Fem steps til byggeri med målbar social effekt

Eksempel

At gribe et byggeprojekt an som sociale mursten og få skabt en proces som resulterer i et social bæredygtigt byggeri, kan virke lidt abstrakt. Det behøver det ikke at være. På baggrund af mange års erfaring som rådgiver for offentlige og private bygherrer, anbefaler Nicolai Carlberg her fem vigtige delprocesser, der gør det muligt at få fokus på den sociale bundlinje fra idé til indflytning.

13
.
01
.
2021
af Redaktionen

”Det her er ikke bare et byggeprojekt, det er et socialt og pædagogisk projekt!,” siger forstanderen Jakob ikke uden en vis patos, da han en grå decemberdag i 2020 står foran alle sine medarbejdere i foredragssalen på specialefterskolen i udkanten af Dybbøl.

Der er ingen tvivl om, at Dybbøl Efterskole mangler plads, og at rammerne er nedslidte og utidssvarende. Det faktum pegede bestyrelsen på allerede i 2016, da Jakob tiltrådte. Alligevel understreger Jakob nu, at de ikke bare bygger for at få mere plads og mere tidssvarende rammer. Skolen arbejder hver dag på at få 85 sårbare unge mennesker til at trives og dannes. Det er det, som er målet. Det er derfor Dybbøl Efterskole findes. Hvis de skal have nyt køkken og ny spisesal, så skal det være fordi byggeriet gavner eleverne og deres sociale og faglige dannelse! Vel at mærke alle eleverne – uanset deres forskellige behov og sårbarheder.

Det kan måske lyde banalt, men det er denne forskydning i perspektiv – fra byggeprojekt til socialt projekt – som gør forskellen. Det er denne forskydning, som betyder, at de funktionelle og sundhedsmæssige hensyn ikke blot ender som glasur på kagen, men udgør selve substansen og guider designprocessen fra A-Z. At der sættes klare sociale og pædagogiske mål for byggeriet er med andre ord forudsætningen for et inkluderende design – eller det vi kalder sociale mursten¹.

Step 1 – Formuler forandringsteorien

For at komme dertil er det nødvendigt at indlede med step 1, som er en grundig dialog med bygherren om selve forandringsteorien i projektet: Hvad kan vi overhovedet forvente at opnå med byggeriet? På hvilke måder kan det tænkes at påvirke trivsel og arbejdsfunktioner? Hvilke virkemidler har vi egentlig at gøre godt med? For mange institutioner er byggeri nyt territorium, og det kan være vanskeligt at tage den socialfaglige viden og oversætte den til krav til byggeriet. Så på et tidspunkt, hvor pengene endelig er bevilget, og alle er utålmodige efter at komme i gang med at tegne, skal der investeres tid i at lære det sprog, projektet skal udvikles i. Når vi skal udvikle sociale mursten, tager vi derfor gerne bygherre med på studiebesøg og reflekterer i fællesskab over erfaringer fra tilsvarende gode cases. Vi screener for eksisterende viden og ny forskning om den specifikke målgruppes respons på det fysiske miljø. Og endelig inddrager vi brugerne og undersøger, hvordan de i praksis oplever og påvirkes af de eksisterende rammer. Resultatet er en styrket bygherreorganisation, hvor både ledelse, medarbejdere og brugere begynder at tale samme sprog og begynder at udvikle en fælles forståelse for de fysiske rammers betydning for deres arbejdsprocesser og deres trivsel.

To elever står ved et køkkenbord. I baggrunden står en underviser.
Køkkenet på FGU Trekanten i Middelfart er udformet, så også skolens sårbare elever føler sig godt tilpas med læringssituationen i køkkenet. Modsat tidligere kan eleverne i dag stå over for hinanden, lære af hinanden og tale sammen, samtidig med at køkkenpersonalet kan kommunikere med alle. Foto: CREO Arkitekter A/S

Step 2 – Sæt klare mål

Step 2 består i at udmønte forandringsteorien i nogle klare og målbare succeskriterier for det nye byggeri. Skal byggeprojektet kunne aflæses i trivselsmålingerne, på de faglige resultater, på frafaldet, på fraværet eller på antallet af ansøgere? Skal andelen af elever, som oplever angst i spisesituationen falde, skal en større andel deltage i måltiderne, skal lydniveauet ned, skal personalets tid med brugerne øges, skal antallet af konflikter minimeres, skal stressniveauet sænkes, skal flere af de mest sårbare trives bedre? Målene kan være få eller mange, nogle vil være direkte relaterede til ændringer i de fysiske rammer – andre have karakter af at være afledte effekter. Men målene bør alle være et udtryk for institutionens arbejde for at nå den overordnede vision med de fysiske rammer som medspiller. Det er vores erfaring, at så længe det fra begyndelsen kommunikeres tydeligt, at byggeriets succes vil blive vurderet på dets evne til at indfri målene, så er det lettere at fastholde fokus på den sociale bundlinje i de ofte langvarige og komplekse processer, som karakteriserer ethvert byggeri.

Step 3 – Beskriv udgangspunktet

Vil man senere kunne dokumentere forandringerne og få indsigt i effekten af byggeriet, er det nødvendigt med et step 3, hvor den præcise status på målene undersøges og beskrives, inden byggeriet går i gang. Denne kortlægning, som består af data indhentet ved en blanding af observationer, interview, spørgeskemaundersøgelse og indeklimamålinger, udgør projektets baseline. Som baseline bliver disse data genstand for en sammenligning med den efterfølgende follow-up, hvor de samme data indsamles efter ibrugtagning af byggeriet. Dermed bliver det muligt at dokumentere omfanget og karakteren af de forandringer byggeriet har medført; og dermed om det indfrier målene.

To børn sidder i en niche på gangen. Bag ved dem sidder tre børn ved et bord.
CARLBERG udvikler et evalueringsværktøj til Københavns Kommune. På en af kommunens skoler, Holbergskolen², har arkitekterne hos Nøhr & Sigsgaard og KANT bevidst arbejdet med at tilbyde kroge og nicher, som giver eleverne en mulighed for at være skærmet og alligevel en del af fællesskabet. Foto: Laura Stamer

Step 4 – Design med brugerne i centrum

Så er det endelig blevet tid til at tegne. Og det siger næsten sig selv, at den indledende dialog om forandringsteorien, visionen og målene baseret på en grundig inddragelse af både ledelse, brugere og personale er et usædvanlig stærkt udgangspunkt for at formulere et Byggeprogram med meget præcise krav til byggeriets funktionalitet og indvirkning på brugerne.

Med et sådant byggeprogram er der behov for en lyttende og nysgerrig arkitektrådgiver, som opfatter bygherres grundige forarbejde og mange ambitioner på brugernes vegne som en kreativ udfordring og ikke som en barriere for at gøre, som man plejer eller selv ved bedst. Når designprocessen fungerer, er samarbejdet mellem arkitekt og bygherre en respektfuld og udforskende dialog. Jo mere anderledes brugergruppen er fra arkitektens egen erfaringsverden, desto mere gavner det processen, at arkitekten til en start flyttes ud af sin komfortzone og møder brugerne i øjenhøjde. Ligesom det kan være med til at holde fokus på de sociale mål, hvis arkitekten konsekvent skal begrunde sine designvalg med udgangspunkt i brugeroplevelsen.

De anbragte børn på børnehjemmet Villaen i Kerteminde ønskede en bygning, som er et slot udenpå og et almindeligt hjem indeni. En udvidet brugerproces hjalp arkitekterne fra CEBRA med at forstå, hvad hjemlighed vil sige for de anbragte børn. Foto: CARLBERG

Step 5 – Gør indflytningen til en del af processen

Som bekendt er en byggesag ikke en isoleret proces, der kan håndteres i et lukket projektforum med en entydig start og slutdato. Ofte har byggeriet været undervejs i årevis, og når det endelig realiseres, får det dybe og langvarige konsekvenser for både organisationen og dens brugere.

Byggeprojektet kan derfor med fordel anskues som en vigtig driver for organisatorisk forandring med det in mente, at forandringsprocesser aldrig er entydigt gode. Uanset om forandringerne er tilsigtede eller ej, så er de altid forbundet med uvished og utryghed ved det ukendte. For pressede medarbejdere og sårbare brugergrupper vil forandringer af denne karakter være ekstra udfordrende. Vi har trods de bedste intentioner oplevet brugere, som i en periode helt opgiver at komme i de nye rammer, ledere som forlader skuden undervejs og medarbejdere, som føler sig kørt over.

Selve byggeprojektet kan i sig selv være krævende, men også indflytningen i de nye rammer kræver tid og dialog. Ofte er der bevidst bygget nye arbejdsrutiner, eksempelvis nye læringsformer og ny forventet adfærd ind i de fysiske rammer. Det kræver tid for alle parter at vænne sig til. Noget viser sig måske slet ikke at fungere efter hensigten og må laves om eller justeres. Vil man som bygherre hurtigt indfri byggeriets fulde potentiale, så er det ikke nok at sikre sig, at brugerne har været med i processen undervejs. Efter indflytning vil det ofte være nødvendigt at følge op, lytte til brugernes erfaringer med at tage de nye rammer i brug og eventuelt forklare intensionerne bag designet og demonstrere i praksis, hvordan adfærd og arbejdsformer kan tilpasses rammerne.

På specialefterskolen i Dybbøl er de netop nu ved at sætte step 4 i værk. Allerede nu er processen begyndt at udvikle organisationen. I nogen grad med Covid-19-foranstaltningerne som en ikke uvæsentlig bidragsyder. Alle, også skolens TAP-personale og bestyrelse, er blevet anderledes bevidste om de fysiske rammers betydning for elevernes trivsel og ser frem til de nye rammer. Det handler jo om, at også elever som er OCD-ramte har mod på at spise i spisesalen. At elever, der døjer med social angst, ikke vender om på vej til frokost, fordi de ikke magter flaskehalsene ved mad- og medicinudleveringen. At de elever, som ikke tåler støj og kaos og derfor lister hurtigst muligt af, i fremtiden kan finde ro og blive en del af fællesskabet omkring bordet. At der er plads nok til, at også de udfarende elever med en ADHD-forstyrrelse kan fungere i køkkenpraktik osv. I stedet for at rammerne tapper eleverne for energi, skal de i fremtiden opleve at få tilført energi.

¹ Projektet på Dybbøl Efterskole realiseres med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond.

² Renoveringen af Holbergskolen er udført af det strategiske partnerskab TRUST; Nøhr & Sigsgaard+KANT arkitekter, Enemærke & Petersen a/s, DOMINIA+Norconsult og GHB Landskab. Blev i 2019 kåret til årets skolebyggeri af Nohrcon på konferencen "Fremtidens skole og læringsrum".

”Det her er ikke bare et byggeprojekt, det er et socialt og pædagogisk projekt!,” siger forstanderen Jakob ikke uden en vis patos, da han en grå decemberdag i 2020 står foran alle sine medarbejdere i foredragssalen på specialefterskolen i udkanten af Dybbøl.

Der er ingen tvivl om, at Dybbøl Efterskole mangler plads, og at rammerne er nedslidte og utidssvarende. Det faktum pegede bestyrelsen på allerede i 2016, da Jakob tiltrådte. Alligevel understreger Jakob nu, at de ikke bare bygger for at få mere plads og mere tidssvarende rammer. Skolen arbejder hver dag på at få 85 sårbare unge mennesker til at trives og dannes. Det er det, som er målet. Det er derfor Dybbøl Efterskole findes. Hvis de skal have nyt køkken og ny spisesal, så skal det være fordi byggeriet gavner eleverne og deres sociale og faglige dannelse! Vel at mærke alle eleverne – uanset deres forskellige behov og sårbarheder.

Det kan måske lyde banalt, men det er denne forskydning i perspektiv – fra byggeprojekt til socialt projekt – som gør forskellen. Det er denne forskydning, som betyder, at de funktionelle og sundhedsmæssige hensyn ikke blot ender som glasur på kagen, men udgør selve substansen og guider designprocessen fra A-Z. At der sættes klare sociale og pædagogiske mål for byggeriet er med andre ord forudsætningen for et inkluderende design – eller det vi kalder sociale mursten¹.

Step 1 – Formuler forandringsteorien

For at komme dertil er det nødvendigt at indlede med step 1, som er en grundig dialog med bygherren om selve forandringsteorien i projektet: Hvad kan vi overhovedet forvente at opnå med byggeriet? På hvilke måder kan det tænkes at påvirke trivsel og arbejdsfunktioner? Hvilke virkemidler har vi egentlig at gøre godt med? For mange institutioner er byggeri nyt territorium, og det kan være vanskeligt at tage den socialfaglige viden og oversætte den til krav til byggeriet. Så på et tidspunkt, hvor pengene endelig er bevilget, og alle er utålmodige efter at komme i gang med at tegne, skal der investeres tid i at lære det sprog, projektet skal udvikles i. Når vi skal udvikle sociale mursten, tager vi derfor gerne bygherre med på studiebesøg og reflekterer i fællesskab over erfaringer fra tilsvarende gode cases. Vi screener for eksisterende viden og ny forskning om den specifikke målgruppes respons på det fysiske miljø. Og endelig inddrager vi brugerne og undersøger, hvordan de i praksis oplever og påvirkes af de eksisterende rammer. Resultatet er en styrket bygherreorganisation, hvor både ledelse, medarbejdere og brugere begynder at tale samme sprog og begynder at udvikle en fælles forståelse for de fysiske rammers betydning for deres arbejdsprocesser og deres trivsel.

To elever står ved et køkkenbord. I baggrunden står en underviser.
Køkkenet på FGU Trekanten i Middelfart er udformet, så også skolens sårbare elever føler sig godt tilpas med læringssituationen i køkkenet. Modsat tidligere kan eleverne i dag stå over for hinanden, lære af hinanden og tale sammen, samtidig med at køkkenpersonalet kan kommunikere med alle. Foto: CREO Arkitekter A/S

Step 2 – Sæt klare mål

Step 2 består i at udmønte forandringsteorien i nogle klare og målbare succeskriterier for det nye byggeri. Skal byggeprojektet kunne aflæses i trivselsmålingerne, på de faglige resultater, på frafaldet, på fraværet eller på antallet af ansøgere? Skal andelen af elever, som oplever angst i spisesituationen falde, skal en større andel deltage i måltiderne, skal lydniveauet ned, skal personalets tid med brugerne øges, skal antallet af konflikter minimeres, skal stressniveauet sænkes, skal flere af de mest sårbare trives bedre? Målene kan være få eller mange, nogle vil være direkte relaterede til ændringer i de fysiske rammer – andre have karakter af at være afledte effekter. Men målene bør alle være et udtryk for institutionens arbejde for at nå den overordnede vision med de fysiske rammer som medspiller. Det er vores erfaring, at så længe det fra begyndelsen kommunikeres tydeligt, at byggeriets succes vil blive vurderet på dets evne til at indfri målene, så er det lettere at fastholde fokus på den sociale bundlinje i de ofte langvarige og komplekse processer, som karakteriserer ethvert byggeri.

Step 3 – Beskriv udgangspunktet

Vil man senere kunne dokumentere forandringerne og få indsigt i effekten af byggeriet, er det nødvendigt med et step 3, hvor den præcise status på målene undersøges og beskrives, inden byggeriet går i gang. Denne kortlægning, som består af data indhentet ved en blanding af observationer, interview, spørgeskemaundersøgelse og indeklimamålinger, udgør projektets baseline. Som baseline bliver disse data genstand for en sammenligning med den efterfølgende follow-up, hvor de samme data indsamles efter ibrugtagning af byggeriet. Dermed bliver det muligt at dokumentere omfanget og karakteren af de forandringer byggeriet har medført; og dermed om det indfrier målene.

To børn sidder i en niche på gangen. Bag ved dem sidder tre børn ved et bord.
CARLBERG udvikler et evalueringsværktøj til Københavns Kommune. På en af kommunens skoler, Holbergskolen², har arkitekterne hos Nøhr & Sigsgaard og KANT bevidst arbejdet med at tilbyde kroge og nicher, som giver eleverne en mulighed for at være skærmet og alligevel en del af fællesskabet. Foto: Laura Stamer

Step 4 – Design med brugerne i centrum

Så er det endelig blevet tid til at tegne. Og det siger næsten sig selv, at den indledende dialog om forandringsteorien, visionen og målene baseret på en grundig inddragelse af både ledelse, brugere og personale er et usædvanlig stærkt udgangspunkt for at formulere et Byggeprogram med meget præcise krav til byggeriets funktionalitet og indvirkning på brugerne.

Med et sådant byggeprogram er der behov for en lyttende og nysgerrig arkitektrådgiver, som opfatter bygherres grundige forarbejde og mange ambitioner på brugernes vegne som en kreativ udfordring og ikke som en barriere for at gøre, som man plejer eller selv ved bedst. Når designprocessen fungerer, er samarbejdet mellem arkitekt og bygherre en respektfuld og udforskende dialog. Jo mere anderledes brugergruppen er fra arkitektens egen erfaringsverden, desto mere gavner det processen, at arkitekten til en start flyttes ud af sin komfortzone og møder brugerne i øjenhøjde. Ligesom det kan være med til at holde fokus på de sociale mål, hvis arkitekten konsekvent skal begrunde sine designvalg med udgangspunkt i brugeroplevelsen.

De anbragte børn på børnehjemmet Villaen i Kerteminde ønskede en bygning, som er et slot udenpå og et almindeligt hjem indeni. En udvidet brugerproces hjalp arkitekterne fra CEBRA med at forstå, hvad hjemlighed vil sige for de anbragte børn. Foto: CARLBERG

Step 5 – Gør indflytningen til en del af processen

Som bekendt er en byggesag ikke en isoleret proces, der kan håndteres i et lukket projektforum med en entydig start og slutdato. Ofte har byggeriet været undervejs i årevis, og når det endelig realiseres, får det dybe og langvarige konsekvenser for både organisationen og dens brugere.

Byggeprojektet kan derfor med fordel anskues som en vigtig driver for organisatorisk forandring med det in mente, at forandringsprocesser aldrig er entydigt gode. Uanset om forandringerne er tilsigtede eller ej, så er de altid forbundet med uvished og utryghed ved det ukendte. For pressede medarbejdere og sårbare brugergrupper vil forandringer af denne karakter være ekstra udfordrende. Vi har trods de bedste intentioner oplevet brugere, som i en periode helt opgiver at komme i de nye rammer, ledere som forlader skuden undervejs og medarbejdere, som føler sig kørt over.

Selve byggeprojektet kan i sig selv være krævende, men også indflytningen i de nye rammer kræver tid og dialog. Ofte er der bevidst bygget nye arbejdsrutiner, eksempelvis nye læringsformer og ny forventet adfærd ind i de fysiske rammer. Det kræver tid for alle parter at vænne sig til. Noget viser sig måske slet ikke at fungere efter hensigten og må laves om eller justeres. Vil man som bygherre hurtigt indfri byggeriets fulde potentiale, så er det ikke nok at sikre sig, at brugerne har været med i processen undervejs. Efter indflytning vil det ofte være nødvendigt at følge op, lytte til brugernes erfaringer med at tage de nye rammer i brug og eventuelt forklare intensionerne bag designet og demonstrere i praksis, hvordan adfærd og arbejdsformer kan tilpasses rammerne.

På specialefterskolen i Dybbøl er de netop nu ved at sætte step 4 i værk. Allerede nu er processen begyndt at udvikle organisationen. I nogen grad med Covid-19-foranstaltningerne som en ikke uvæsentlig bidragsyder. Alle, også skolens TAP-personale og bestyrelse, er blevet anderledes bevidste om de fysiske rammers betydning for elevernes trivsel og ser frem til de nye rammer. Det handler jo om, at også elever som er OCD-ramte har mod på at spise i spisesalen. At elever, der døjer med social angst, ikke vender om på vej til frokost, fordi de ikke magter flaskehalsene ved mad- og medicinudleveringen. At de elever, som ikke tåler støj og kaos og derfor lister hurtigst muligt af, i fremtiden kan finde ro og blive en del af fællesskabet omkring bordet. At der er plads nok til, at også de udfarende elever med en ADHD-forstyrrelse kan fungere i køkkenpraktik osv. I stedet for at rammerne tapper eleverne for energi, skal de i fremtiden opleve at få tilført energi.

Foto: CEBRA

Video

No items found.

Galleri

No items found.
No items found.
Arkitekt
Bygherre / ordregiver
Ingeniør
Entrepenør
Med støtte fra
Realiseret

Litteratur

No items found.

Også værd at kigge på

Disclaimer

Rumsans ønsker at inspirere og informere om universelt design. Selv når der blot er tale om en detalje, tager vi den med, hvis det kan være til inspiration for andre.