Kulturen skaber støttende ungdomsfællesskaber

Eksempel

På kollegiet UKHome og det tilhørende kulturhus UKH i Aarhus er kulturen i centrum. For gode fysiske rammer er ikke nok — der skal aktiviteter og engagement til for at udfylde dem og få fællesskabet til at spire. På UKHome er det lykkes at skabe sammenhold i en mangfoldig gruppe unge.

Når unge flytter på kollegium, er det oftest for den lave husleje og fællesskabet, der følger med. Uanset hvem man er, kan det være overvældende at skulle bo for sig selv for første gang, og her kan et fælleskøkken eller fjernsynsstue være med til at lette overgangen. Det gælder ikke mindst på det nyoprettede kollegium UKHome i Aarhus med 24 individuelle boliger med direkte forbindelse til ungdomskulturhuset UKH. Men på UKHome antager fællesskabet en særlig karakter og måske også vigtighed. 

Boligerne er skabt i samarbejde mellem flere kommunale afdelinger: Sociale Forhold og Beskæftigelse, Børn og Unge og Kultur og Borgerservice. De 24 værelser er nemlig ikke blot billige boliger til studerende. I 12 af boligerne bor unge sårbare, som var på kanten af hjemløshed. ‘Sofasurfere’ kalder Lone Jensen dem, der er daglig leder af UKH og projektleder for UKHome. For her bruger man bevidst ikke udtrykket hjemløse. 

“Vi har snakket meget med de unge om, at vi ikke kalder dem for hjemløse. Du kan godt være boligløs uden at være hjemløs. For hvad er et hjem? Det kan være mange steder, og det behøver ikke at være der, hvor du skal bo. I det daglige skelner vi ikke særlig meget mellem de to grupper. Det vigtigste er, at alle føler sig som en del af flokken.” 

Den samtale udspringer af UKHomes gennemgående princip om ikke at marginalisere nogen: På UKHome er alle i samme båd — eller fælleskøkken. 

Af de unge, for de unge 

I modsætning til mange andre kommunale tilbud er kollegieværelserne ikke konceptualiseret hos kommunen. Derimod opstod ideen om at udvide med boliger i kulturhuset, da UKH alligevel måtte finde en ny bygning, fortæller Lone Jensen. 

“Vi fik ideen med at lave ungeboliger i tilknytning til UKH. Da hjemløsheden var høj i Aarhus, tænkte vi det kunne være et godt tiltag, at nogle af boligerne var til unge på kanten af hjemløshed. Vi ledte derfor efter en bygning, der kunne rumme både UKH og en boligdel.”

Den mulighed opstod, da de fik lov at overtage det tidligere Amtssygehus. På grund af bygningens karakter var der allerede værelser af en vis størrelse med eget toilet og bad. De grundlæggende rammer var altså på plads, så i stedet satte de sig for gennem dialoger og workshops med samarbejdspartner og de unge, at definere hvordan de kunne skabe et sted, der var rart at være — også for sårbare unge. 

“Vi tænkte hele tiden på, hvordan vi kunne skabe en naturlig sammenhæng mellem kulturhuset og boligerne,” fortæller Lone Jensen. “På det tidspunkt kom en ung arkitekt meget i huset, og hun blev knyttet til projektet et par timer om ugen. Som ung havde hun selv de små boliger tæt inde på livet.”

Hun har bl.a. været med til at indrette med faste hylder og andet inventar, der gør at værelserne ikke føles som at flytte ind på et blankt kanvas. Og det har gjort det lettere at gøre værelset til sit eget, særligt på et lille budget. 

Det er små boliger med plads til det meste. Foruden eget bad har alle også et lille tekøkken. Det gør kollegiet til et udfordringsrum med en tryg base: Man kan gå ud i fælleskøkkenet og lave mad og spise, men har man en dårlig dag kan man også blive på værelset. Udfordringsrummet kommer også i spil i overgangen mellem boliger og kulturhus. Når man føler sig tryg i det mindre kollegiefællesskab, kan det være nemmere at træde ind i det større fællesskab i ungdomshuset. 

At udfolde de fysiske rammer 

Fysiske rammer alene skaber ikke et fællesskab. Det er man meget bevidst om i alt, hvad man gør på UKHome. Foruden de ansatte i kulturhuset kan man møde en social vicevært og en fællesskabsvært, der begge sørger for, at alle trives og kan være en del af fællesskabet. Personalet er der som en støtte og hjælp for de unge, men det er ikke dem, der skaber fællesskabet, understreger Lone Jensen.

“Det er de unges hus, og det er dem og deres aktiviteter, der skal definere, hvad huset er for en størrelse. Vi er her for at hjælpe, hvis der er noget, de ikke magte selv. Vi kan også sætte ting i gang, men vi gør det helst ikke.” 

Men det er ikke altid så nemt at blive del af et fællesskab, særligt ikke hvis man er alene. Croquistegning og ugentlige madfællesskaber, hvor unge laver mad og spiser sammen, skaber invitationer til de unge – også dem der kommer i huset for første gang alene — så de kan blive en del af huset.

“Det er et hus, der kan rumme mange forskellige aktiviteter og fællesskaber. Huset er et do-ocracy, så det er dem, der er her, der bestemmer, hvad der skal ske. Huset bærer præg af, at de der kommer, har lyst til at lave noget sammen,” siger Lone Jensen. 

Kulturen spiller her en vigtig rolle, både som noget der muliggør eller endda letter et fællesskab, men også som en faktor, der er med til at nedbryde marginaliseringen, forklarer hun. 

“Det var vigtigt for os, at der ikke kom til at stå “Vejledningshus” på et skilt hen over døren, da vi åbnede. For så bliver man stigmatiseret med det samme. I stedet står der nu kultur, og det er noget alle gerne vil forbindes med.” 

I den evaluering, som konsulentvirksomheden Carlberg har foretaget af UKHome, bliver det også fremhævet, at de unge synes, at det er sejt at bo i ungdomskulturhuset. 

Samarbejde var alfa omega 

Fra den første ide om kollegieværelserne til de stod færdige har samarbejdet mellem mange aktører og inddragelse af brugerne været meget centralt. Lone Jensen fremhæver den tilgang som et godt råd til andre kommuner, der vil lave et tilsvarende projekt. Inddragelsen af Kulturforvaltningen og Sociale Forhold og Beskæftigelse. gav nye indsigter. Det samme gjorde samarbejdet med Realdania og Carlberg, der bød ind med både ideer til det store perspektiv og de små altafgørende detaljer. 

Og boligerne fungerer, lød konklusionen i Carlbergs evaluering. Interviews med beboerne viser, at kulturen som ramme har skabt en frodig grobund for stærke og støttende fællesskaber. Derfor arbejder man lige nu også på en business case, der kan være med til at påvise, at den her fremgangsmåde virker, fortæller Lone Jensen. 

“Os der arbejder med kultur ved, at det kan noget. Men når man skal have andre overbevist, skal vi kunne dokumentere det. Derfor er der en business case på vej, som bliver en metodeguide til, hvad kulturfællesskaber er for en størrelse og hvad de kan i den her sammenhæng,” siger Lone Jensen og afrunder.

“Det er vigtigt, at der er mange forskellige, der kan se vigtigheden af, at man har et mødested, hvor der kan opstå nogle fællesskaber. Pengene er små inden for kulturområdet, til gengæld er der meget skabertrang og kreativitet.” 

Læs også

Den sociale effektprisme hjælper med at stille de rigtige spørgsmål

Billedteksterne nedenfor er udarbejdet på baggrund af evalueringen "UKH - de fysiske rammers betydning for beboernes trivsel og fællesskab" udarbejdet af Carlberg.

Når unge flytter på kollegium, er det oftest for den lave husleje og fællesskabet, der følger med. Uanset hvem man er, kan det være overvældende at skulle bo for sig selv for første gang, og her kan et fælleskøkken eller fjernsynsstue være med til at lette overgangen. Det gælder ikke mindst på det nyoprettede kollegium UKHome i Aarhus med 24 individuelle boliger med direkte forbindelse til ungdomskulturhuset UKH. Men på UKHome antager fællesskabet en særlig karakter og måske også vigtighed. 

Boligerne er skabt i samarbejde mellem flere kommunale afdelinger: Sociale Forhold og Beskæftigelse, Børn og Unge og Kultur og Borgerservice. De 24 værelser er nemlig ikke blot billige boliger til studerende. I 12 af boligerne bor unge sårbare, som var på kanten af hjemløshed. ‘Sofasurfere’ kalder Lone Jensen dem, der er daglig leder af UKH og projektleder for UKHome. For her bruger man bevidst ikke udtrykket hjemløse. 

“Vi har snakket meget med de unge om, at vi ikke kalder dem for hjemløse. Du kan godt være boligløs uden at være hjemløs. For hvad er et hjem? Det kan være mange steder, og det behøver ikke at være der, hvor du skal bo. I det daglige skelner vi ikke særlig meget mellem de to grupper. Det vigtigste er, at alle føler sig som en del af flokken.” 

Den samtale udspringer af UKHomes gennemgående princip om ikke at marginalisere nogen: På UKHome er alle i samme båd — eller fælleskøkken. 

Af de unge, for de unge 

I modsætning til mange andre kommunale tilbud er kollegieværelserne ikke konceptualiseret hos kommunen. Derimod opstod ideen om at udvide med boliger i kulturhuset, da UKH alligevel måtte finde en ny bygning, fortæller Lone Jensen. 

“Vi fik ideen med at lave ungeboliger i tilknytning til UKH. Da hjemløsheden var høj i Aarhus, tænkte vi det kunne være et godt tiltag, at nogle af boligerne var til unge på kanten af hjemløshed. Vi ledte derfor efter en bygning, der kunne rumme både UKH og en boligdel.”

Den mulighed opstod, da de fik lov at overtage det tidligere Amtssygehus. På grund af bygningens karakter var der allerede værelser af en vis størrelse med eget toilet og bad. De grundlæggende rammer var altså på plads, så i stedet satte de sig for gennem dialoger og workshops med samarbejdspartner og de unge, at definere hvordan de kunne skabe et sted, der var rart at være — også for sårbare unge. 

“Vi tænkte hele tiden på, hvordan vi kunne skabe en naturlig sammenhæng mellem kulturhuset og boligerne,” fortæller Lone Jensen. “På det tidspunkt kom en ung arkitekt meget i huset, og hun blev knyttet til projektet et par timer om ugen. Som ung havde hun selv de små boliger tæt inde på livet.”

Hun har bl.a. været med til at indrette med faste hylder og andet inventar, der gør at værelserne ikke føles som at flytte ind på et blankt kanvas. Og det har gjort det lettere at gøre værelset til sit eget, særligt på et lille budget. 

Det er små boliger med plads til det meste. Foruden eget bad har alle også et lille tekøkken. Det gør kollegiet til et udfordringsrum med en tryg base: Man kan gå ud i fælleskøkkenet og lave mad og spise, men har man en dårlig dag kan man også blive på værelset. Udfordringsrummet kommer også i spil i overgangen mellem boliger og kulturhus. Når man føler sig tryg i det mindre kollegiefællesskab, kan det være nemmere at træde ind i det større fællesskab i ungdomshuset. 

At udfolde de fysiske rammer 

Fysiske rammer alene skaber ikke et fællesskab. Det er man meget bevidst om i alt, hvad man gør på UKHome. Foruden de ansatte i kulturhuset kan man møde en social vicevært og en fællesskabsvært, der begge sørger for, at alle trives og kan være en del af fællesskabet. Personalet er der som en støtte og hjælp for de unge, men det er ikke dem, der skaber fællesskabet, understreger Lone Jensen.

“Det er de unges hus, og det er dem og deres aktiviteter, der skal definere, hvad huset er for en størrelse. Vi er her for at hjælpe, hvis der er noget, de ikke magte selv. Vi kan også sætte ting i gang, men vi gør det helst ikke.” 

Men det er ikke altid så nemt at blive del af et fællesskab, særligt ikke hvis man er alene. Croquistegning og ugentlige madfællesskaber, hvor unge laver mad og spiser sammen, skaber invitationer til de unge – også dem der kommer i huset for første gang alene — så de kan blive en del af huset.

“Det er et hus, der kan rumme mange forskellige aktiviteter og fællesskaber. Huset er et do-ocracy, så det er dem, der er her, der bestemmer, hvad der skal ske. Huset bærer præg af, at de der kommer, har lyst til at lave noget sammen,” siger Lone Jensen. 

Kulturen spiller her en vigtig rolle, både som noget der muliggør eller endda letter et fællesskab, men også som en faktor, der er med til at nedbryde marginaliseringen, forklarer hun. 

“Det var vigtigt for os, at der ikke kom til at stå “Vejledningshus” på et skilt hen over døren, da vi åbnede. For så bliver man stigmatiseret med det samme. I stedet står der nu kultur, og det er noget alle gerne vil forbindes med.” 

I den evaluering, som konsulentvirksomheden Carlberg har foretaget af UKHome, bliver det også fremhævet, at de unge synes, at det er sejt at bo i ungdomskulturhuset. 

Samarbejde var alfa omega 

Fra den første ide om kollegieværelserne til de stod færdige har samarbejdet mellem mange aktører og inddragelse af brugerne været meget centralt. Lone Jensen fremhæver den tilgang som et godt råd til andre kommuner, der vil lave et tilsvarende projekt. Inddragelsen af Kulturforvaltningen og Sociale Forhold og Beskæftigelse. gav nye indsigter. Det samme gjorde samarbejdet med Realdania og Carlberg, der bød ind med både ideer til det store perspektiv og de små altafgørende detaljer. 

Og boligerne fungerer, lød konklusionen i Carlbergs evaluering. Interviews med beboerne viser, at kulturen som ramme har skabt en frodig grobund for stærke og støttende fællesskaber. Derfor arbejder man lige nu også på en business case, der kan være med til at påvise, at den her fremgangsmåde virker, fortæller Lone Jensen. 

“Os der arbejder med kultur ved, at det kan noget. Men når man skal have andre overbevist, skal vi kunne dokumentere det. Derfor er der en business case på vej, som bliver en metodeguide til, hvad kulturfællesskaber er for en størrelse og hvad de kan i den her sammenhæng,” siger Lone Jensen og afrunder.

“Det er vigtigt, at der er mange forskellige, der kan se vigtigheden af, at man har et mødested, hvor der kan opstå nogle fællesskaber. Pengene er små inden for kulturområdet, til gengæld er der meget skabertrang og kreativitet.” 

Læs også

Den sociale effektprisme hjælper med at stille de rigtige spørgsmål

Billedteksterne nedenfor er udarbejdet på baggrund af evalueringen "UKH - de fysiske rammers betydning for beboernes trivsel og fællesskab" udarbejdet af Carlberg.

Foto: Amalie Sletting Thykier

Video

No items found.

Galleri

Et stort bord i ungdomshuset UKH hvor de unge kan samles. Foran den lyseblå bagvæk står en stribe grønne planter.Et stort bord i ungdomshuset UKH hvor de unge kan samles. Foran den lyseblå bagvæk står en stribe grønne planter.

Beboerne fra UKHome deltager i aktiviteterne i kulturhuset UKH. Men det er også et sted, de hænger ud og sidder og studerer.

Foto ©
Amalie Sletting Thykier
På væggen i et af værelserne på ungdomskollegiet UKHome er der indbyggede reoler i træ, der gør det nemmere for den enkelte at flytte ind og føle sig hjemme.På væggen i et af værelserne på ungdomskollegiet UKHome er der indbyggede reoler i træ, der gør det nemmere for den enkelte at flytte ind og føle sig hjemme.

Det faste inventar på værelserne i UKHome – her en bogkasse – er et plus for værelset, da mange jo netop ikke har møbler i forvejen. På denne her måde kan de alligevel opbevare deres ting og hurtigere komme til at føle sig hjemme.

Foto ©
Amalie Sletting Thykier
En turkis skydedør står halvt åben ind til det rummelige badeværelse. En turkis skydedør står halvt åben ind til det rummelige badeværelse.

De store badeværelser – en reminiscens fra Amtssygehuset – sætter flere af beboerne stor pris på. Det opleves luksusagtigt at have så god plads.

Foto ©
Amalie Sletting Thykier
Bagvæggen i baren i ungdomskulturhuset UKH med kaffekopper og bestik. På den sorte væg står tekst på dansk og engelsk. Bagvæggen i baren i ungdomskulturhuset UKH med kaffekopper og bestik. På den sorte væg står tekst på dansk og engelsk.

I UKH er der altid gratis kaffe og te, så det er ikke en betingelse at have råd til en dyr kop kaffe for at kunne opholde sig her.

Foto ©
Amalie Sletting Thykier
Indgangen til et toilet i ungdomskulturhuset UKH, der er fremhævet med to tegnede hvide hænder på den sorte væg samt teksten WCIndgangen til et toilet i ungdomskulturhuset UKH, der er fremhævet med to tegnede hvide hænder på den sorte væg samt teksten WC

De unge har været med til at sætte deres præg på kulturhuset UKH, men også fællesfaciliteterne i UKHome.

Foto ©
Amalie Sletting Thykier
Et hjørne i ungdomskulturhuset UKH, hvor man gennem en glasdør kan se ind i et mindre, lukket rummet.Et hjørne i ungdomskulturhuset UKH, hvor man gennem en glasdør kan se ind i et mindre, lukket rummet.

Overalt i ungdomskulturhuset UKH kan man se ind i rummene, så man på forhånd kan forberede sig på det, der sker derinde. Nogle steder kan man se personalet.

Foto ©
Amalie Sletting Thykier
Et fællesrum på kollegiet UKHome med to borde med stole og et bordfodboldspil. Et fællesrum på kollegiet UKHome med to borde med stole og et bordfodboldspil.

Udover fælleskøkkenerne har UKHome en tv-stue og et fællesrum. Her er valgt mindre borde, så det er nemt at lave forskellige opstillinger. Beboerne er glade for de forskelige rammer om de sociale sammenkomster.

Foto ©
Amalie Sletting Thykier
Et køkken på kollegiet UKHome med tre store vinduespartier, et stort spisebord og et køkkenhjørne.Et køkken på kollegiet UKHome med tre store vinduespartier, et stort spisebord og et køkkenhjørne.

Beboerne er meget tilfredse med dagslyset. Men de har efterspurgt mere kunstlys og i en varm, hyggelig tone, for lyset betyder noget for lysten til at opholde sig i fælleskøkkenet. Siden fotoet blev taget, er der hængt gardiner op, da det for nogle beboere er vigtigt at kunne kontrollere indsyn – også selvom de ved, at man ikke kan kigge direkte ind.

Foto ©
Amalie Sletting Thykier
En væg på et af ungdomskollegiets værelser. Til venstre det lille, personlige tekøkken og til højre de indbyggede træreoler, som letter indretningen af værelset.En væg på et af ungdomskollegiets værelser. Til venstre det lille, personlige tekøkken og til højre de indbyggede træreoler, som letter indretningen af værelset.

Tekøkkenet på værelset muliggør, at man kan blive inde hos sig selv, hvis man en dag har brug for at være alene.

Foto ©
Amalie Sletting Thykier
Et fælleskøkken i UKHome med det store bord, man kan samles omkring i midten. Et fælleskøkken i UKHome med det store bord, man kan samles omkring i midten.

De akustiske forhold var i starten en barriere for ophold i fælleskøkkenet. Nogle af beboerne fik hovedpine, og andre blev forstyrret af lyde fra opvaskemaskinen, der blev tømt. Det er blevet bedre efter opsætning af akustikplader. Det er tillige vigtigt for beboerne, at de kan samles alle sammen, uden at rummet virker for stort. Omvendt er pladsen lidt trang, når der skal laves mad.

Foto ©
Amalie Sletting Thykier

De store badeværelser – en reminiscens fra Amtssygehuset – sætter flere af beboerne stor pris på. Det opleves luksusagtigt at have så god plads.

Foto ©
Amalie Sletting Thykier

Det faste inventar på værelserne i UKHome – her en bogkasse – er et plus for værelset, da mange jo netop ikke har møbler i forvejen. På denne her måde kan de alligevel opbevare deres ting og hurtigere komme til at føle sig hjemme.

Foto ©
Amalie Sletting Thykier

De akustiske forhold var i starten en barriere for ophold i fælleskøkkenet. Nogle af beboerne fik hovedpine, og andre blev forstyrret af lyde fra opvaskemaskinen, der blev tømt. Det er blevet bedre efter opsætning af akustikplader. Det er tillige vigtigt for beboerne, at de kan samles alle sammen, uden at rummet virker for stort. Omvendt er pladsen lidt trang, når der skal laves mad.

Foto ©
Amalie Sletting Thykier

Tekøkkenet på værelset muliggør, at man kan blive inde hos sig selv, hvis man en dag har brug for at være alene.

Foto ©
Amalie Sletting Thykier

Beboerne er meget tilfredse med dagslyset. Men de har efterspurgt mere kunstlys og i en varm, hyggelig tone, for lyset betyder noget for lysten til at opholde sig i fælleskøkkenet. Siden fotoet blev taget, er der hængt gardiner op, da det for nogle beboere er vigtigt at kunne kontrollere indsyn – også selvom de ved, at man ikke kan kigge direkte ind.

Foto ©
Amalie Sletting Thykier

Udover fælleskøkkenerne har UKHome en tv-stue og et fællesrum. Her er valgt mindre borde, så det er nemt at lave forskellige opstillinger. Beboerne er glade for de forskelige rammer om de sociale sammenkomster.

Foto ©
Amalie Sletting Thykier

Overalt i ungdomskulturhuset UKH kan man se ind i rummene, så man på forhånd kan forberede sig på det, der sker derinde. Nogle steder kan man se personalet.

Foto ©
Amalie Sletting Thykier

De unge har været med til at sætte deres præg på kulturhuset UKH, men også fællesfaciliteterne i UKHome.

Foto ©
Amalie Sletting Thykier

I UKH er der altid gratis kaffe og te, så det er ikke en betingelse at have råd til en dyr kop kaffe for at kunne opholde sig her.

Foto ©
Amalie Sletting Thykier

Beboerne fra UKHome deltager i aktiviteterne i kulturhuset UKH. Men det er også et sted, de hænger ud og sidder og studerer.

Foto ©
Amalie Sletting Thykier

Læs mere

Litteratur

No items found.

Også værd at læse

Disclaimer

Rumsans ønsker at inspirere og informere om universelt design. Selv når der blot er tale om en detalje, tager vi den med, hvis det kan være til inspiration for andre.