“Det behøver ikke at være dyrt at inkludere mig”

Lydfilen er produceret af et menneske, men oplæserstemmen er genereret ved hjælp af kunstig intelligens.

En udfordret økonomi og en stor, bevaringsværdig bygningsmasse er udfordringen på mange norske museer, når det handler om at skabe gode, inkluderende miljøer og oplevelser. Det udgangspunkt virker nok bekendt – ikke kun på danske museer, men i bygninger generelt. Derfor kan der være inspiration at hente i det norske magasin, Museer for alle – et inspirationskatalog om universell utforming og tilgjengelighet. 

“Det behøver ikke være dyrt eller kompliceret at inkludere mig,” siger Nora Suljemani på magasinets forside og videre i et indlæg. Suljemani har kun 5 % syn og håber på i fremtiden at blive mødt af færre barrierer på landets museer, og hun har en klar opfordring til at nå derhen: “Tilgængelighed skal flyttes fra projektstadiet til at være et fælles ansvar. Kulturinstitutioner som virkelig ønsker at arbejde med universelt design, må afsætte ressourcer og tage initiativ.” 

Reguleringen er anderledes i Norge, så ikke alting kan oversættes direkte, men med en grundlæggende præmis om at tage initiativ, forstå problemets omfang og lære  behov bedre at kende, kan det let blive overført til dansk praksis. 

For det handler ikke om bare at følge reglerne, som kunstneren Fredrik Alden Thorsen peger på. For man kan sagtens “følge lovens bogstav og gør ting til punkt og prikke, men fortsat overse værdighedsaspektet.” 

Del af noget større

Magasinet rummer både interviews, eksempler og konkrete metoder. Fælles for det hele er, at universelt design er gjort til en del af en større strategi. Det handler ikke alene om at imødekomme nogle specifikke behov, men om at udvide målgruppen for museets gæster helt generelt. Det handler om forankring i lokalmiljøet og om at samarbejde på tværs. 

Og de peger også på, at museer ikke alene er for gæster – det er også en arbejdsplads for en medarbejdergruppe, der kan være lige så forskellige som de besøgende. 

Høje ambitioner 

Mange norske museer findes i fredede eller bevaringsværdige bygninger. Det er en udfordring for tilgængeligheden, men kan ikke bruges som undskyldning, lyder det fra Riksantikvaren, som er den norske myndighed for fredede bygninger. 

Aase Hogfeldt-Eskevik, som er sektionschef der, siger fx: “Fredede bygninger og anlæg er ikke urørlige monumenter, vi arbejder for, at de fortsat skal være i brug.” Hun opfordrer til at styrke samarbejdet mellem rådgiver og myndighed, så de kan finde frem til fælles løsninger – en tilgang, hun har haft succes med: “Jeg har endnu til gode at være med i en proces, hvor vi ikke har fundet frem til en løsning,” siger hun. 

Se også: Eksempler på tilgængelighedsrenoveringer i eksisterende bygninger – også fredede.

Konkrete løsninger

Gennem hele magasinet er der eksempler på museer og konkrete tiltag, der har gjort noget for den brede brugergruppe og for den enkelte. Løsninger, der pludselig har gjort et sted tilgængeligt for nogle mennesker, der aldrig havde turde drømme om at kunne besøge det. 

Det er tips og inspiration, som fungerer på flere niveauer – der er både det høje ambitionsniveau, hvor projekter tænkes sammen og på tværs, og de helt konkrete løsninger, som man med enkle tiltag kan forbedre. Også uden at sætte gang i en større byggeproces. 

Det er derfor også et katalog, der kan inspirere både arkitekten forud for en større transformation og medarbejdere på det enkelte museum, der drømmer om at gøre hverdagen lidt bedre for deres gæster. 

Magasinet er udarbejdet af Felix Media med tilskud fra Bufdir og udgivet i 2025.

Du kan læse onlineudgaven gratis lige her.