Blixens

Eksempel
Kontorbyggeriet Blixen i Aarhus udefra på en klar vinterdag. En motionscyklist kører forbi bag de vinterprægede træer uden blade

I Blixens møder vi en bygning, der vil skabe nogle gode rammer for så mange som muligt. Med forskellige opholds- og aktivitetsmuligheder og et dynamisk indendørs landskab har ambitionen været at skabe en inkluderende arbejdsplads med plads og muligheder for de fleste.

Der er lagt an for en social transformation i Gellerup i Aarhus.  En ny helhedsplan for området vil lægge grundstenene for en mangfoldig og attraktiv bydel med en tættere relation til Aarhus og social sammenhængskraft. Det vil man opnå gennem fysiske omdannelser af bydelen med nye butikker, arbejdspladser, caféliv og grønne områder. Det er værd at bemærke, at helhedsplanen så dagens lys inden indførelsen af regeringens ghettolov.

Mere end en moderne kontorbygning

I et hjørne af denne plan – helt bogstaveligt – finder vi Blixens – et kontorbyggeri og mere til. Med cirka 1000 offentlige arbejdspladser, en hyggelig café, et kafferisteri og fælleslokaler på toppen er bygningen tænkt som et samlingssted for beboerne i området.  

Kontorbygningen huser en del af kommunens Teknik og Miljø forvaltning, AffaldVarme Aarhus, Familiecentret, lokalpolitiet i Aarhus Vest og Den Gode By, som er et fællesskab af virksomheder og mennesker, der arbejder med at realisere projekter gennem iværksættersparring og sociale arrangementer.

En del af landskabet

Den nye store bygningen er placeret på en grund med et terrænfald. Her valgte man bevidst ikke at udligne faldet netop for at undgå, at den store bygning ville virke som en stor klods i stueetagen.

Niveauforskellene i stueetagen optræder som koter, der bugter sig gennem bygningen. Der opereres med ramper, som er placeret, så de bliver en naturlig og ligeværdig del af det ”landskab”, man bevæger sig på i stueetagen. Derfor oplever man i dag også, at alle benytter ramperne – ikke blot dem, som kommer med en barnevogn eller en serveringsvogn med klirrende service. Det er desværre ikke lykkedes at få det til at gå op overalt, så et sted må man tage elevatoren mellem to niveauer i stueetagen. Overordnet set er det et fint og ligeværdigt greb, som man kunne ønske andre projekter også gjorde brug af.

Irregulært rum med stemning

Når man besøger bygningen for første gang og ikke er forberedt på, hvad der venter én, så bliver man lidt overrasket over det store lyse rum. Det er et stort atrium, der igen består af mindre atrier. Rummet er på ingen måde regulært i sin form. Det kan virke lidt forvirrende – men også spændende, fordi det tilbyder forskellige rumlige oplevelser.

Bygherren har sammen med rådgiverne været meget opmærksom på, at bygningen skal være et rart sted at være – og man mærker, at der er blevet arbejdet med at skabe en god atmosfære. Det bidrager de fem atriumsbygninger med. De er beklædt med hver sit materiale, bl.a. forskellige former for genbrugstræ. Stofligheden er i spil her.

Det samme gælder i kantineområdet og i caféen, som har vægge i teglsten. Her kan man vælge mellem mange forskellige steder at spise frokost, holde møde eller sidde og arbejde. Man kan også spise udenfor, når vejret er til det.

Fokus på sundhed og variation

I midten af bygningens hovedrum ligger et mødecenter, hvortil der er offentlig adgang. Her finder man trappen, som helt bevidst er placeret der, hvor man bevæger sig vertikalt i bygningen. Beslutningen blev truffet af sundhedshensyn for at få medarbejderne til at tage trappen. Her er dog også elevatorer, hvis man har brug for dem og flere af slagsen.

Omkring mødecentret er der forskellige typer af indretning alt efter præferencer og typen af møde. Inden Covid blev området brugt af studerende som en ekstra studieplads. Det er planen at få genstartet denne brug, så bygningen igen kan blive et sted, som bruges af beboerne i området.

En inkluderende arbejdsplads

Overalt har der været fokus på de akustiske forhold. Det er kun på de nederste etager, at der er lukket ind til kontormiljøerne med glas. På de øvrige etager er der kontakt mellem kontormiljøerne og det store hovedrum med dets atrier.

Kontormiljøerne er åbne, men der er nogle enkeltkontorer og to-personers kontorer til de medarbejdere, som har brug for det. Her er fx en medarbejder, som har nedsat hørelse, der sidder i et to-personers kontor og nogle, som har brug for at sidde skærmet.

Der opereres med tre aktivitetsniveauer: helt stille i supportrum, mellemniveauet ved kontorpladsen og så det mere snakkende niveau i de uformelle områder uden for kontormiljøet. Her finder man kaffebaren med rigtig god kaffe, der er ristet i kafferisteriet i stueetagen, og som serviceres dagligt af unge i inklusionsjob.

Der er lagt an for en social transformation i Gellerup i Aarhus.  En ny helhedsplan for området vil lægge grundstenene for en mangfoldig og attraktiv bydel med en tættere relation til Aarhus og social sammenhængskraft. Det vil man opnå gennem fysiske omdannelser af bydelen med nye butikker, arbejdspladser, caféliv og grønne områder. Det er værd at bemærke, at helhedsplanen så dagens lys inden indførelsen af regeringens ghettolov.

Mere end en moderne kontorbygning

I et hjørne af denne plan – helt bogstaveligt – finder vi Blixens – et kontorbyggeri og mere til. Med cirka 1000 offentlige arbejdspladser, en hyggelig café, et kafferisteri og fælleslokaler på toppen er bygningen tænkt som et samlingssted for beboerne i området.  

Kontorbygningen huser en del af kommunens Teknik og Miljø forvaltning, AffaldVarme Aarhus, Familiecentret, lokalpolitiet i Aarhus Vest og Den Gode By, som er et fællesskab af virksomheder og mennesker, der arbejder med at realisere projekter gennem iværksættersparring og sociale arrangementer.

En del af landskabet

Den nye store bygningen er placeret på en grund med et terrænfald. Her valgte man bevidst ikke at udligne faldet netop for at undgå, at den store bygning ville virke som en stor klods i stueetagen.

Niveauforskellene i stueetagen optræder som koter, der bugter sig gennem bygningen. Der opereres med ramper, som er placeret, så de bliver en naturlig og ligeværdig del af det ”landskab”, man bevæger sig på i stueetagen. Derfor oplever man i dag også, at alle benytter ramperne – ikke blot dem, som kommer med en barnevogn eller en serveringsvogn med klirrende service. Det er desværre ikke lykkedes at få det til at gå op overalt, så et sted må man tage elevatoren mellem to niveauer i stueetagen. Overordnet set er det et fint og ligeværdigt greb, som man kunne ønske andre projekter også gjorde brug af.

Irregulært rum med stemning

Når man besøger bygningen for første gang og ikke er forberedt på, hvad der venter én, så bliver man lidt overrasket over det store lyse rum. Det er et stort atrium, der igen består af mindre atrier. Rummet er på ingen måde regulært i sin form. Det kan virke lidt forvirrende – men også spændende, fordi det tilbyder forskellige rumlige oplevelser.

Bygherren har sammen med rådgiverne været meget opmærksom på, at bygningen skal være et rart sted at være – og man mærker, at der er blevet arbejdet med at skabe en god atmosfære. Det bidrager de fem atriumsbygninger med. De er beklædt med hver sit materiale, bl.a. forskellige former for genbrugstræ. Stofligheden er i spil her.

Det samme gælder i kantineområdet og i caféen, som har vægge i teglsten. Her kan man vælge mellem mange forskellige steder at spise frokost, holde møde eller sidde og arbejde. Man kan også spise udenfor, når vejret er til det.

Fokus på sundhed og variation

I midten af bygningens hovedrum ligger et mødecenter, hvortil der er offentlig adgang. Her finder man trappen, som helt bevidst er placeret der, hvor man bevæger sig vertikalt i bygningen. Beslutningen blev truffet af sundhedshensyn for at få medarbejderne til at tage trappen. Her er dog også elevatorer, hvis man har brug for dem og flere af slagsen.

Omkring mødecentret er der forskellige typer af indretning alt efter præferencer og typen af møde. Inden Covid blev området brugt af studerende som en ekstra studieplads. Det er planen at få genstartet denne brug, så bygningen igen kan blive et sted, som bruges af beboerne i området.

En inkluderende arbejdsplads

Overalt har der været fokus på de akustiske forhold. Det er kun på de nederste etager, at der er lukket ind til kontormiljøerne med glas. På de øvrige etager er der kontakt mellem kontormiljøerne og det store hovedrum med dets atrier.

Kontormiljøerne er åbne, men der er nogle enkeltkontorer og to-personers kontorer til de medarbejdere, som har brug for det. Her er fx en medarbejder, som har nedsat hørelse, der sidder i et to-personers kontor og nogle, som har brug for at sidde skærmet.

Der opereres med tre aktivitetsniveauer: helt stille i supportrum, mellemniveauet ved kontorpladsen og så det mere snakkende niveau i de uformelle områder uden for kontormiljøet. Her finder man kaffebaren med rigtig god kaffe, der er ristet i kafferisteriet i stueetagen, og som serviceres dagligt af unge i inklusionsjob.

Dynamisk landskab

Oprindeligt har grunden, Blixens ligger på, et naturligt terrænfald. Men i stedet for blot at udligne dette, er det blevet udnyttet til at skabe et dynamisk landskab – ude og inde. Den måde skaber ligeværdighed for husets brugere, fordi alle kan bevæge sig rundt i landskabet på trods af niveauforskelle.

Forskellige akustiske zoner

Overalt er der arbejdet med at skabe et godt indeklima også i forhold til akustikken. Kontorerne er inddelt i forskellige zoner, så der er noget for enhver, både hvis man foretrækker liv i baggrunden og hvis man har brug for at koncentrere sig i ro.

Stoflighed på spil

De fem atriumsbygninger bidrager med at skabe en god atmosfære. Samtidig er her blevet anvendt forskellige materialer, der bidrager til stofligheden og til at skabe sanselige oplevelser.

Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj

I tankerne bag helhedsplanen skriver Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune:

"Vi udvikler nu en bydel, hvor fortidens fysiske og sociale isolation afløses af mangfoldighed i byliv og beboersammensætning, der matcher resten af Aarhus på beskæftigelse, uddannelsesniveau, indkomst og tryghed. Forandringen skaber vi sammen med bydelens beboere, det øvrige lokalområde og resten af Aarhus.”

Der er en del planlagte projekter, der skal få denne plan til at lykkes, og Blixens er blot en enkelt brik i det spil.

Du kan læse mere om de øvrige projekter og tankerne bag her.

Foto: Niels Nygaard for Arkitema

Video

No items found.

Galleri

Udsigten fra første etage ud over kantineområdet Lunden, som er afgrænset med grønt gulv – med niveaufri adgang.Udsigten fra første etage ud over kantineområdet Lunden, som er afgrænset med grønt gulv – med niveaufri adgang.

I atriet er der udsyn. Her ser vi kantineområdet Lunden, hvor et niveauspring udlignes naturligt med en rampe.

Foto ©
Sidse Grangaard
To trin er udlignet med en rampe, der leder op til receptionen. Bagvæggen er beklædt med tre, og centralt står støttende betonsøjlerTo trin er udlignet med en rampe, der leder op til receptionen. Bagvæggen er beklædt med tre, og centralt står støttende betonsøjler

Rampen udligner niveauforskelle og glider naturligt ind i gulvets bevægelse.

Foto ©
Sidse Grangaard
Til højre en væg med en særlig overflade og et bed foran med store, grønne planter. I baggrunden går en person op ad den ekstra brede trappe. Til højre en væg med en særlig overflade og et bed foran med store, grønne planter. I baggrunden går en person op ad den ekstra brede trappe.

Hovedtrappen, der går rundt om mødetårnet. Den er inviterende og ekstra bred det første stykke. Det er dog næsten nemmere at opdage coronaskiltningen end bygningens skiltning i forhold til wayfinding.

Foto ©
Sidse Grangaard
En rød murstensvæg danner grænsen ind til Café Europa. Før indgangen er der placeret forskellige slags møbler i træ.En rød murstensvæg danner grænsen ind til Café Europa. Før indgangen er der placeret forskellige slags møbler i træ.

Det er Café Europa, som står for driften af cafeen og kantinen. Derudover har de eget kafferisteri i bygningen, så kaffen, der serveres her, er lidt mere end en standardkop.

Foto ©
Sidse Grangaard
Det karakteristiske grønne område ved Lunden. Her finder man forskellige stole og bord, alle i træ. Det karakteristiske grønne område ved Lunden. Her finder man forskellige stole og bord, alle i træ.

Selvfølgelig er det grønne trægulv i kantineområdet Lunden i niveau med det omkringliggende betongulv.

Foto ©
Sidse Grangaard
På højre side de store facadevinduer, til venstre træbeklædte vægge med indbyggede siddenicher. Foran nicherne står sortmalede borde.På højre side de store facadevinduer, til venstre træbeklædte vægge med indbyggede siddenicher. Foran nicherne står sortmalede borde.

Der er mange forskellige siddemuligheder i kantinen. Her ser man et udvalg med kig ind mod cafeen i baggrunden.

Foto ©
Sidse Grangaard
En siddetrappe i et atrium tæt ved elevatoren. I baggrunden en væk tilplantet med grønne vægge. En mand bevæger sig på øverste plan af siddetrappen hen mod elevator.En siddetrappe i et atrium tæt ved elevatoren. I baggrunden en væk tilplantet med grønne vægge. En mand bevæger sig på øverste plan af siddetrappen hen mod elevator.

Overalt er der forskellige typer af møblement og steder, man kan opholde sig. Den grønne væg bidrager til det akustiske miljø. Denne elevator går kun op til fælleslokalerne på den øverste etage og kan derfor benyttes uden for lukketid.

Foto ©
Niels Nygaard for Arkitema
Et rubinrødt skilt med flere mindre, grå skilte med firmanavne på inddelt efter hver deres atriumbygning. Et rubinrødt skilt med flere mindre, grå skilte med firmanavne på inddelt efter hver deres atriumbygning.

Ved indgangen hænger et stort skilt, der viser hvem, der holder til i bygningen – og ikke mindst i relation til i hvilket af de fem atrier, man finder de forskellige kontorer.

Foto ©
Sidse Grangaard
På tagterrassen er der et stort drivhus og højbede, som hører til kantinen. Men alle kan bruge dem.På tagterrassen er der et stort drivhus og højbede, som hører til kantinen. Men alle kan bruge dem.

På taget finder vi en have, som kantinens kok har. Her har alle adgang til et stort drivhus, hvor der er nogle projekter i gang. Øverst oppe udenfor fælleslokalet giver en terrasse mulighed for at alle gæster kan trække frisk luft. Det er sker godt nok via enten nogle trin eller en løfteplatform, men det er bedre end ingen adgang.

Foto ©
Niels Nygaard for Arkitema
Et langt træbord med metalstel og syv tekstilpolstrede stole med armlæn i forskellige farver.Et langt træbord med metalstel og syv tekstilpolstrede stole med armlæn i forskellige farver.

Flere områder er indrettet med eksisterende inventar. Bordene her er derimod er lavet af unge tilknyttet et særligt projekt.

Foto ©
Sidse Grangaard
Ved hovedindgangen er der både ramper og trin med tilhørende gelænder. Foran bygningen er der også plantet grønne planter i bede. Indgangen til Cafe Europa ligger for enden af trinene.Ved hovedindgangen er der både ramper og trin med tilhørende gelænder. Foran bygningen er der også plantet grønne planter i bede. Indgangen til Cafe Europa ligger for enden af trinene.

Her er hovedindgangen. Kommunen har haft fokus på orientering og lagt en ledelinje i fortorvet. Men den har desværre ingen forbindelse til det opmærksomhedsfelt og den ledelinje, der er lagt frem til bygningen inde på matriklen.

Foto ©
Sidse Grangaard
En detaljet plan over stueetagen af Blixens, der viser indretningen og fordelingen af rum i bygningenEn detaljet plan over stueetagen af Blixens, der viser indretningen og fordelingen af rum i bygningen

Stueplan med mødetårnets auditorie i midten.

Foto ©
Arkitema
Plantegning over bygningens første sal, der vier strukturen af atrier og kontorer.Plantegning over bygningens første sal, der vier strukturen af atrier og kontorer.

1.sals plan, hvor man ser strukturen med atrier og kontorområder.

Foto ©
Arkitema

1.sals plan, hvor man ser strukturen med atrier og kontorområder.

Foto ©
Arkitema

Stueplan med mødetårnets auditorie i midten.

Foto ©
Arkitema

Her er hovedindgangen. Kommunen har haft fokus på orientering og lagt en ledelinje i fortorvet. Men den har desværre ingen forbindelse til det opmærksomhedsfelt og den ledelinje, der er lagt frem til bygningen inde på matriklen.

Foto ©
Sidse Grangaard

Flere områder er indrettet med eksisterende inventar. Bordene her er derimod er lavet af unge tilknyttet et særligt projekt.

Foto ©
Sidse Grangaard

På taget finder vi en have, som kantinens kok har. Her har alle adgang til et stort drivhus, hvor der er nogle projekter i gang. Øverst oppe udenfor fælleslokalet giver en terrasse mulighed for at alle gæster kan trække frisk luft. Det er sker godt nok via enten nogle trin eller en løfteplatform, men det er bedre end ingen adgang.

Foto ©
Niels Nygaard for Arkitema

Ved indgangen hænger et stort skilt, der viser hvem, der holder til i bygningen – og ikke mindst i relation til i hvilket af de fem atrier, man finder de forskellige kontorer.

Foto ©
Sidse Grangaard

Overalt er der forskellige typer af møblement og steder, man kan opholde sig. Den grønne væg bidrager til det akustiske miljø. Denne elevator går kun op til fælleslokalerne på den øverste etage og kan derfor benyttes uden for lukketid.

Foto ©
Niels Nygaard for Arkitema

Der er mange forskellige siddemuligheder i kantinen. Her ser man et udvalg med kig ind mod cafeen i baggrunden.

Foto ©
Sidse Grangaard

Selvfølgelig er det grønne trægulv i kantineområdet Lunden i niveau med det omkringliggende betongulv.

Foto ©
Sidse Grangaard

Det er Café Europa, som står for driften af cafeen og kantinen. Derudover har de eget kafferisteri i bygningen, så kaffen, der serveres her, er lidt mere end en standardkop.

Foto ©
Sidse Grangaard

Hovedtrappen, der går rundt om mødetårnet. Den er inviterende og ekstra bred det første stykke. Det er dog næsten nemmere at opdage coronaskiltningen end bygningens skiltning i forhold til wayfinding.

Foto ©
Sidse Grangaard

I atriet er der udsyn. Her ser vi kantineområdet Lunden, hvor et niveauspring udlignes naturligt med en rampe.

Foto ©
Sidse Grangaard

Rampen udligner niveauforskelle og glider naturligt ind i gulvets bevægelse.

Foto ©
Sidse Grangaard

Arkitekt

Arkitema, Arkitema Urban

Bygherre

Aarhus Kommune

Opført

2018

Entreprenør, OPS operatør

A. Enggaard

Driftsoperatør

Caverion

Ingeniør

Niras

Læs mere

Arkitema: Blixens

Aarhus Kommune: Blixens

Blixens vinder Årets Byggeri 2019 i kategorien Erhverv

Litteratur

No items found.

Også værd at læse

Disclaimer

Rumsans ønsker at inspirere og informere om universelt design. Selv når der blot er tale om en detalje, tager vi den med, hvis det kan være til inspiration for andre.