Sofie Rifbjerg Efterskole

Eksempel
Den nye bevægelsessal på Sofie Rifbjerg Efterskole efter transformationen
Foto: Carlberg

Fra mistrivsel og højt fravær til målbart forbedret deltagelse og socialt fællesskab. Sådan kan man opsummere transformationen af Sofie Rifbjerg Efterskole, som har haft fokus på at skabe udfordrende og inviterende rum, der imødekommer den enkelte elev – både på gode og dårlige dage.

Realiseret
2019-2021
Bygherre
Sofie Rifbjerg Efterskole og Den A.P Møllerske Støttefond
Arkitekt
CREO Arkitekter A/S
Se alle
Læs op

Spise- og bevægelsessale er begge udsatte rum. Det gælder alle steder – tænk bare på din egen kantine eller gymnastiksalen, da du gik i skole. Der kan være utryghed forbundet med de steder, særligt hvis man ikke føler sig tilpas i egen krop eller ikke svarer til samfundets normer og forventninger. Det forhold blev sat på spidsen på Sofie Rifbjerg Efterskole, hvor eleverne, som alle er neurodivergente eller har udfordrende sociale relationer, følte sig særligt udsat ved måltiderne og i bevægelsessalen. 

Den udfordring blev taget op først i analysen af de to steder og siden med tilbygningen på skolen, som i dag oplever mærkbar øget trivsel blandt deres elever. I forlængelse af projektet Sociale mursten har Carlberg forestået den indledende analyse, fulgt designprocessen til dørs og foretaget den afsluttende evaluering. Vi ser her nærmere på de tiltag, der har medført gladere unge, der er mere modtagelige over for undervisning og socialt samvær. 

Det interessante ved dette arbejde er, at selvom løsninger er skabt til at møde nogle helt specifikke behov, så er det design, der vil skabe velvære for de fleste mange forskellige steder – fra arbejdspladser til folkeskolen, for børn og unge såvel som voksne og ældre.

Lav tilfredshed med spise- og bevægelsessal

Den indledende analyse viste, at seks ud af 10 elever ikke spiste i spisesalen. Måltider var noget, der skulle overstås, og det var forbundet med stor angst at bevæge sig rundt i rummet med en bakke med mad eller at tage mad ved buffeten, mens andre så på. Dengang oplevede eleverne at være udmattede og overstimulerede efter spisepauserne, hvilket påvirkede resten af dagen. 

Situationen i bevægelsessalen var lige så grel. I salen, som så ud som enhver anden gymnastiksal, var man enten inde eller ude, og man kunne ikke se ind. Det skabte en barriere, især i kombination med det faktum, at flere elever oplevede, at selve dørhåndtaget var ubehageligt at tage fat i. Dengang var 32% af eleverne tilfredse med salens muligheder. 

Efter at have kortlagt udfordringerne blev både eleverne, medarbejderne og ledelsen inddraget i udviklingen og testen af løsninger, der kunne forbedre deres deltagelse og muligheder for at være del af fællesskabet på skolen. 

Mere plads og tryghed i spisesalen 

I Carlbergs rapport om arbejdet fremhæver de seks fokusområder for designindsatsen: Rum i rummene, god plads, overskuelige overgange og ankomstzoner, en skærmet buffet, påskud for social interaktion og design for sensorisk sensitive. 

Mens den gamle spisesal var forbundet med en følelse af uro og at være udstillet, er der arbejdet med at skabe et roligt miljø i den nye med plads nok til at bevæge sig rundt. En stor forskel er de 215 cm høje halvvægge, der afskærmer buffeten, men som med sine semitransparente trælameller øverst sikrer, at lærerne fortsat bevarer overblikket. Den afskærmning er nok til, at dem, der allerede sidder og spiser, ikke kan holde øje med, hvad de andre laver i buffeten. 

Det gælder for den nye spisesal og for bevægelsessalen, at der er skabt rum i rummene, hvilket understøtter trygheden og gør rummene overskuelige. Kvadratmeterne i spisesalen er blevet prioriteret, så det føles rummeligt, og efterfølgende har eleverne selv været med til at placere bordene. I hele rummet er der arbejdet med varme materialer og forskellige typer af kunstlys for at skabe en behagelig og rar atmosfære gennem gode lys- og lydforhold.

Med den nye spisesal svarer hele 91 % af eleverne, at de foretrækker at spise der, hvilket er en markant stigning fra tidligere, hvor 59 % svarede det samme. 

Bevægelsessalen inviterer

Døre udgør i sagens natur en barriere, som afgrænser et rum og lukker mennesker ude eller inde. Men for eleverne på Sofie Rifbjerg Efterskole udgør en dør en konkret forhindring, når man ikke kan se, hvad der foregår på den anden side og dermed vurdere, om man har lyst og overskud til at være med. Ved at ændre på adgangspartiets placering og tilføje glaspaneler rundt om dørkarmen har man nedbrudt denne indledningsvise barriere, så flere føler sig inviteret og måske udfordret til at gå ind ad døren til bevægelsessalen. Carlberg bemærker, at mange elever har svært ved at tage det første trin ind i et fællesskab, men dette er en konkret udstrakt hånd. 

I bevægelsessalen er der tilføjet en stor trappe og et hævet rum, og fra begge steder har man overblik over hele salen. Det giver flere muligheder for at være i rummet; man kan hænge ud, gå til og fra, deltage og være tilskuer, og overgangene er korte. 

Her har man, som i spisesalen, også arbejdet med det sanselige for at imødekomme, at skolens elever hurtigt bliver overvældede af for mange indtryk. Den gode akustik, det gode dagslys fra store vinduespartier og bløde, varme materialer understøtter velværet overalt. 

Resultatet er større aktivitet blandt eleverne. Hvor det tidligere kun var 20 % af pigerne, der i den gamle bevægelsessal havde deltaget i en bevægelsesaktivitet inden for den sidste uge, er det nu 59 %. For drengene er tallet steget fra 35 % til 73 %.

Øget trivsel og styrket fællesskab

I evalueringen har Carlberg i samarbejde med skolen identificeret fire mål for transformationen: at øge elevernes trivsel, styrke det sociale fællesskab, understøtte læring og skabe en forbedret arbejdsplads for medarbejderne.

På fire år kan man bl.a. konstatere, at trivslen blandt eleverne er steget med 10 procentpoint, at flere deltagere i måltiderne og i aktiviteter i bevægelsessalen, og at det gennemsnitlige elevfravær er faldet markant. Samtidig oplever lærerne, at de nye rammer giver bedre og flere muligheder for at tilrettelægge undervisningen og deres arbejdsmiljø er blevet mere roligt og bedre. 

Der er mange flere indsigter og eksempler at hente i Carlbergs rapport om Sofie Rifbjergs Efterskole, som du finder lige her.

Spise- og bevægelsessale er begge udsatte rum. Det gælder alle steder – tænk bare på din egen kantine eller gymnastiksalen, da du gik i skole. Der kan være utryghed forbundet med de steder, særligt hvis man ikke føler sig tilpas i egen krop eller ikke svarer til samfundets normer og forventninger. Det forhold blev sat på spidsen på Sofie Rifbjerg Efterskole, hvor eleverne, som alle er neurodivergente eller har udfordrende sociale relationer, følte sig særligt udsat ved måltiderne og i bevægelsessalen. 

Den udfordring blev taget op først i analysen af de to steder og siden med tilbygningen på skolen, som i dag oplever mærkbar øget trivsel blandt deres elever. I forlængelse af projektet Sociale mursten har Carlberg forestået den indledende analyse, fulgt designprocessen til dørs og foretaget den afsluttende evaluering. Vi ser her nærmere på de tiltag, der har medført gladere unge, der er mere modtagelige over for undervisning og socialt samvær. 

Det interessante ved dette arbejde er, at selvom løsninger er skabt til at møde nogle helt specifikke behov, så er det design, der vil skabe velvære for de fleste mange forskellige steder – fra arbejdspladser til folkeskolen, for børn og unge såvel som voksne og ældre.

Lav tilfredshed med spise- og bevægelsessal

Den indledende analyse viste, at seks ud af 10 elever ikke spiste i spisesalen. Måltider var noget, der skulle overstås, og det var forbundet med stor angst at bevæge sig rundt i rummet med en bakke med mad eller at tage mad ved buffeten, mens andre så på. Dengang oplevede eleverne at være udmattede og overstimulerede efter spisepauserne, hvilket påvirkede resten af dagen. 

Situationen i bevægelsessalen var lige så grel. I salen, som så ud som enhver anden gymnastiksal, var man enten inde eller ude, og man kunne ikke se ind. Det skabte en barriere, især i kombination med det faktum, at flere elever oplevede, at selve dørhåndtaget var ubehageligt at tage fat i. Dengang var 32% af eleverne tilfredse med salens muligheder. 

Efter at have kortlagt udfordringerne blev både eleverne, medarbejderne og ledelsen inddraget i udviklingen og testen af løsninger, der kunne forbedre deres deltagelse og muligheder for at være del af fællesskabet på skolen. 

Mere plads og tryghed i spisesalen 

I Carlbergs rapport om arbejdet fremhæver de seks fokusområder for designindsatsen: Rum i rummene, god plads, overskuelige overgange og ankomstzoner, en skærmet buffet, påskud for social interaktion og design for sensorisk sensitive. 

Mens den gamle spisesal var forbundet med en følelse af uro og at være udstillet, er der arbejdet med at skabe et roligt miljø i den nye med plads nok til at bevæge sig rundt. En stor forskel er de 215 cm høje halvvægge, der afskærmer buffeten, men som med sine semitransparente trælameller øverst sikrer, at lærerne fortsat bevarer overblikket. Den afskærmning er nok til, at dem, der allerede sidder og spiser, ikke kan holde øje med, hvad de andre laver i buffeten. 

Det gælder for den nye spisesal og for bevægelsessalen, at der er skabt rum i rummene, hvilket understøtter trygheden og gør rummene overskuelige. Kvadratmeterne i spisesalen er blevet prioriteret, så det føles rummeligt, og efterfølgende har eleverne selv været med til at placere bordene. I hele rummet er der arbejdet med varme materialer og forskellige typer af kunstlys for at skabe en behagelig og rar atmosfære gennem gode lys- og lydforhold.

Med den nye spisesal svarer hele 91 % af eleverne, at de foretrækker at spise der, hvilket er en markant stigning fra tidligere, hvor 59 % svarede det samme. 

Bevægelsessalen inviterer

Døre udgør i sagens natur en barriere, som afgrænser et rum og lukker mennesker ude eller inde. Men for eleverne på Sofie Rifbjerg Efterskole udgør en dør en konkret forhindring, når man ikke kan se, hvad der foregår på den anden side og dermed vurdere, om man har lyst og overskud til at være med. Ved at ændre på adgangspartiets placering og tilføje glaspaneler rundt om dørkarmen har man nedbrudt denne indledningsvise barriere, så flere føler sig inviteret og måske udfordret til at gå ind ad døren til bevægelsessalen. Carlberg bemærker, at mange elever har svært ved at tage det første trin ind i et fællesskab, men dette er en konkret udstrakt hånd. 

I bevægelsessalen er der tilføjet en stor trappe og et hævet rum, og fra begge steder har man overblik over hele salen. Det giver flere muligheder for at være i rummet; man kan hænge ud, gå til og fra, deltage og være tilskuer, og overgangene er korte. 

Her har man, som i spisesalen, også arbejdet med det sanselige for at imødekomme, at skolens elever hurtigt bliver overvældede af for mange indtryk. Den gode akustik, det gode dagslys fra store vinduespartier og bløde, varme materialer understøtter velværet overalt. 

Resultatet er større aktivitet blandt eleverne. Hvor det tidligere kun var 20 % af pigerne, der i den gamle bevægelsessal havde deltaget i en bevægelsesaktivitet inden for den sidste uge, er det nu 59 %. For drengene er tallet steget fra 35 % til 73 %.

Øget trivsel og styrket fællesskab

I evalueringen har Carlberg i samarbejde med skolen identificeret fire mål for transformationen: at øge elevernes trivsel, styrke det sociale fællesskab, understøtte læring og skabe en forbedret arbejdsplads for medarbejderne.

På fire år kan man bl.a. konstatere, at trivslen blandt eleverne er steget med 10 procentpoint, at flere deltagere i måltiderne og i aktiviteter i bevægelsessalen, og at det gennemsnitlige elevfravær er faldet markant. Samtidig oplever lærerne, at de nye rammer giver bedre og flere muligheder for at tilrettelægge undervisningen og deres arbejdsmiljø er blevet mere roligt og bedre. 

Der er mange flere indsigter og eksempler at hente i Carlbergs rapport om Sofie Rifbjergs Efterskole, som du finder lige her.

Aflæselighed gør hverdagen overskuelig

En stor del af den øgede trivsel på Sofie Rifbjerg Efterskole ligger i det faktum, at rummene er blevet lettere at aflæse, overskue og vurdere. Det gælder for spise- og for bevægelsessalen, at det i dag er rum, hvor man tydeligt forstår, hvad man skal og i højere grad end tidligere føler sig inviteret af rummene.

Det ligger helt i tråd med Steinfeld og Maisels mål tre og fire, der handler hhv. om bevidsthed – at man sikrer sig, at det er nemt at opfange vigtig information og forståelse – at man gør brugsfunktioner intuitive, klare og utvetydige.

Den form for aflæselighed gør alle steder mere overkommelige for os alle sammen, men er af særlig høj vigtighed for mennesker som elevgruppen på Sofie Rifbjerg Efterskole.  

Film

No items found.
Henover spisebordene hænger pendler, der supplerer rummets generelle belysning. Henover spisebordene hænger pendler, der supplerer rummets generelle belysning.

Eleverne har selv foreslået de lave skillevægge og været med til at teste højden for finde den helt rigtige. Buffeten kan nu betjenes fra to sider, hvilket gør det nemmere for lærerne at hjælpe. Mad dufter, men nu er eleverne langt mere tilfredse med lugten i spisesalen end tidligere, 83 % mod 44 % tidligere.

Foto ©
Carlberg
Hvide halve vægge afskærmer området hvor firkantede borde og sorte stole er placeret fra gangarealerne. Hvide halve vægge afskærmer området hvor firkantede borde og sorte stole er placeret fra gangarealerne.

Der er arbejdet med at skabe gode pladsforhold, så alle lettere kan komme omkring, mens de bærer deres mad. Opdelingen af rummet i mindre rumligheder betyder, at det ikke er så fleksibelt ift. store arrangementer, men det er værd at mindske fleksibiliteten, da det har givet mere tryghed. Spisesalen er blevet et sted, som bruges uden for spisetid.

Foto ©
Carlberg
Fire store, runde borde med stole er kommet til på elevernes ønske, så nu kan man vælge mellem firkantede og runde borde.Fire store, runde borde med stole er kommet til på elevernes ønske, så nu kan man vælge mellem firkantede og runde borde.

I spisesalen er der stadig rektangulære borde, men de er suppleret med runde borde, hvor der er ekstra plads til at sætte en stol til. Indretningen og den akustiske regulering bidrager til en ro omkring hvert bord. I dag er 68 % af eleverne tilfredse med lyden mod 22 % i den gamle spisesal.

Foto ©
Carlberg
Når man kommer ind i spisesalen, kan man overskue området – der er forbindelse til både buffet og bevægelsessal. Når man kommer ind i spisesalen, kan man overskue området – der er forbindelse til både buffet og bevægelsessal.

Kig mod indgangen til bevægelsessalen og buffetområdet, som er det første, man ser ved ankomsten. Glas rundt om døren til bevægelsessalen gør det muligt at orientere sig og forberede sig, inden  man går ind.

Foto ©
Carlberg
I ventre hjørne ligger redskaber og måtter og oven over ser man opholdsrummet 'Kuben', der tilbyder en alternativ måde at befinde sig i bevægelsessalen. I ventre hjørne ligger redskaber og måtter og oven over ser man opholdsrummet 'Kuben', der tilbyder en alternativ måde at befinde sig i bevægelsessalen.

Den nye sal tilbyder forskellige muligheder for at være til stede. Nu kan man deltage på sidelinjen. En dag har man måske mod på at bevæge sig tættere på aktiviteterne, så lidt tættere på for til sidst at være med.

Foto ©
Carlberg
Den store trappe i siden af bevægelsessalen, som man både kan bruge til aktiviteter, undervisning og til at hænge ud på.Den store trappe i siden af bevægelsessalen, som man både kan bruge til aktiviteter, undervisning og til at hænge ud på.

Trappen er god at hænge ud på eller sidde på, når der er kamp, men den bruges også i undervisningen. 88 % af eleverne synes, at bevægelsessalen er et rart sted mod 47 % i den tidligere sal.

Foto ©
Carlberg
Hævet over gulvet i salen er der et repos, hvor man kan opholde sig, eller bevæge sig videre op i rummet 'Kuben'.Hævet over gulvet i salen er der et repos, hvor man kan opholde sig, eller bevæge sig videre op i rummet 'Kuben'.

Hvis man ikke ikke har overskud og lyst til at sætte sig på tribunetrappen, tilbyder salen også mulighed for at stå skærmet og på afstand. Vil man gerne have større overblik, så tilbyder 'kuben' det. Her har man udsyn, men er ikke så synlig fra salen.

Foto ©
Carlberg
I 'Kuben' står to lænestole og et lille sofabord. Rummet er indhegnet af et net, som tillader udsyn. I 'Kuben' står to lænestole og et lille sofabord. Rummet er indhegnet af et net, som tillader udsyn.

'Kuben' tilbyder en intim rumlighed samtidig med, at der både er et godt udsyn til salen og naturen udenfor.

Foto ©
Carlberg
En plantegning, der viser, hvordan ombygningen har gjort både bevægelsessal og spisesal større.En plantegning, der viser, hvordan ombygningen har gjort både bevægelsessal og spisesal større.

Som planen tydeligt viser, er begge de nye sale både større og har andre dagslysforhold end de gamle, ligesom de tilbyder forskellige steder.  

Foto ©
Carlberg

Som planen tydeligt viser, er begge de nye sale både større og har andre dagslysforhold end de gamle, ligesom de tilbyder forskellige steder.  

Foto ©
Carlberg

'Kuben' tilbyder en intim rumlighed samtidig med, at der både er et godt udsyn til salen og naturen udenfor.

Foto ©
Carlberg

Hvis man ikke ikke har overskud og lyst til at sætte sig på tribunetrappen, tilbyder salen også mulighed for at stå skærmet og på afstand. Vil man gerne have større overblik, så tilbyder 'kuben' det. Her har man udsyn, men er ikke så synlig fra salen.

Foto ©
Carlberg

Den nye sal tilbyder forskellige muligheder for at være til stede. Nu kan man deltage på sidelinjen. En dag har man måske mod på at bevæge sig tættere på aktiviteterne, så lidt tættere på for til sidst at være med.

Foto ©
Carlberg

Trappen er god at hænge ud på eller sidde på, når der er kamp, men den bruges også i undervisningen. 88 % af eleverne synes, at bevægelsessalen er et rart sted mod 47 % i den tidligere sal.

Foto ©
Carlberg

Eleverne har selv foreslået de lave skillevægge og været med til at teste højden for finde den helt rigtige. Buffeten kan nu betjenes fra to sider, hvilket gør det nemmere for lærerne at hjælpe. Mad dufter, men nu er eleverne langt mere tilfredse med lugten i spisesalen end tidligere, 83 % mod 44 % tidligere.

Foto ©
Carlberg

I spisesalen er der stadig rektangulære borde, men de er suppleret med runde borde, hvor der er ekstra plads til at sætte en stol til. Indretningen og den akustiske regulering bidrager til en ro omkring hvert bord. I dag er 68 % af eleverne tilfredse med lyden mod 22 % i den gamle spisesal.

Foto ©
Carlberg

Der er arbejdet med at skabe gode pladsforhold, så alle lettere kan komme omkring, mens de bærer deres mad. Opdelingen af rummet i mindre rumligheder betyder, at det ikke er så fleksibelt ift. store arrangementer, men det er værd at mindske fleksibiliteten, da det har givet mere tryghed. Spisesalen er blevet et sted, som bruges uden for spisetid.

Foto ©
Carlberg

Kig mod indgangen til bevægelsessalen og buffetområdet, som er det første, man ser ved ankomsten. Glas rundt om døren til bevægelsessalen gør det muligt at orientere sig og forberede sig, inden  man går ind.

Foto ©
Carlberg

Også værd at læse