I Blixens møder vi en bygning, der vil skabe nogle gode rammer for så mange som muligt. Med forskellige opholds- og aktivitetsmuligheder og et dynamisk indendørs landskab har ambitionen været at skabe en inkluderende arbejdsplads med plads og muligheder for de fleste.
Arkitema, Arkitema Urban
Aarhus Kommune
2018
A. Enggaard
Caverion
Niras
Der er lagt an for en social transformation i Gellerup i Aarhus. En ny helhedsplan for området vil lægge grundstenene for en mangfoldig og attraktiv bydel med en tættere relation til Aarhus og social sammenhængskraft. Det vil man opnå gennem fysiske omdannelser af bydelen med nye butikker, arbejdspladser, caféliv og grønne områder. Det er værd at bemærke, at helhedsplanen så dagens lys inden indførelsen af regeringens ghettolov.
I et hjørne af denne plan – helt bogstaveligt – finder vi Blixens – et kontorbyggeri og mere til. Med cirka 1000 offentlige arbejdspladser, en hyggelig café, et kafferisteri og fælleslokaler på toppen er bygningen tænkt som et samlingssted for beboerne i området.
Kontorbygningen huser en del af kommunens Teknik og Miljø forvaltning, AffaldVarme Aarhus, Familiecentret, lokalpolitiet i Aarhus Vest og Den Gode By, som er et fællesskab af virksomheder og mennesker, der arbejder med at realisere projekter gennem iværksættersparring og sociale arrangementer.
Den nye store bygningen er placeret på en grund med et terrænfald. Her valgte man bevidst ikke at udligne faldet netop for at undgå, at den store bygning ville virke som en stor klods i stueetagen.
Niveauforskellene i stueetagen optræder som koter, der bugter sig gennem bygningen. Der opereres med ramper, som er placeret, så de bliver en naturlig og ligeværdig del af det ”landskab”, man bevæger sig på i stueetagen. Derfor oplever man i dag også, at alle benytter ramperne – ikke blot dem, som kommer med en barnevogn eller en serveringsvogn med klirrende service. Det er desværre ikke lykkedes at få det til at gå op overalt, så et sted må man tage elevatoren mellem to niveauer i stueetagen. Overordnet set er det et fint og ligeværdigt greb, som man kunne ønske andre projekter også gjorde brug af.
Når man besøger bygningen for første gang og ikke er forberedt på, hvad der venter én, så bliver man lidt overrasket over det store lyse rum. Det er et stort atrium, der igen består af mindre atrier. Rummet er på ingen måde regulært i sin form. Det kan virke lidt forvirrende – men også spændende, fordi det tilbyder forskellige rumlige oplevelser.
Bygherren har sammen med rådgiverne været meget opmærksom på, at bygningen skal være et rart sted at være – og man mærker, at der er blevet arbejdet med at skabe en god atmosfære. Det bidrager de fem atriumsbygninger med. De er beklædt med hver sit materiale, bl.a. forskellige former for genbrugstræ. Stofligheden er i spil her.
Det samme gælder i kantineområdet og i caféen, som har vægge i teglsten. Her kan man vælge mellem mange forskellige steder at spise frokost, holde møde eller sidde og arbejde. Man kan også spise udenfor, når vejret er til det.
I midten af bygningens hovedrum ligger et mødecenter, hvortil der er offentlig adgang. Her finder man trappen, som helt bevidst er placeret der, hvor man bevæger sig vertikalt i bygningen. Beslutningen blev truffet af sundhedshensyn for at få medarbejderne til at tage trappen. Her er dog også elevatorer, hvis man har brug for dem og flere af slagsen.
Omkring mødecentret er der forskellige typer af indretning alt efter præferencer og typen af møde. Inden Covid blev området brugt af studerende som en ekstra studieplads. Det er planen at få genstartet denne brug, så bygningen igen kan blive et sted, som bruges af beboerne i området.
Overalt har der været fokus på de akustiske forhold. Det er kun på de nederste etager, at der er lukket ind til kontormiljøerne med glas. På de øvrige etager er der kontakt mellem kontormiljøerne og det store hovedrum med dets atrier.
Kontormiljøerne er åbne, men der er nogle enkeltkontorer og to-personers kontorer til de medarbejdere, som har brug for det. Her er fx en medarbejder, som har nedsat hørelse, der sidder i et to-personers kontor og nogle, som har brug for at sidde skærmet.
Der opereres med tre aktivitetsniveauer: helt stille i supportrum, mellemniveauet ved kontorpladsen og så det mere snakkende niveau i de uformelle områder uden for kontormiljøet. Her finder man kaffebaren med rigtig god kaffe, der er ristet i kafferisteriet i stueetagen, og som serviceres dagligt af unge i inklusionsjob.
Oprindeligt har grunden, Blixens ligger på, et naturligt terrænfald. Men i stedet for blot at udligne dette, er det blevet udnyttet til at skabe et dynamisk landskab – ude og inde. Den måde skaber ligeværdighed for husets brugere, fordi alle kan bevæge sig rundt i landskabet på trods af niveauforskelle.
Overalt er der arbejdet med at skabe et godt indeklima også i forhold til akustikken. Kontorerne er inddelt i forskellige zoner, så der er noget for enhver, både hvis man foretrækker liv i baggrunden og hvis man har brug for at koncentrere sig i ro.
De fem atriumsbygninger bidrager med at skabe en god atmosfære. Samtidig er her blevet anvendt forskellige materialer, der bidrager til stofligheden og til at skabe sanselige oplevelser.
I tankerne bag helhedsplanen skriver Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune:
"Vi udvikler nu en bydel, hvor fortidens fysiske og sociale isolation afløses af mangfoldighed i byliv og beboersammensætning, der matcher resten af Aarhus på beskæftigelse, uddannelsesniveau, indkomst og tryghed. Forandringen skaber vi sammen med bydelens beboere, det øvrige lokalområde og resten af Aarhus.”
Der er en del planlagte projekter, der skal få denne plan til at lykkes, og Blixens er blot en enkelt brik i det spil.
Du kan læse mere om de øvrige projekter og tankerne bag her.
I atriet er der udsyn. Her ser vi kantineområdet Lunden, hvor et niveauspring udlignes naturligt med en rampe.
Hovedtrappen, der går rundt om mødetårnet. Den er inviterende og ekstra bred det første stykke. Det er dog næsten nemmere at opdage coronaskiltningen end bygningens skiltning i forhold til wayfinding.
Det er Café Europa, som står for driften af cafeen og kantinen. Derudover har de eget kafferisteri i bygningen, så kaffen, der serveres her, er lidt mere end en standardkop.
Selvfølgelig er det grønne trægulv i kantineområdet Lunden i niveau med det omkringliggende betongulv.
Der er mange forskellige siddemuligheder i kantinen. Her ser man et udvalg med kig ind mod cafeen i baggrunden.
Overalt er der forskellige typer af møblement og steder, man kan opholde sig. Den grønne væg bidrager til det akustiske miljø. Denne elevator går kun op til fælleslokalerne på den øverste etage og kan derfor benyttes uden for lukketid.
Ved indgangen hænger et stort skilt, der viser hvem, der holder til i bygningen – og ikke mindst i relation til i hvilket af de fem atrier, man finder de forskellige kontorer.
På taget finder vi en have, som kantinens kok har. Her har alle adgang til et stort drivhus, hvor der er nogle projekter i gang. Øverst oppe udenfor fælleslokalet giver en terrasse mulighed for at alle gæster kan trække frisk luft. Det er sker godt nok via enten nogle trin eller en løfteplatform, men det er bedre end ingen adgang.
Flere områder er indrettet med eksisterende inventar. Bordene her er derimod er lavet af unge tilknyttet et særligt projekt.
.jpg)
Her er hovedindgangen. Kommunen har haft fokus på orientering og lagt en ledelinje i fortorvet. Men den har desværre ingen forbindelse til det opmærksomhedsfelt og den ledelinje, der er lagt frem til bygningen inde på matriklen.
Flere områder er indrettet med eksisterende inventar. Bordene her er derimod er lavet af unge tilknyttet et særligt projekt.
På taget finder vi en have, som kantinens kok har. Her har alle adgang til et stort drivhus, hvor der er nogle projekter i gang. Øverst oppe udenfor fælleslokalet giver en terrasse mulighed for at alle gæster kan trække frisk luft. Det er sker godt nok via enten nogle trin eller en løfteplatform, men det er bedre end ingen adgang.
Ved indgangen hænger et stort skilt, der viser hvem, der holder til i bygningen – og ikke mindst i relation til i hvilket af de fem atrier, man finder de forskellige kontorer.
Overalt er der forskellige typer af møblement og steder, man kan opholde sig. Den grønne væg bidrager til det akustiske miljø. Denne elevator går kun op til fælleslokalerne på den øverste etage og kan derfor benyttes uden for lukketid.
Der er mange forskellige siddemuligheder i kantinen. Her ser man et udvalg med kig ind mod cafeen i baggrunden.
Selvfølgelig er det grønne trægulv i kantineområdet Lunden i niveau med det omkringliggende betongulv.
Det er Café Europa, som står for driften af cafeen og kantinen. Derudover har de eget kafferisteri i bygningen, så kaffen, der serveres her, er lidt mere end en standardkop.
Hovedtrappen, der går rundt om mødetårnet. Den er inviterende og ekstra bred det første stykke. Det er dog næsten nemmere at opdage coronaskiltningen end bygningens skiltning i forhold til wayfinding.
