Frivillige skaber glæde i krise- og plejecentres haver – og for sig selv!

Eksempel
No items found.
Foto: Maybritt Nielsen

Rundt omkring i landet bliver krise- og plejecentres haver passet og plejet af frivillige hænder. Det er godt for brugerne af centrene, som kan nyde haverne. Men det er også godt for de frivillige selv.

Realiseret
Bygherre
Arkitekt
Se alle
Læs op

Af og til sker det, at centre såsom krisecentre og plejecentre får anlagt fine haver, som derefter står ubrugte og forsømte hen. Haverne bliver til med de bedste intentioner om mere lys, luft og natur til beboerne, men idéerne drukner i travlhed og stramme budgetter. Her kan frivillige spille en afgørende rolle i at få haverne til at fungere som den ressource, de har potentiale til at være.   

På Dannerhuset har frivilliggruppen ”Dryaderne” udvalgt og plantet de gule Peace-roser, der pryder krisecentrets hovedindgang. De frivillige kommer en gang om ugen og skaber skønhed og hygge med deres grønne fingre. På samme måde skaber de frivillige grøn værdi i Ringsted Krisecenters sansehave og på Christianshave Plejecenter. 

Styrket mental og fysisk helbred for de frivillige 

Fælles for haverne er, at de er tiltænkt beboerne, der har stærkt behov for naturens helende og styrkende egenskaber. Og samtidig kan personalet nyde godt af de grønne pusterum i deres hverdag. Men de frivillige havepassere skaber ikke kun værdi for centrene, men også for de frivillige selv. De får bl.a. frisk luft, fællesskabsfølelsen og glæde ved at gøre godt for andre. 

Flere studier har faktisk vist en sammenhæng mellem frivillighed og et godt helbred – fysisk såvel som mentalt. Man har bl.a. kunnet konstatere færre hospitalsbesøg, unge frivillige fik højere selvtillid og tilmeld lavere BMI, mens det for ældre frivillige har betydet færre bevægelsesvanskeligheder og mindre ensomhed.

Anbefalinger til at arbejde med frivillige

Opgaverne kan variere fra sted til sted afhængig af centrets type og beboernes behov. De kan spænde lige fra at slå græsset til at spille banko med beboerne. På Danner og Ringsted Krisecenter har de frivillige sjældent direkte kontakt til beboerne, hvilket bl.a. skyldes den krisetilstand, beboerne er i. Her har de fokus på at skabe optimale rammer for afslapning, møder og samtaler for krisecentrets brugere. Der bliver fx luet, plantet, klippet, ryddet op og hygget med puder og lys.  

På Christianshave Plejecenter er kontakten til beboerne derimod helt primær for de frivillige. Her bliver der drukket kaffe, plukket buketter og gået ture sammen. Beboerne er så klar, når de skal ud i haven, og for de frivillige er det er skønt at mærke, hvor glade beboerne bliver.  

Fælles for alle tre cases er, at de frivillige gør havernes positive effekter tilgængelige for centrenes brugere. Og netop det kan gøre en stor forskel. Det er fx takket være dem, at en kriseramt kvinde kan samle nye kræfter i en solskinskrog, at en medarbejder kan få et hvil, eller at et ældre menneske kan få mere appetit på livet. 

Men hvordan lykkes man med det hele? Rumsans har snakket med erfarne frivillige fra de tre cases. De havde følgende råd til succesfuldt frivilligt arbejde:

  • Det er en god idé at udvælge én frivillig eller medarbejder, gerne med havefaglig viden, til at lede arbejdet.
  • En fast kerne i frivilliggruppen kan både give sociale og arbejdsmæssige fordele.
  • Nytilkomne til frivilliggruppen kan have stor glæde af en introduktion til haven. Her kan en haveplan med tilhørende beskrivelser være nyttig. 
  • Det er givende at spare med andre frivilliggrupper og på den måde udveksle viden. 
  • Diversitet i frivilliggruppen er et plus, for så er der én til enhver type opgave.
  • Det er godt at variere arbejdsopgaverne fra gang til gang. Det vigtigste er, at opgaverne opleves som meningsfyldte.   
  • Frivilliggruppens størrelse skal kunne tillade, at man springer over engang imellem.
  • Organisationen skal være god til at anerkende det frivillige arbejde, bl.a. ved at arrangere udflugter, frokoster og lignende for de frivillige.

Tak til Maybritt Nielsen, Mette Østfeldt, Helga Henriksen, Hanne Tolstrup og Maiken Nielsen.

Af og til sker det, at centre såsom krisecentre og plejecentre får anlagt fine haver, som derefter står ubrugte og forsømte hen. Haverne bliver til med de bedste intentioner om mere lys, luft og natur til beboerne, men idéerne drukner i travlhed og stramme budgetter. Her kan frivillige spille en afgørende rolle i at få haverne til at fungere som den ressource, de har potentiale til at være.   

På Dannerhuset har frivilliggruppen ”Dryaderne” udvalgt og plantet de gule Peace-roser, der pryder krisecentrets hovedindgang. De frivillige kommer en gang om ugen og skaber skønhed og hygge med deres grønne fingre. På samme måde skaber de frivillige grøn værdi i Ringsted Krisecenters sansehave og på Christianshave Plejecenter. 

Styrket mental og fysisk helbred for de frivillige 

Fælles for haverne er, at de er tiltænkt beboerne, der har stærkt behov for naturens helende og styrkende egenskaber. Og samtidig kan personalet nyde godt af de grønne pusterum i deres hverdag. Men de frivillige havepassere skaber ikke kun værdi for centrene, men også for de frivillige selv. De får bl.a. frisk luft, fællesskabsfølelsen og glæde ved at gøre godt for andre. 

Flere studier har faktisk vist en sammenhæng mellem frivillighed og et godt helbred – fysisk såvel som mentalt. Man har bl.a. kunnet konstatere færre hospitalsbesøg, unge frivillige fik højere selvtillid og tilmeld lavere BMI, mens det for ældre frivillige har betydet færre bevægelsesvanskeligheder og mindre ensomhed.

Anbefalinger til at arbejde med frivillige

Opgaverne kan variere fra sted til sted afhængig af centrets type og beboernes behov. De kan spænde lige fra at slå græsset til at spille banko med beboerne. På Danner og Ringsted Krisecenter har de frivillige sjældent direkte kontakt til beboerne, hvilket bl.a. skyldes den krisetilstand, beboerne er i. Her har de fokus på at skabe optimale rammer for afslapning, møder og samtaler for krisecentrets brugere. Der bliver fx luet, plantet, klippet, ryddet op og hygget med puder og lys.  

På Christianshave Plejecenter er kontakten til beboerne derimod helt primær for de frivillige. Her bliver der drukket kaffe, plukket buketter og gået ture sammen. Beboerne er så klar, når de skal ud i haven, og for de frivillige er det er skønt at mærke, hvor glade beboerne bliver.  

Fælles for alle tre cases er, at de frivillige gør havernes positive effekter tilgængelige for centrenes brugere. Og netop det kan gøre en stor forskel. Det er fx takket være dem, at en kriseramt kvinde kan samle nye kræfter i en solskinskrog, at en medarbejder kan få et hvil, eller at et ældre menneske kan få mere appetit på livet. 

Men hvordan lykkes man med det hele? Rumsans har snakket med erfarne frivillige fra de tre cases. De havde følgende råd til succesfuldt frivilligt arbejde:

  • Det er en god idé at udvælge én frivillig eller medarbejder, gerne med havefaglig viden, til at lede arbejdet.
  • En fast kerne i frivilliggruppen kan både give sociale og arbejdsmæssige fordele.
  • Nytilkomne til frivilliggruppen kan have stor glæde af en introduktion til haven. Her kan en haveplan med tilhørende beskrivelser være nyttig. 
  • Det er givende at spare med andre frivilliggrupper og på den måde udveksle viden. 
  • Diversitet i frivilliggruppen er et plus, for så er der én til enhver type opgave.
  • Det er godt at variere arbejdsopgaverne fra gang til gang. Det vigtigste er, at opgaverne opleves som meningsfyldte.   
  • Frivilliggruppens størrelse skal kunne tillade, at man springer over engang imellem.
  • Organisationen skal være god til at anerkende det frivillige arbejde, bl.a. ved at arrangere udflugter, frokoster og lignende for de frivillige.

Tak til Maybritt Nielsen, Mette Østfeldt, Helga Henriksen, Hanne Tolstrup og Maiken Nielsen.

Frivillighed i Danmark

Siden 2010 har Center for frivillig socialt arbejde holdt øje med udviklingen inden for frivilligt arbejde i Danmark med særligt fokus på det, der udføres i social- og sundhedssektoren, og humanitært og almennyttigt arbejde. 

Ifølge den seneste udgave af Frivilligrapporten fra 2016-18 har 39 % af danskerne arbejdet frivilligt inden for det foregående år.  Den primære årsag til engagementet er viljen til at gøre en forskel for andre (85%), mens andre grunde er, at det er sjovt (73%) og socialt netværk og fællesskab (69%). Find hele rapporten her. 

Film

No items found.
No items found.
No items found.

Litteratur

No items found.

Også værd at læse