan med fordel fremover tænke i at versionere indholdet, tillige med at have mere fokus på detaljer som finish ift. billedtekster og opsætning af fotos, så vejledningen gør sig bedre online. Det er alt sammen noget, der vil give en bedre brugeroplevelse og en mere overskuelig hjemmeside samt gøre indholdet mere tilgængeligt.

Anbefalingerne er et mindset, der skaber ligeværdighed

Fokus gennem de detaljerede vejledninger er på den ældre del af befolkningen. Det giver mening af flere årsager, bl.a. den at man skønner, at 90 % af de personer, der ikke kan se, er over 75 år gamle. Men samtidig er der desværre også en hel del børn, der hvert år mister synet. Og derfor er det ærgerligt, at de vejledninger, der rækker ud i en langt mere mangfoldig brugergruppe ikke er grundigere beskrevet. Det gælder især artiklen om legepladser, der er fylder en brøkdel af de øvrige vejledninger. 

Med det ellers omfattende indhold kan man undre sig over, at Dansk Blindesamfund ikke har taget begrebet universelt design mere til sig. I sektionen Intro til tilgængelighed og ‘universelt design’ savner man en uddybende beskrivelse af universelt design eller design for alle. Det er ellers her, at Dansk Blindesamfund har mulighed for at understrege, hvorfor det ikke bare er en sur pligt at designe for en mangfoldig brugergruppe. 

I bogudgaven af TiBS fra 1999 beskrives det faktisk fra første linje, hvorfor det er så vigtigt med anbefalingerne: "En vigtig forudsætning for at blindes og svagsynedes integration i samfundet resulterer i ligestilling og ligebehandling med andre borgere er, at samfundets fysiske udformning tager hensyn til den menneskelige variation, som et synshandicap repræsenterer."³ 

Bedre kan det vist ikke formuleres. For så betragtes anbefalingerne ikke som et regelsæt, men som et mindset, der gør, at blinde og svagtseende borgere kan indgå i samfundet på lige fod med alle andre. 

Den nye TiBS-hjemmeside ønskes alt det bedste og ikke mindst stor udbredelse blandt planlæggere, bygherrer og rådgivere. Med digitaliseringen af TiBS er der i hvert fald ingen undskyldning for ikke at gøre brug af de mange gode råd og anbefalinger. 

¹ Ledelinjer

² Indendørs orientering

³ Tilgængelighed i detaljen: håndbog om blinde og svagsynedes behov for indretning i det indre og ydre miljø, Dansk Blindesamfund 1999

Vi ved ikke præcis, hvor mange danskere, der lever med nedsat eller helt mangler deres syn. Et skøn lyder på godt 65.000 mennesker, og hver dag er der ca. tre-fire mennesker, der mister synet. Det viser tal fra Instituttet for Blinde og Svagsynede. Det er derfor værd at designe fysiske rammer, som bliver medspillere frem for modstandere for dem, der ikke kan bruge synssansen. 

Derfor er Dansk Blindesamfunds nye vejledning Tilgængelighed for blinde og svagsynede (TiBS) et vigtigt og brugbart værktøj, som vil kunne informere og støtte arkitekter til at skabe bedre designløsninger, der tager udgangspunkt i de behov, man har som bruger med nedsat eller manglende syn. For vi kan alle blive enige om, at det er vigtigt at tage hensyn til denne gruppe, men hvordan gør man det bedst i praksis? Og hvad er det for nogle konkrete behov, gruppen har i forskellige situationer? 

Det er ikke første gang, Dansk Blindesamfund udgiver en sådan vejledning. Den reviderede version er blevet et grundigt opslagsværk, som tillige giver interessante indblik i brugerbehovene. 

Viden om behov er essentiel

Som med ethvert opslagsværk behøver man ikke at læse fra begyndelsen til slutningen, men derimod slå op i de sektioner, der er centrale for det, man har brug for i øjeblikket. Det kan dog være en god idé at begynde med det grundlæggende kapitel. Synshandicap – forudsætninger og vilkår. Det handler bl.a. om de strategier, man som person med nedsat eller manglende syn bliver afhængig af for at kunne navigere i samfundet. Her får man et overblik over behov og ønsker til det fysiske miljø. Det er rigtig interessant, da det er vigtigt at forstå brugernes behov. 

Derfor er det ærgerligt, at der ikke er gjort mere ud af disse meget vigtige afsnit omkring grundlæggende tematikker som fx ledelinjer og i særdeleshed de naturlige ledelinjer. Her præsenteres ledelinjen alt for indforstået og helt uden at forklare dens egenskaber: 

”Ledelinjer lagt i fortove, på perroner, over pladser m.v. kan sikre, at den, som følger linjen med fødder og/eller stok, vil følge et sikkert forløb for gående trafik. Hvis øvrige trafikanter forstår vigtigheden af ledelinjer, så de holdes fri for forhindringer som cykler, skilte osv., kan de skabe en mere sikker færden.”¹ Her er fokus primært på at undgå, at folk parkerer deres cykel oven på en ledelinje. Det bør naturligvis undgås. Dog kan der udlægges nok så mange ledelinjer, men hvis ikke de optræder som en kontrast til det omkringliggende miljø, så hjælper de ingen. 

Det er sådanne grundlæggende pointer, som med fordel kunne være blevet beskrevet og ikke mindst illustreret her. I det indledende kapitel ville det også være oplagt at linke til nogle af de meget informative afsnit, som findes i andre kapitler. Det gælder for eksempel udendørs ledelinjer og navigering i forhold til lyd.²

Lysets kvalitet skaber gode forhold for mange

Uanset hvem man skal tegne til, så kan det anbefales at læse kapitlet om belysning, for den kvalitative side af lys beskrives rigtig godt. Kapitlet afspejler, at Dansk Blindesamfund har stor forståelse for synsfunktionen og den kompleksitet, der er forbundet med den. Her er netop ikke tale om en kvantitativ tilgang, hvor der blot er fokus på at opnå et bestemt antal lux uden tanke for kvaliteten af lyset. Derimod formidles en bevidsthed om, at dårligt syn ikke udelukkende kan afhjælpes ved høje lysstyrker, men også ved de kvalitative parametre som afstemte kontrastforhold, god skyggetegning og god farvegengivelse. 

Gode lysforhold, kontraster og taktilitet er nogle af de egenskaber ved det fysiske miljø, som bestemmer muligheden for at kunne navigere og deltage ligeværdigt. Det gælder for os alle i varierende grad gennem livet, men er afgørende for dem, hvor synssansen ikke er intakt. 

Et omfattende opslagsværk

Mange af hjemmesidens afsnit indeholder ikke blot anbefalinger, men også underbyggende forklaringer og tekniske beskrivelser. Der er tale om et omfangsrigt opslagsværk, som dog desværre ikke er nemt at slå op i – og huske, hvor man læste hvad. Måske skyldes det, at alle afsnit fremstår ens, og at der mangler en klar visuel grafik. Det vil kunne hjælpe mange ikke mindst de seende brugere, som i nogle tilfælde også er de vigtigste at få i tale.

Grundet hjemmesidens omfang vil det gavne brugervenligheden at forbinde afsnittene – også mere end hjemmesiden allerede gør. Man kan med fordel fremover tænke i at versionere indholdet, tillige med at have mere fokus på detaljer som finish ift. billedtekster og opsætning af fotos, så vejledningen gør sig bedre online. Det er alt sammen noget, der vil give en bedre brugeroplevelse og en mere overskuelig hjemmeside samt gøre indholdet mere tilgængeligt.

Anbefalingerne er et mindset, der skaber ligeværdighed

Fokus gennem de detaljerede vejledninger er på den ældre del af befolkningen. Det giver mening af flere årsager, bl.a. den at man skønner, at 90 % af de personer, der ikke kan se, er over 75 år gamle. Men samtidig er der desværre også en hel del børn, der hvert år mister synet. Og derfor er det ærgerligt, at de vejledninger, der rækker ud i en langt mere mangfoldig brugergruppe ikke er grundigere beskrevet. Det gælder især artiklen om legepladser, der er fylder en brøkdel af de øvrige vejledninger. 

Med det ellers omfattende indhold kan man undre sig over, at Dansk Blindesamfund ikke har taget begrebet universelt design mere til sig. I sektionen Intro til tilgængelighed og ‘universelt design’ savner man en uddybende beskrivelse af universelt design eller design for alle. Det er ellers her, at Dansk Blindesamfund har mulighed for at understrege, hvorfor det ikke bare er en sur pligt at designe for en mangfoldig brugergruppe. 

I bogudgaven af TiBS fra 1999 beskrives det faktisk fra første linje, hvorfor det er så vigtigt med anbefalingerne: "En vigtig forudsætning for at blindes og svagsynedes integration i samfundet resulterer i ligestilling og ligebehandling med andre borgere er, at samfundets fysiske udformning tager hensyn til den menneskelige variation, som et synshandicap repræsenterer."³ 

Bedre kan det vist ikke formuleres. For så betragtes anbefalingerne ikke som et regelsæt, men som et mindset, der gør, at blinde og svagtseende borgere kan indgå i samfundet på lige fod med alle andre. 

Den nye TiBS-hjemmeside ønskes alt det bedste og ikke mindst stor udbredelse blandt planlæggere, bygherrer og rådgivere. Med digitaliseringen af TiBS er der i hvert fald ingen undskyldning for ikke at gøre brug af de mange gode råd og anbefalinger. 

Foto: Sidse Grangaard

Video

No items found.

Galleri

No items found.
No items found.

Også værd at kigge på

Disclaimer

Rumsans ønsker at inspirere og informere om universelt design. Selv når der blot er tale om en detalje, tager vi den med, hvis det kan være til inspiration for andre.