Bispebjerg Hospitals helende haver

Stor have med blomstrende træer, murstenshus, ryggen af en bænk.

Mange forskellige sanseindtryk og tryghed på flere niveauer udmærker transformationen af Bispebjerg Hospitals helende haver.

Helende arkitektur får stadigt mere opmærksomhed i takt med, at forskningen viser de gavnlige effekter af bl.a. dagslys, akustik eller dufte på menneskers sundhed og heling. Ophold udenfor, om det er i haver eller vild natur, påvirker vores humør positivt, vi får øget velvære, vi slapper bedre af og føler os måske endda friskere og stærkere.¹ Men det er langt fra noget nyt fænomen. For over 100 år siden lagde selv samme idé grundstenen for de helende haver ved Bispebjerg Hospital i København, som sidenhen er blevet fredet.

De oprindelige haver blev anlagt af Edward Glæsel i 1913, men haverne var blevet – som der står i den oprindelige projektbeskrivelse til transformationen af haverne –  “udfordret af de mange ændringer, der er sket gennem deres 100-årige levetid. Ændringer, der ikke har styrket idéen med de helende haver og som har haft både rumlige og beplantningsmæssig uheldige konsekvenser.”

Fra 2017 til 2022 er det gamle haveanlæg blevet restaureret og har dermed genvundet sin ret som de helende have det oprindeligt var tænkt som. Det vindende forslag har tilbageført haven til sin oprindelighed, bl.a. ved at nærstudere Glæsels planteliste. Transformationen havde desuden til formål at fungere som et internationalt eksempel på bevaring og udvikling af et fredet haveanlæg og klimasikre anlægget uden at forringe fredningsværdierne.

Haverum i haverum

Anlægget skal ikke blot tjene som noget godt for øjet eller stimulere vores duftesans. Haverne bliver også aktivt brugt i forbindelse med behandlingen. Eksempelvis på hudafdelingen bruger man havens glaspavillon aktivt til at hele forstadier til hudkræft. Den pavillon er blot ét af havens mange forskellige rum.

Anlægget er terrasseret og symmetrisk opbygget omkring en midterakse, hvorfra haverne breder sig ud til hver sin side fra den bygning, de er tilknyttet. Trods symmetrien tilbyder hver have noget særligt i stemning, planter og inventar. Et gennemgående princip er dog de mindre haverum inde i haverne, som er afgrænset af fx hække, pavillon og pergola. Det er en genial måde at arbejde med forskellige niveauer af tryghed, der tillader, at man alt efter behov får mødt sit behov for skala og afskærmning, sådan som Steinfeld og Maisels syvende mål om personlig tilpasning italesætter.

Styrket tilgængelighed fra bygningerne

Forskning viser, at adgang og udsigt til grønne områder og haver er gavnlige for alle brugere på et hospital – fra patienter og pårørende til de ansatte. Det kan reducere stress og give rum for særlige samtaler eller en anden form for tilstedeværelse end hospitalets rum sædvanlighed muliggør. I haven kan man sidde indhyllet i dufte fra bunddække til trætop. Dufte er gode til at aflede tankerne, da de i hjernen har direkte kobling til vores følelser.

Men barrierer i forhold til placeringen, tilgængeligheden, tiltrækningen og aktiviteter kan afholde både patienter og personale fra at benytte sig af naturens tilbud. En del af transformationens formål var derfor også at styrke tilgængeligheden, så bl.a. sengeliggende patienter kunne komme ud i haven i deres senge.

Det er lykkedes fra bygningerne, hvorfra adgangen til haven er god. Kommer man udefra, er tilgængeligheden ikke altid til stede, bl.a. på grund af kantsten og trapper med en del trin.

Venlig og indbydende sanselighed

Overordnet set er der en fin balance mellem aflukkethed og imødekommenhed, hvor terrænet helt naturligt skaber en afgrænsning, men hvor man også nemt fanges af en sti, der fører én ind i haverummene. Stisystemet af gule klinker er nemt genkendeligt og venligt i sit udtryk. Det samme er de flotte træbænkene, der med jævne mellemrum opfordrer til ophold.

Besøger man haven en sommerdag, er blomstringen overvældende og med et hav af skønne farver og dufte. Syrener, guldregn, pæoner, roser, liljekonvaller… Der er også vand flere steder, hvis friskhed og forskellige vandlyde kan give velbefindende på en helt særlig måde. Samtidig er det muligt at søge det mere enkle, mørk og stille haverum, hvor plæner og stedsegrøn beplantning skaber en mere afdæmpet stemning.

Den mangfoldighed har været central, for behovene blandt hospitalets brugere er meget forskellige, lød det fra personalet selv. Nogle har brug for stærke sanseindtryk, mens det for andre kan være meget.

¹ Frandsen, A. K., Mullins, M., Ryhl, C., Folmer, M. B., Fich, L. B., Øien, T. B., & Sørensen, N. L. (2009). Helende arkitektur. Institut for Arkitektur og Medieteknologi. Institut for Arkitektur og Design Skriftserie Nr. 29, s. 187

Helende arkitektur får stadigt mere opmærksomhed i takt med, at forskningen viser de gavnlige effekter af bl.a. dagslys, akustik eller dufte på menneskers sundhed og heling. Ophold udenfor, om det er i haver eller vild natur, påvirker vores humør positivt, vi får øget velvære, vi slapper bedre af og føler os måske endda friskere og stærkere.¹ Men det er langt fra noget nyt fænomen. For over 100 år siden lagde selv samme idé grundstenen for de helende haver ved Bispebjerg Hospital i København, som sidenhen er blevet fredet.

De oprindelige haver blev anlagt af Edward Glæsel i 1913, men haverne var blevet – som der står i den oprindelige projektbeskrivelse til transformationen af haverne –  “udfordret af de mange ændringer, der er sket gennem deres 100-årige levetid. Ændringer, der ikke har styrket idéen med de helende haver og som har haft både rumlige og beplantningsmæssig uheldige konsekvenser.”

Fra 2017 til 2022 er det gamle haveanlæg blevet restaureret og har dermed genvundet sin ret som de helende have det oprindeligt var tænkt som. Det vindende forslag har tilbageført haven til sin oprindelighed, bl.a. ved at nærstudere Glæsels planteliste. Transformationen havde desuden til formål at fungere som et internationalt eksempel på bevaring og udvikling af et fredet haveanlæg og klimasikre anlægget uden at forringe fredningsværdierne.

Haverum i haverum

Anlægget skal ikke blot tjene som noget godt for øjet eller stimulere vores duftesans. Haverne bliver også aktivt brugt i forbindelse med behandlingen. Eksempelvis på hudafdelingen bruger man havens glaspavillon aktivt til at hele forstadier til hudkræft. Den pavillon er blot ét af havens mange forskellige rum.

Anlægget er terrasseret og symmetrisk opbygget omkring en midterakse, hvorfra haverne breder sig ud til hver sin side fra den bygning, de er tilknyttet. Trods symmetrien tilbyder hver have noget særligt i stemning, planter og inventar. Et gennemgående princip er dog de mindre haverum inde i haverne, som er afgrænset af fx hække, pavillon og pergola. Det er en genial måde at arbejde med forskellige niveauer af tryghed, der tillader, at man alt efter behov får mødt sit behov for skala og afskærmning, sådan som Steinfeld og Maisels syvende mål om personlig tilpasning italesætter.

Styrket tilgængelighed fra bygningerne

Forskning viser, at adgang og udsigt til grønne områder og haver er gavnlige for alle brugere på et hospital – fra patienter og pårørende til de ansatte. Det kan reducere stress og give rum for særlige samtaler eller en anden form for tilstedeværelse end hospitalets rum sædvanlighed muliggør. I haven kan man sidde indhyllet i dufte fra bunddække til trætop. Dufte er gode til at aflede tankerne, da de i hjernen har direkte kobling til vores følelser.

Men barrierer i forhold til placeringen, tilgængeligheden, tiltrækningen og aktiviteter kan afholde både patienter og personale fra at benytte sig af naturens tilbud. En del af transformationens formål var derfor også at styrke tilgængeligheden, så bl.a. sengeliggende patienter kunne komme ud i haven i deres senge.

Det er lykkedes fra bygningerne, hvorfra adgangen til haven er god. Kommer man udefra, er tilgængeligheden ikke altid til stede, bl.a. på grund af kantsten og trapper med en del trin.

Venlig og indbydende sanselighed

Overordnet set er der en fin balance mellem aflukkethed og imødekommenhed, hvor terrænet helt naturligt skaber en afgrænsning, men hvor man også nemt fanges af en sti, der fører én ind i haverummene. Stisystemet af gule klinker er nemt genkendeligt og venligt i sit udtryk. Det samme er de flotte træbænkene, der med jævne mellemrum opfordrer til ophold.

Besøger man haven en sommerdag, er blomstringen overvældende og med et hav af skønne farver og dufte. Syrener, guldregn, pæoner, roser, liljekonvaller… Der er også vand flere steder, hvis friskhed og forskellige vandlyde kan give velbefindende på en helt særlig måde. Samtidig er det muligt at søge det mere enkle, mørk og stille haverum, hvor plæner og stedsegrøn beplantning skaber en mere afdæmpet stemning.

Den mangfoldighed har været central, for behovene blandt hospitalets brugere er meget forskellige, lød det fra personalet selv. Nogle har brug for stærke sanseindtryk, mens det for andre kan være meget.

Foto: Victoria Linn Lygum

Video

No items found.

Galleri

Røde murstenshuse, som er de gamle hospitalsbygninger. En masse træer i forgrunden.Røde murstenshuse, som er de gamle hospitalsbygninger. En masse træer i forgrunden.

Beplantningen iscenesætter og omfavner de gamle hospitalsbygninger på en helt eventyrlig måde. Derved skabes også fine kig til beplantingen inde fra bygningerne.

Foto ©
Victoria Linn Lygum
To bænke op til en klinket gåvej. Blomsterbuske og træer bag bænken. To bænke op til en klinket gåvej. Blomsterbuske og træer bag bænken.

Et opholdssted i fuld sol og med udsigt til andres færdsel på området. Her er et oplagt sted at følge lidt med i andres gøren og laden uden selv at deltage aktivt.

Foto ©
Victoria Linn Lygum
 En stentrappe fra en asfalteret vejsti, guldregn på begge sider af stentrappen. En en have for enden af trappen, hvor en blomsterbusk kan skimtes. En stentrappe fra en asfalteret vejsti, guldregn på begge sider af stentrappen. En en have for enden af trappen, hvor en blomsterbusk kan skimtes.

Terrænet skaber en del niveauspring på området – her løst med trappe, der sammen med guldregn danner en smuk portalagtig adgang til en af haverne. Haveanlægget byder som dette sted på en del indbydende indgangen, der opfordrer til at bruge haverne.

Foto ©
Victoria Linn Lygum
Bede med et væld af planter foran en mur. Hus i baggrunden med have og træer.Bede med et væld af planter foran en mur. Hus i baggrunden med have og træer.

Store bede med et væld af planter at kigge på og dufte til. I udvalget er der taget højde for blomstring på forskellige tidspunkter af året. Dette giver en dynamisk beplantning med varierede oplevelser og mulighed for at spore tidens gang.

Foto ©
Victoria Linn Lygum
Et stengærde med planter og masser af blomster.Et stengærde med planter og masser af blomster.

Et af de mere afsides opholdssteder under pergola og lærk. Opholdsstedet egner sig godt til en tilbagetrukket pause og et behov for et mere privat rum og afdæmpede indtryk.

Foto ©
Victoria Linn Lygum
En rampe forbinder bygningen til haven. Flade fliser foran rampen.En rampe forbinder bygningen til haven. Flade fliser foran rampen.

Her forbinder en rampe bygningen med have, som patienter på palliativ afdeling får adgang til – også de sengeliggende. De gule klinker skaber en lys og jævn overflade.

Foto ©
Victoria Linn Lygum
En stor stentrappe i midten af haven. Der er to håndlister på trappen. Der er en hæk og en bænk ved siden af trappen.En stor stentrappe i midten af haven. Der er to håndlister på trappen. Der er en hæk og en bænk ved siden af trappen.

Den store trappe i midteraksen af haven. Trappen er er ret lang, men bortset fra det er den god at gå på med håndliste i begge sider og trinmarkering.

Foto ©
Victoria Linn Lygum
Et firkantet metalstativ med metalstolper, står midt i en have. Træer i baggrunden, buske i siderne.Et firkantet metalstativ med metalstolper, står midt i en have. Træer i baggrunden, buske i siderne.

Her ses et eksempel på et mindre haverum i haven. Buskene på siderne af konstruktionen vil vokse sig store, så på sigt vil det blive et grønt rum i haven.

Foto ©
Victoria Linn Lygum
En person bagfra i en kørestol i forgrunden. I baggrunden en sti, græsplæne, buske, træer og bænke med plads til kørestole. En person bagfra i en kørestol i forgrunden. I baggrunden en sti, græsplæne, buske, træer og bænke med plads til kørestole.

Sænkede skuldre og ro på tankerne. Vi oplever øget velvære og slapper bedre af, når vi befinder os i haver eller vild natur. Pladsen omkring bænkene her i haven gør det muligt som kørestolsbruger at sidde sammen med dem, der sidder på en bænk.

Foto ©
Victoria Linn Lygum

Sænkede skuldre og ro på tankerne. Vi oplever øget velvære og slapper bedre af, når vi befinder os i haver eller vild natur. Pladsen omkring bænkene her i haven gør det muligt som kørestolsbruger at sidde sammen med dem, der sidder på en bænk.

Foto ©
Victoria Linn Lygum

Her ses et eksempel på et mindre haverum i haven. Buskene på siderne af konstruktionen vil vokse sig store, så på sigt vil det blive et grønt rum i haven.

Foto ©
Victoria Linn Lygum

Den store trappe i midteraksen af haven. Trappen er er ret lang, men bortset fra det er den god at gå på med håndliste i begge sider og trinmarkering.

Foto ©
Victoria Linn Lygum

Her forbinder en rampe bygningen med have, som patienter på palliativ afdeling får adgang til – også de sengeliggende. De gule klinker skaber en lys og jævn overflade.

Foto ©
Victoria Linn Lygum

Et af de mere afsides opholdssteder under pergola og lærk. Opholdsstedet egner sig godt til en tilbagetrukket pause og et behov for et mere privat rum og afdæmpede indtryk.

Foto ©
Victoria Linn Lygum

Store bede med et væld af planter at kigge på og dufte til. I udvalget er der taget højde for blomstring på forskellige tidspunkter af året. Dette giver en dynamisk beplantning med varierede oplevelser og mulighed for at spore tidens gang.

Foto ©
Victoria Linn Lygum

Terrænet skaber en del niveauspring på området – her løst med trappe, der sammen med guldregn danner en smuk portalagtig adgang til en af haverne. Haveanlægget byder som dette sted på en del indbydende indgangen, der opfordrer til at bruge haverne.

Foto ©
Victoria Linn Lygum

Et opholdssted i fuld sol og med udsigt til andres færdsel på området. Her er et oplagt sted at følge lidt med i andres gøren og laden uden selv at deltage aktivt.

Foto ©
Victoria Linn Lygum

Beplantningen iscenesætter og omfavner de gamle hospitalsbygninger på en helt eventyrlig måde. Derved skabes også fine kig til beplantingen inde fra bygningerne.

Foto ©
Victoria Linn Lygum

Realiseret

2022

Bygherre

Region Hovedstaden, "Nyt Hospital Bispebjerg"

Arkitekt

Erik Brandt Dam Arkitekter og Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter

Ingeniør

MOE Denmark

Anlægsgartner

Malmos Landskaber

Med støtte fra

Den A.P. Møllerske Støttefond

Læs mere

Litteratur

No items found.

Også værd at læse

Disclaimer

Rumsans ønsker at inspirere og informere om universelt design. Selv når der blot er tale om en detalje, tager vi den med, hvis det kan være til inspiration for andre.