Rumsans formidler inspiration til, hvordan du kan bruge universelt design i dit arbejde med arkitektur og byggeri, der skal kunne byde mange forskellige mennesker velkomne.
Grundtanken er, at når man indtænker universelle løsninger fra begyndelsen, kan arkitekturen opleves og benyttes af alle – eller så mange som muligt.
Rumsans vil hverken dømme eller bedømme. De eksempler vi fremhæver, skal tjene som inspiration. Og de kan både være eksempler på universelle helhedsløsninger og smarte detaljer. Sådan tror vi, at vi kan fremme tankegangen og udvikle bedre måder at tænke på.