Ny vejledning hjælper med at designe wayfinding for mennesker med nedsat syn ved hjælp af miljøets egne elementer.
Lydfilen er produceret af et menneske, men oplæserstemmen er genereret ved hjælp af kunstig intelligens.
Anna følger kanten på det hævede blomsterbed med sin mobilitystok. Det fører hende sikkert langs bygningens facade, hvor hun registrerer lyden fra springvandet som sit næste pejlemærke. Hun behøver ikke kunstige ledelinjer – arkitekturen selv guider hende frem til hovedindgangen.
Denne tilgang, hvor man inddrager arkitekturen selv i at skabe wayfinding og understøtte orientering, er essensen i arbejdet med naturlige ledelinjer og pejlemærker. Frem for at lave løsninger, som kun henvender sig til mennesker med nedsat eller helt manglende syn, er der fokus på de elementer, som allerede er til stede – til gavn for alle.
Nu har Vejdirektoratet udgivet en inspirationsguide, der skal hjælpe branchen med at designe byrum, hvor arkitektoniske elementer som kanter, belægning og andre pejlemærker fungerer som ledelinjer for mennesker med nedsat syn.
Udfordringen er kompleks. Der findes fire forskellige synsgrupper – helt blinde, praktisk blinde, stærkt svagtsynede og svagtsynede – og inden for hver gruppe varierer behovene enormt. Nogle mennesker har aldrig haft syn, andre har mistet det senere i livet. Nogle kan skelne konturer, andre registrerer kun lys og mørke.
“Universelt design handler ikke om at skabe én løsning der kan bruges af alle, men om fleksible og inkluderende løsninger, der implementeres naturligt i designet og som kan anvendes af alle, i videst mulig forstand, og på tværs af behov og præferencer,” konstaterer guiden. Derfor findes der ikke én universel løsning, der dækker alle behov.
Det er særligt personer, der bruger mobilitystok, som er afhængige af taktile ledelinjer. Hvis hørelsen samtidig er nedsat, bliver det taktile element endnu mere kritisk for navigationen.
Vejdirektoratets guide, som er udarbejdet af CCO Arkitekter, tilbyder konkrete redskaber til at håndtere den kompleksitet, som er knyttet til navigationen. Værktøjskassen består af tre elementer:
En spørgeguide med 10 centrale spørgsmål med underpunkter, som kan kvalitetssikre ethvert projekt. Spørgsmålene guider arkitekten gennem overvejelser om sansernes rolle i designet.
Diagramværktøjet fokuserer systematisk på høresans, følesans, lugtesans og synssans med konkrete undertemaer for hver sans. Det hjælper med at identificere, hvilke sanser der kan aktiveres i det specifikke projekt.
Oversigt over anbefalinger, der sammenfatter de vigtigste pointer og råd for praktisk anvendelse.
Tænk i sammenhængende ruter, ikke isolerede elementer. Guiden understreger vigtigheden af strategisk vurdering med henblik på sammenhængende wayfinding. I praksis betyder det: