Evidensbaseret design giver en systematisk tilgang

Artikel
Foto af gruppen bag artiklen, som består af: Victoria Linn Lygum, Mikkel Hjort, Karin Kragsig Peschardt, Lene Lottrup og Anne Dahl Refshauge
No items found.

Hvis vi benytter os af evidensbaseret design, sikrer vi, at vi træffer beslutninger på det bedst mulige grundlag, lærer af vores fejl og giver værdifuld viden videre.

Evidensbaseret design er en proces, hvor man bruger evidens som del af beslutningsgrundlaget for design. Derudover indgår der i processen også en evaluering af designet, der kan genere ny evidens.

Begrebet er opstået i løbet at de sidste 20-30 år i USA i forbindelse med opførelsen af sundhedsbyggeri som fx hospitaler og plejehjem. Da det amerikanske sundhedsvæsen primært er privat og i høj grad styret af økonomi, er her stor interesse for at opstille business cases, hvor det byggede miljø i stigende grad regnes for at være en betydningsfuld medspiller. Med andre ord ser man på byggeomkostningerne kontra organisationens effektivitet for at finde frem til, hvad der kan betale sig at investere i ift. det, der skal bygges.¹

I sundhedsbranchen har det været nærliggende at tale om evidensbaseret design, da feltet jo allerede anerkender evidensbaseret medicin som gældende tilgang. Evidensbaseret design spreder sig dog også til andre kontekster. I dag får det mere og mere opmærksomhed, da forskning inden for landskabs- og bygningsarkitektur gang på gang viser, at udformningen af vores fysiske rammer har stor betydning for, hvor godt de fungerer, men også menneskers mentale og fysiske sundhed.

Arkitektur der bygger på systematik fra viden til resultat

Evidensbaseret design kan overordnet set beskrives som en proces, hvor man baserer sit design på en bevidst afvejning af tilgængelig viden inden for projektets område. I processen indgår bl.a. forskningsresultater, relevant tværfaglig viden, designekspertise og projektets kontekst. Der trækkes også i høj grad på viden om brugernes behov. Derfor er der også tydelige overlap mellem universelt design og evidensbaseret design.

Et eksempel på en evidensbaseret designproces som anvendes inden for landskabsarkitektur når der er fokus på sundhedsdesign. Figuren er fra Stigsdotter, U. K., & Sidenius, U. (2020).²


Tidligere erfaringer og undersøgelser bidrager til at lave et velargumenteret grundlag for projektets udvikling og for at nå målsætningen. Når det færdige design bliver taget i brug, vender man tilbage til de første målsætninger for at se, om de er blevet indfriet i en såkaldt post occupancy evaluation. På den måde er det muligt at forbedre designet, hvis målene ikke er nået. Samtidig genererer man ny viden, som kan blive bragt i spil i fremtidige projekter.

I evidensbaseret design arbejder man således ud fra en systematik, der går fra viden over programmering og design til evaluering. Der kan ligge et stort udbytte i at arbejde mere systematisk og transparent i sin designproces, da ens arbejde i højere grad bliver dokumenteret samtidig med, at det bliver nemmere at bygge en solid argumentation op for de valg, man tager undervejs.  

Mulighed for at tilpasse niveauet af stringens

Evidensbaseret design kan umiddelbart virke skræmmende at begive sig i kast med, for hvordan finder man relevant evidens? Hvordan vægter man den ift. alle mulige andre faktorer, der også spiller ind? Hvorledes når man frem til gode målbare målsætninger, og hvordan tester man, om målene er nået, når projektet er bygget og i brug?

D. Kirk Hamilton fra The Center for Health Design foreslår fire niveauer, hvorpå man kan arbejde med evidensbaseret design.³ For hvert niveau stiger niveauet af stringens, hvilket gør det muligt for den enkelte praktiker at justere indsatsen efter prioriteringen af evidensbaseret design i det gældende projekt.

På første niveau kan man vælge at basere sit design på relevant evidens. Et eksempel på et evidensbaseret tiltag kunne være, at man designer ud fra forskningsteorier, der indikerer at mennesker generelt godt kan lide at sidde lidt skærmet med mulighed for overblik, når de skal slappe af. Har man mere tid til rådighed og er interesseret i at blive klogere på et bestemt aspekt, så kan man på andet niveau opstille mål eller hypoteser for, hvordan et særligt design vil føre til et bestemt udfald.

En hypotese kunne fx være, at hvis der er rigeligt med boldbaner i en skolegård, vil flere piger bruge banerne. På tredje niveau lægger man det oveni, at man har fokus på formidling af resultaterne – om antallet af boldbaner havde betydning for pigernes brug –  i fx oplæg, praksisartikler og rapporter. På det sidste niveau har man en mere formaliseret tilgang til hele processen, hvor forskere inddrages til fx at finde og anvendeliggøre evidens og stå for evalueringen. Resultaterne vil på dette niveau blive publiceret i videnskabelige tidsskrifter.

Det vigtigste er ikke at arbejde med det højeste niveau af evidensbaseret design, men at være bevidst om sit niveau og at arbejde transparent i sin proces.

Et samspil mellem evidens, kreativitet og kunstnerisk intuition

I praksis blandt arkitekter og landskabsarkitekter er der ind imellem en frygt for at miste sin kreative frihed, når man arbejder evidensbaseret. Man skal dog ikke lade sig afskrække, for selvom det kan være lokkende at søge efter den ideelle løsning i universelle standarder, findes de sjældent. Hvert projekt er unikt, da det bl.a. defineres af projektets brugere, klima, kultur, økonomi, den lokale natur og materialer samt historie. Denne særegenhed kræver tilsvarende unikke designløsninger.

Inden for arkitektur vil relevant evidens derfor altid skulle fortolkes ift. den pågældende kontekst, og hvert projekt vil føre til forskellige løsninger. Samtidig er arkitektur i modsætning til fx medicin jo en blanding af videnskab og kunst, hvor den kunstneriske intuition spiller en afgørende rolle for projekters kvalitet.

At dele sin viden giver god mening

Når man først er begyndt at arbejde evidensbaseret, kan det være svært at lægge det fra sig igen. For hvordan kan man se bort fra relevante forskningsresultater, når man ved de findes? Og hvorfor ikke evaluere sine projekter, når det kan gøre én mere vidende til næste gang og hjælpe andre?

En af grundtankerne i evidensbaseret design er netop, at man for hvert projekt bruger og nogen gange også genererer ny viden – viden, der kan bidrage til en fælles fremgang på feltet. Tænk, hvad dette kan føre til…  

¹ Malone, E., Nanda, U., & Harmsen, C. (2008). An introduction to evidence-based design: Exploring healthcare and design (EDAC Study Guide Volume 1). Concord, CA: The Center for Health Design.  

² Stigsdotter, U. K., & Sidenius, U. (2020). Keeping promises: The goal of designing healthsupporting urban green space. Landscape Architecture Frontiers, 8(3), 78-89.

³ Hamilton, D. K., & Watkins, D. H. (2009). Evidence-based design for multiple building types. Hoboken, NJ: John Wiley & Sons.

Evidensbaseret design er en proces, hvor man bruger evidens som del af beslutningsgrundlaget for design. Derudover indgår der i processen også en evaluering af designet, der kan genere ny evidens.

Begrebet er opstået i løbet at de sidste 20-30 år i USA i forbindelse med opførelsen af sundhedsbyggeri som fx hospitaler og plejehjem. Da det amerikanske sundhedsvæsen primært er privat og i høj grad styret af økonomi, er her stor interesse for at opstille business cases, hvor det byggede miljø i stigende grad regnes for at være en betydningsfuld medspiller. Med andre ord ser man på byggeomkostningerne kontra organisationens effektivitet for at finde frem til, hvad der kan betale sig at investere i ift. det, der skal bygges.¹

I sundhedsbranchen har det været nærliggende at tale om evidensbaseret design, da feltet jo allerede anerkender evidensbaseret medicin som gældende tilgang. Evidensbaseret design spreder sig dog også til andre kontekster. I dag får det mere og mere opmærksomhed, da forskning inden for landskabs- og bygningsarkitektur gang på gang viser, at udformningen af vores fysiske rammer har stor betydning for, hvor godt de fungerer, men også menneskers mentale og fysiske sundhed.

Arkitektur der bygger på systematik fra viden til resultat

Evidensbaseret design kan overordnet set beskrives som en proces, hvor man baserer sit design på en bevidst afvejning af tilgængelig viden inden for projektets område. I processen indgår bl.a. forskningsresultater, relevant tværfaglig viden, designekspertise og projektets kontekst. Der trækkes også i høj grad på viden om brugernes behov. Derfor er der også tydelige overlap mellem universelt design og evidensbaseret design.

Et eksempel på en evidensbaseret designproces som anvendes inden for landskabsarkitektur når der er fokus på sundhedsdesign. Figuren er fra Stigsdotter, U. K., & Sidenius, U. (2020).²


Tidligere erfaringer og undersøgelser bidrager til at lave et velargumenteret grundlag for projektets udvikling og for at nå målsætningen. Når det færdige design bliver taget i brug, vender man tilbage til de første målsætninger for at se, om de er blevet indfriet i en såkaldt post occupancy evaluation. På den måde er det muligt at forbedre designet, hvis målene ikke er nået. Samtidig genererer man ny viden, som kan blive bragt i spil i fremtidige projekter.

I evidensbaseret design arbejder man således ud fra en systematik, der går fra viden over programmering og design til evaluering. Der kan ligge et stort udbytte i at arbejde mere systematisk og transparent i sin designproces, da ens arbejde i højere grad bliver dokumenteret samtidig med, at det bliver nemmere at bygge en solid argumentation op for de valg, man tager undervejs.  

Mulighed for at tilpasse niveauet af stringens

Evidensbaseret design kan umiddelbart virke skræmmende at begive sig i kast med, for hvordan finder man relevant evidens? Hvordan vægter man den ift. alle mulige andre faktorer, der også spiller ind? Hvorledes når man frem til gode målbare målsætninger, og hvordan tester man, om målene er nået, når projektet er bygget og i brug?

D. Kirk Hamilton fra The Center for Health Design foreslår fire niveauer, hvorpå man kan arbejde med evidensbaseret design.³ For hvert niveau stiger niveauet af stringens, hvilket gør det muligt for den enkelte praktiker at justere indsatsen efter prioriteringen af evidensbaseret design i det gældende projekt.

På første niveau kan man vælge at basere sit design på relevant evidens. Et eksempel på et evidensbaseret tiltag kunne være, at man designer ud fra forskningsteorier, der indikerer at mennesker generelt godt kan lide at sidde lidt skærmet med mulighed for overblik, når de skal slappe af. Har man mere tid til rådighed og er interesseret i at blive klogere på et bestemt aspekt, så kan man på andet niveau opstille mål eller hypoteser for, hvordan et særligt design vil føre til et bestemt udfald.

En hypotese kunne fx være, at hvis der er rigeligt med boldbaner i en skolegård, vil flere piger bruge banerne. På tredje niveau lægger man det oveni, at man har fokus på formidling af resultaterne – om antallet af boldbaner havde betydning for pigernes brug –  i fx oplæg, praksisartikler og rapporter. På det sidste niveau har man en mere formaliseret tilgang til hele processen, hvor forskere inddrages til fx at finde og anvendeliggøre evidens og stå for evalueringen. Resultaterne vil på dette niveau blive publiceret i videnskabelige tidsskrifter.

Det vigtigste er ikke at arbejde med det højeste niveau af evidensbaseret design, men at være bevidst om sit niveau og at arbejde transparent i sin proces.

Et samspil mellem evidens, kreativitet og kunstnerisk intuition

I praksis blandt arkitekter og landskabsarkitekter er der ind imellem en frygt for at miste sin kreative frihed, når man arbejder evidensbaseret. Man skal dog ikke lade sig afskrække, for selvom det kan være lokkende at søge efter den ideelle løsning i universelle standarder, findes de sjældent. Hvert projekt er unikt, da det bl.a. defineres af projektets brugere, klima, kultur, økonomi, den lokale natur og materialer samt historie. Denne særegenhed kræver tilsvarende unikke designløsninger.

Inden for arkitektur vil relevant evidens derfor altid skulle fortolkes ift. den pågældende kontekst, og hvert projekt vil føre til forskellige løsninger. Samtidig er arkitektur i modsætning til fx medicin jo en blanding af videnskab og kunst, hvor den kunstneriske intuition spiller en afgørende rolle for projekters kvalitet.

At dele sin viden giver god mening

Når man først er begyndt at arbejde evidensbaseret, kan det være svært at lægge det fra sig igen. For hvordan kan man se bort fra relevante forskningsresultater, når man ved de findes? Og hvorfor ikke evaluere sine projekter, når det kan gøre én mere vidende til næste gang og hjælpe andre?

En af grundtankerne i evidensbaseret design er netop, at man for hvert projekt bruger og nogen gange også genererer ny viden – viden, der kan bidrage til en fælles fremgang på feltet. Tænk, hvad dette kan føre til…  

Hvad er post occupancy evaluation

Post-Occupancy Evaluation eller kort POE er en systematisk bygningsevaluering af en bygning, et byrum, et grønt område med mere, efter at brugerne er flyttet ind eller har taget bygningen eller stedet i brug.

Processen og metoderne varierer alt efter evalueringens formål og dermed fokus. Nogle evalueringer fokuserer udelukkende på indeklima andre på, hvordan eksempelvis et kontormiljø fungerer som helhed i sit samspil med brugerne.

Foto: Amalie Okkels

Video

No items found.

Galleri

No items found.
No items found.

Også værd at kigge på

Disclaimer

Rumsans ønsker at inspirere og informere om universelt design. Selv når der blot er tale om en detalje, tager vi den med, hvis det kan være til inspiration for andre.