Gode råd til markering af indgang

Lydfilen er produceret af et menneske, men oplæserstemmen er genereret ved hjælp af kunstig intelligens.

Vi går alle sammen ind og ud ad bygninger hele tiden – på arbejdspladsen, på biblioteket, i supermarkedet. For nogle er det en selvfølgelighed, som ikke kræver noget særligt. For andre kræver det stor koncentration og opmærksomhed at færdes i det byggede miljø. Derfor vil ethvert tiltag, der understøtter og fremmer multisanselig orientering, være en stor hjælp. 

Indgangen er det første møde mellem menneske og bygning. Hvis den ikke er let at finde eller bruge, vil en gruppe mennesker føle sig ekskluderet. Og vi har sjældent hørt nogle beklage sig over, at det var for nemt at finde indgangen. 

Bygningsreglementet (BR18) påpeger, at det ved alle indgange til bygninger “skal det sikres, at brugerne ved egen hjælp kan komme ind i bygningen." Her stiller bygningsreglementet en række krav, der tilsammen bidrager til, at det er muligt for brugerne at komme ind i bygningen. Men allerførst skal det være muligt at finde indgangen.

Du kender sikkert kravet: "Arealet ud for yderdøre skal markeres taktilt eller ved anden farve end den omkringliggende belægning," som det lyder i BR18. Men hvad betyder kravet reelt for brugerne, og hvordan kan du sikre, at dit design ikke blot efterlever kravet, men også bidrager til en god brugeroplevelse?

Er indgangen let at finde?

Selv mennesker med en intakt synssans kan komme i tvivl om, hvor indgangen ligger – eller måske hvilken indgang der er hovedindgangen. Hvis indgangen adskiller sig fra sine omgivelser, er det nemmere for alle at finde frem og ind. Det handler om at skabe kontrast og klarhed til flere sanser på én gang.

En synlig markering giver orientering for mennesker med nedsat syn, mens en taktil markering kan opfanges med mobilitystokken eller fødderne. Når begge elementer er til stede, taler du til flere sanser og skaber subtile valgmuligheder, så flest muligt mennesker kan opdage indgangen.

Der er i årenes løb anlagt forskellige systemer, som ikke har været taktile nok i forhold til omgivelserne, og intet er så ærgerligt som at bruge penge på noget, som ikke virker efter hensigten. 

Både taktil og visuel markering 

Det er ikke alle, der kan se farveforskel og en luminanskontrast, og derfor er det vigtigt at markere indgangen både taktilt og visuelt. En person med nedsat syn, der ikke bruger mobilitysstok, vil måske ikke opdage den taktile markering med fødderne, men kan orientere sig efter den visuelle kontrast. Omvendt vil en person, der bruger den hvide stok, kunne opfange den taktile markering, selvom vedkommende ikke kan se farveforskellen eller luminanskontrasten.

Størrelse på taktil markering: Er den taktile markering tilstrækkeligt markant til, at man opdager den? Markeringen skal have en størrelse på mindst 90 cm i gangretningen for at sikre, at den bliver opdaget, når man går hen over den.

Bredden på den taktile markering: Hvis markeringen er koblet til en anlagt ledelinje, er det tilstrækkeligt, at den er 90 cm bred. Men står markeringen alene, bør den være bredere for at give en større chance for at blive opfanget.

Den taktile forskel: En taktil markering skal være tilstrækkelig markant til at mærkes gennem sålen på en sko eller med stokken, ligesom forskellen til den omkringliggende belægning skal kunne mærkes. Den skal være større end man umiddelbart tror, ellers opdages den ikke. Derfor vil en jævn markering også give en forskel i taktilitet, hvis den  omkringliggende belægning er ujævn. Det afgørende er kontrasten i taktilitet, uanset om man vælger det eller det andet princip. 

Luminanskontrast: Den visuelle kontrast mellem markering og omkringliggende belægning skal være stor nok til at kunne skelnes af mennesker med nedsat syn. Her anbefaler man en luminanskontrast på mindst 30% som minimum.

Kan riste anvendes som taktil markering?

Riste er gode som taktil markering, fordi de giver en anden lyd, når mobilitystokken rammer dem. Men udformningen kræver øje for detaljen. En velplaceret rist, der stikker længere ud fra facaden end en evt. langsgående rist over en drænrende, kan være meget effektiv, fordi den kan opdages af dem, som ikke kan se.

Derudover skal man huske, at maskebredden højst må være 9 mm på den smalle led, da tynde stokke ellers kan gå gennem hullerne. Personer med høje hæle kan heller ikke gå på en rist med for store huller. Og endnu vigtigere er det, at en rist ikke udformes i strækmetal, da graterne på undersiden let river hundekløer af.

Særlige udfordringer med glasfacader og -indgangspartier 

Glasfacader og glasdøre skaber særlige udfordringer for orientering – både for mennesker med nedsat eller helt manglende syn samt for mennesker med kognitive udfordringer, herunder demens. 

Når man kommer tættere på døren, vil den taktile markering foran indgangen hjælpe med at lokalisere den præcise placering. Men vær opmærksom på farvevalget: Af hensyn til personer med demens må markeringen ikke være mørk, da disse personer kan have problemer med at tolke det sete og derfor kan forveksle en mørk flade med et hul, som de vil undgå at træde på eller falde ned i. Hvis der er tale om en glasdør i en glasfacade, kan døren markeres med en ramme rundt om døren, så den visuelt adskiller sig fra den øvrige facade.

For personer, der orienterer sig med mobilitystok, er glasfacader særligt udfordrende. En glasdør i en glasfacade er vanskelig at lokalisere, da der ikke er taktil forskel på mur og dør – alt opleves som glat glasoverflade. Desuden kan dørhåndtagets udformning og placering variere betydeligt, hvilket gør det vanskeligt at finde.

Disse personer vil have stor hjælp af en taktil belægning foran døren, da de typisk vil følge enten glasfacaden eller en ledelinje frem til den taktile markering. Markeringen fungerer som et klart signal om, at her skifter situationen, og man skal orientere sig efter døren.

Giver det mening med taktil markering ved alle døre?

Bygningsreglementet stiller krav om markering foran yderdøren, men nogle gange giver det større mening at have markeringen et andet sted.  

Tænk derfor i det samlede forløb: Hvorfra kommer folk til bygningen? Markeringen skal placeres, så den giver mening i den naturlige gangvej og hjælper med at guide folk mod indgangen. Det kan være på hovedstien ved de centrale stier i en rækkehusbebyggelse, som leder til yderdøren. 

Modsat kan der være andre steder, hvor det ikke giver mening fx på en svalegang, hvor man må forvente at finde døre med jævne mellemrum. Her kan der måske i stedet arbejdes med andre former for naturlige pejlemærker. 

Tænk i helheden

En god indgangsmarkering fungerer ikke isoleret, men som del af et samlet wayfinding-system. Hvis der er naturlige eller anlagte ledelinjer på området, skal markeringen ved indgangen koble sig naturligt til disse. På samme måde skal markeringen harmonere med bygningens øvrige materialevalg og arkitektoniske udtryk.

Det handler om at skabe kontinuitet i oplevelsen: Fra det øjeblik man ankommer til området, skal der være en klar logik i, hvordan man bliver ledt frem til indgangen og derfra videre ind i bygningen. Det gælder også ved en facade med en lang række af butikker.