Den trygge trappe kan udformes på mange forskellige måder. Men de gode trapper har alligevel et par fællesnævnere, som vi har samlet her i et kort overblik. Følg disse råd i designprocessen, så er du godt på vej mod et godt trappedesign, som fungerer for alle.
Trapper er funktionelle arkitektoniske elementer, som samtidig bidrager til vores sundhed. Men de kan også være barrierer, hvis de ikke er designet til at være trygge og rare at gå på. Der skal naturligvis være mulighed for at tage elevatoren, men trappen kan alligevel invitere til en tur – også for dem, som ikke springer op to trin ad gangen.
Trapper kan designes på et hav af gode måder — og lige så mange uhensigtsmæssige. Bygningsreglementets kapitel to beskriver krav til trapper og har mange fine og fornuftige takter. Men derudover er der nogle vigtige principper, man skal følge, når man tegner en trappe. Hvis du tænker over disse, skaber du det bedste og tryggeste udgangspunkt for os alle.
Fik du set vores video om den gode trappe på Rigshospitalet i København?
Placer trappen, så den er let at finde – også for mennesker med nedsat syn. Brug god belysning både i trapperummet og på trinene. Sørg for tilstrækkelig frihøjde under trappen, så man ikke risikerer at slå hovedet. Alternativt skal du tilføje en form for afskærmning.
Hold en jævn hældning gennem hele trappeløbet og sørg for, at stigningen er ens fra trin til trin. En ensartet rytme minimerer risikoen for faldulykker, da kroppen lærer mønsteret og ved, hvad den kan forvente.
Sørg for at trinene er tilstrækkeligt dybe. Et dybt nok trin gør det sikrere at gå ned ad trappen, fordi hele foden kan få plads. Det giver bedre balance og tryghed.
Design trappen bred nok til, at to mennesker kan passere hinanden komfortabelt. Brede trapper har samtidig den fordel, at de fungerer bedre til evakueringer i tilfælde af brand og ulykker.
Vær opmærksom på, at spindel- og vindeltrapper samt halv- og kvartsvingstrapper ikke fungerer eller vil blive godkendt som flugtvejstrappe.
En gennemtænkt håndliste er afgørende for trappens tilgængelighed. Vælg en ergonomisk udformning i et materiale, som er behageligt at røre ved og nem at gribe om. Træ føles varmt, mens metal kan virke koldt.
Ideelt set skal trappen have håndliste i begge sider, så alle kan vælge, hvilken hånd de vil bruge – uanset om man er højre- eller venstrehåndet, har en skade eller bærer noget i den ene hånd. Det giver også mulighed for, at flere personer kan gå op og ned samtidig. Det er særlig problematisk med spindeltrapper og vindeltrapper, som ikke er brede nok, da de ikke tilbyder en anvendelig håndliste i begge sider.
Lad håndlisten fortsætte ubrudt over mellemreposer og rundt om hjørner. For mennesker med nedsat syn fungerer den som et vigtigt orienteringselement. Overvej også en lavere håndliste, så børn og lave personer også kan bruge den komfortabelt.
Husk, at et værn ikke er det samme som en håndliste. Værnet kan sagtens være der af sikkerhedsmæssige årsager, men håndlisten skal være designet til at gribe om og holde ved.
Hvis det er et længere trappeforløb, er mellemreposer undervejs en rigtig god idé. Det fremmer sundheden, hvis vi allesammen tager trappen, men for mange kan en tur op ad trapper være hård at tage i ét træk.
Hvis man falder ned ad en trappe med et mellemrepos, så lander man netop på mellemreposet frem for at tage hele turen ned..
Undgå åbne stødtrin, hvor der er huller mellem trinene. De kan udgøre en risiko for at foden sidder fast, især for børn eller personer med gangbesvær.
Markér hvert enkelt trinforkant, så det er let at skelne trinene fra hinanden. Brug tilstrækkelig kontrast. Det hjælper alle med at se, hvor det ene trin slutter, og det næste begynder – særligt vigtigt for mennesker med nedsat syn.
Der findes selvfølgelig en række specifikationer og retningslinjer til at supplere disse overvejelser. Læs mere i SBI-anvisning 272 og i Dansk Standard DS/CEN/TR 17621:2021.
