Budolfi Plads

Eksempel
Grussti på Budolfi plads der snor sig op ad skråningen. Langs med stien vokser grønne planter og lavendel.

Budolfi Plads i Aalborg giver muligheder for alle for at bevæge sig rundt eller gennem det stimulerende, grønne byrum.

Adgang til grønne byrum har afgørende betydning for den livskvalitet, byens befolkning har – noget, som er blevet særligt tydeligt under COVID19. Med transformationen af Budolfi Plads har Aalborgenserne fået et grønt mødested og knudepunkt, som inviterer til et hurtigt hvil i naturlige omgivelser eller forskønner transporten fra A til B. 

Udover at grusstier og træer er smukkere og mere sansefulde end asfalt og lygtepæle, bidrager de desuden også til lavere luftforurening i byen. På den måde kan vi se den nye plads i forlængelse af flere af FN’s bæredygtighedsmål, da den både sikrer muligheder for alle og bidrager positivt til luftkvalitet og overordnet velvære i byen. 

Helhedsorienteret udvikling 

I dag er Budolfi Plads et hævet grønt byrum oven på en parkeringskælder, som bidrager til at binde byens gågader og øvrige pladser sammen. Boligbyggeri med caféer og butikker omkranser pladsen på to sider. Her har tidligere været boliger, men ved en sanering i 1930’erne forsvandt de. En periode fungerede det tomme areal som markedsplads. Siden 50’erne har der været en parkeringsplads, og årtiet efter blev bankhovedsædet Budolfihus opført lige over for domkirken Budolfi Kirke. 

Siden 2010 har Aalborg Kommune ad flere omgange igangsat en debat om parkeringsarealets byudviklingspotentiale. Med kommunens opkøb og senere nedrivning af Budolfihus opstod muligheden for en helhedsorienteret udvikling af arealet. I den proces har SLA været kommunens rådgiver og udarbejdet et dispositionsforslag, som blev sendt i udbud i 2016. 

Alle veje fører til toppen 

Det grønne byrum med siddemuligheder og caféer ligger hævet fra gaden. Ingen behøver at gå udenom, for alle har mulighed for at få adgang til pladsen. Som en edderkop, der sender sine mange arme ud, udgår der fra den hævede plads en række stier i alle retninger. 

For fra alle sider er det muligt at ankomme til pladser og bevæge sig videre uanset retning og evner. Her er flere stier, der som usynlige ramper slynger sig afsted, men også en elevator, som giver adgang fra gadeniveau og fra selve parkeringskælderen. Her er trapper – og de er alle udformet forskelligt. Her er en decideret rampe, som optager et stort terrænspring og dermed bugter sig i en zigzagbevægelse. Alle optræder ligeværdigt. Både i stisystemet og på pladsen er der plantet forskellige planter og blomster, der stimulerer sanserne. 

Det er rigtig fint, at rampen suppleres af en trappe fremfor at stå som en rute, der kan være anstrengende og omstændelig at benytte. For trappeløbet skærer sig igennem rampen og optages i rampes forløb næsten oppe ved den hævede plads. Tilsammen tilbyder disse forskellige stier og deres karakteristika i kraft af materialer og udformning en palet af valgmuligheder.

I typen af inventar på pladsen er der plads til mangfoldighed. Her tilbydes forskellige typer af inventar – også en bænk med armlæn for den, som har brug for lidt støtte, når vedkommende vil rejse sig. 

Navigation ind helt fra start

Projektet er meget tro mod det konkurrenceprojekt, som konsortiet vandt udbuddet med. Så det er blot fraværet af håndliste på den store trappe og rampens rækværk i konkurrenceprojektets renderinger, der fortæller, at projektet er blevet justeret i projekteringsfasen og har fået indarbejdet ekstra brugskvalitet – også i forhold til sikkerhed. 

Det er ofte en udfordring på pladser at få skabt god navigation for alle – også for dem, som ikke ser så godt. Her har man tænkt navigation i form af ledelinjer, der går over pladsen. Dog kunne man ønske sig, at de var blevet endnu mere integreret i designet. Måske kunne man have tænkt den taktile navigation ind i den dekoration, som pryder pladsens betonoverflade. Men kommunen er generelt  opmærksomme på navigationstematikken, for ledelinjerne her på Budolfi Plads knytter sig på et større system i byen og indgår dermed i en større sammenhæng.

Adgang til grønne byrum har afgørende betydning for den livskvalitet, byens befolkning har – noget, som er blevet særligt tydeligt under COVID19. Med transformationen af Budolfi Plads har Aalborgenserne fået et grønt mødested og knudepunkt, som inviterer til et hurtigt hvil i naturlige omgivelser eller forskønner transporten fra A til B. 

Udover at grusstier og træer er smukkere og mere sansefulde end asfalt og lygtepæle, bidrager de desuden også til lavere luftforurening i byen. På den måde kan vi se den nye plads i forlængelse af flere af FN’s bæredygtighedsmål, da den både sikrer muligheder for alle og bidrager positivt til luftkvalitet og overordnet velvære i byen. 

Helhedsorienteret udvikling 

I dag er Budolfi Plads et hævet grønt byrum oven på en parkeringskælder, som bidrager til at binde byens gågader og øvrige pladser sammen. Boligbyggeri med caféer og butikker omkranser pladsen på to sider. Her har tidligere været boliger, men ved en sanering i 1930’erne forsvandt de. En periode fungerede det tomme areal som markedsplads. Siden 50’erne har der været en parkeringsplads, og årtiet efter blev bankhovedsædet Budolfihus opført lige over for domkirken Budolfi Kirke. 

Siden 2010 har Aalborg Kommune ad flere omgange igangsat en debat om parkeringsarealets byudviklingspotentiale. Med kommunens opkøb og senere nedrivning af Budolfihus opstod muligheden for en helhedsorienteret udvikling af arealet. I den proces har SLA været kommunens rådgiver og udarbejdet et dispositionsforslag, som blev sendt i udbud i 2016. 

Alle veje fører til toppen 

Det grønne byrum med siddemuligheder og caféer ligger hævet fra gaden. Ingen behøver at gå udenom, for alle har mulighed for at få adgang til pladsen. Som en edderkop, der sender sine mange arme ud, udgår der fra den hævede plads en række stier i alle retninger. 

For fra alle sider er det muligt at ankomme til pladser og bevæge sig videre uanset retning og evner. Her er flere stier, der som usynlige ramper slynger sig afsted, men også en elevator, som giver adgang fra gadeniveau og fra selve parkeringskælderen. Her er trapper – og de er alle udformet forskelligt. Her er en decideret rampe, som optager et stort terrænspring og dermed bugter sig i en zigzagbevægelse. Alle optræder ligeværdigt. Både i stisystemet og på pladsen er der plantet forskellige planter og blomster, der stimulerer sanserne. 

Det er rigtig fint, at rampen suppleres af en trappe fremfor at stå som en rute, der kan være anstrengende og omstændelig at benytte. For trappeløbet skærer sig igennem rampen og optages i rampes forløb næsten oppe ved den hævede plads. Tilsammen tilbyder disse forskellige stier og deres karakteristika i kraft af materialer og udformning en palet af valgmuligheder.

I typen af inventar på pladsen er der plads til mangfoldighed. Her tilbydes forskellige typer af inventar – også en bænk med armlæn for den, som har brug for lidt støtte, når vedkommende vil rejse sig. 

Navigation ind helt fra start

Projektet er meget tro mod det konkurrenceprojekt, som konsortiet vandt udbuddet med. Så det er blot fraværet af håndliste på den store trappe og rampens rækværk i konkurrenceprojektets renderinger, der fortæller, at projektet er blevet justeret i projekteringsfasen og har fået indarbejdet ekstra brugskvalitet – også i forhold til sikkerhed. 

Det er ofte en udfordring på pladser at få skabt god navigation for alle – også for dem, som ikke ser så godt. Her har man tænkt navigation i form af ledelinjer, der går over pladsen. Dog kunne man ønske sig, at de var blevet endnu mere integreret i designet. Måske kunne man have tænkt den taktile navigation ind i den dekoration, som pryder pladsens betonoverflade. Men kommunen er generelt  opmærksomme på navigationstematikken, for ledelinjerne her på Budolfi Plads knytter sig på et større system i byen og indgår dermed i en større sammenhæng.

Valgmulighed i valg af rute

Et antal forskellige og ligeværdige veje fører op over pladsen, og hver især tilbyder de en løsning og dermed en valgmulighed, som kan bruges alt efter behag og evner. 


Forskellige siddemuligheder

De forskellige typer af byrumsinventar skaber valgmulighed. 

Foto: Sidse Grangaard

Video

No items found.

Galleri

Håndlisten i midten giver mulighed for at gå på den side, hvor man har brug for støtte. Træet er desuden rart at røre ved.

Foto ©
Sidse Grangaard

Det er nemt at komme op med en klapvogn.

Foto ©
Sidse Grangaard

Trinene er markeret med en kontrast – men hvor holdbar er denne løsning?

Foto ©
Sidse Grangaard

Håndlisten ved trappen er i flere højder og rar at røre ved. Hele rampen har hjulværn og et rækværk, som gør det trygt at færdes her.

Foto ©
Sidse Grangaard

Det er fint, at der er hjulværn langs med stien. Men det havde været endnu bedre, hvis det blev afbrudt ved stien, så alle kunne bruge den lille sti til venstre og ikke skulle over en høj kant.

Foto ©
Sidse Grangaard

Opmærksomsfelt ved begyndelsen af rampen leder mennesker med synshandicap, men mange vil foretrække at gå på trappen, selvom rampen i sig selv tilbyder en naturlig ledelinje.

Foto ©
Sidse Grangaard

Trappe og elevator ligger tæt på hinanden, så selv en større gruppe kan nærmest følges ad.

Foto ©
Sidse Grangaard

Man skal op og gå i det grønne for at komme til caféen -hvis ikke man kan gå på trappen. Som i øvrigt tilbyder fine sidemuligheder.

Foto ©
Sidse Grangaard

Det er sympatisk at udlægge en ledelinje på en åben plads, som er en udfordring for synshandicappede, men hvordan ville den mon have taget sig ud, hvis den var tænkt ind helt fra start?

Foto ©
Sidse Grangaard

Det er sympatisk at udlægge en ledelinje på en åben plads, som er en udfordring for synshandicappede, men hvordan ville den mon have taget sig ud, hvis den var tænkt ind helt fra start?

Foto ©
Sidse Grangaard

Man skal op og gå i det grønne for at komme til caféen -hvis ikke man kan gå på trappen. Som i øvrigt tilbyder fine sidemuligheder.

Foto ©
Sidse Grangaard

Trappe og elevator ligger tæt på hinanden, så selv en større gruppe kan nærmest følges ad.

Foto ©
Sidse Grangaard

Opmærksomsfelt ved begyndelsen af rampen leder mennesker med synshandicap, men mange vil foretrække at gå på trappen, selvom rampen i sig selv tilbyder en naturlig ledelinje.

Foto ©
Sidse Grangaard

Det er fint, at der er hjulværn langs med stien. Men det havde været endnu bedre, hvis det blev afbrudt ved stien, så alle kunne bruge den lille sti til venstre og ikke skulle over en høj kant.

Foto ©
Sidse Grangaard

Håndlisten ved trappen er i flere højder og rar at røre ved. Hele rampen har hjulværn og et rækværk, som gør det trygt at færdes her.

Foto ©
Sidse Grangaard

Trinene er markeret med en kontrast – men hvor holdbar er denne løsning?

Foto ©
Sidse Grangaard

Det er nemt at komme op med en klapvogn.

Foto ©
Sidse Grangaard

Håndlisten i midten giver mulighed for at gå på den side, hvor man har brug for støtte. Træet er desuden rart at røre ved.

Foto ©
Sidse Grangaard
Arkitekt
Kjaer & Richter A/S. By- og landskabsdesign: byMunch. Lysdesign: ÅF Lighting
Bygherre / ordregiver
NCC, Udviklingsselskabet Viben A/S og Reintal
Ingeniør
Balslev rådgivende ingeniører A/S
Entrepenør
Med støtte fra
Realiseret
2019
Bygherrerådgiver
SLA

Litteratur

No items found.

Også værd at kigge på

Disclaimer

Rumsans ønsker at inspirere og informere om universelt design. Selv når der blot er tale om en detalje, tager vi den med, hvis det kan være til inspiration for andre.