DH-Huset: Et særligt byggeri med en særlig proces

Eksempel

Danske Handicaporganisationer satte sig for at skabe noget nyt – på en helt ny måde. Selve byggeriet af DH-huset er interessant, men den proces, der muliggjorde resultatet, kan vi også lære af.

Handicaporganisationernes hus er interessant som designeksperiment, både i forhold til det endelige resultat og processen, der førte dertil. I første omgang fik bygherren en tegnestue til at udarbejde en forundersøgelse. Det var tydeligt, at de tænkte traditionelt og ikke fik fat i ambitionen. Det blev klart for bygherren, at ambitionen om et internationalt foregangsbyggeri for universelt design og tilgængelighed krævede en særlig tilgang for ikke at ende med en helt almindelig kontorbygning samtidig med, at budget og tidsplan skulle holde. Efter et bygherrerådgiver-udbud blev en bygherrerådgiver valgt, som designede en anden form for proces. 

En ny proces for prækvalificering 

Processen forud for byggeriet brød på flere områder med tidligere praksis. Udover en anderledes prækvalificering og konkurrence rummede processen også brugerdeltagelse og kompetenceopbygning hos de byggefaglige deltagere. 

Danske Handicaporganisationer ønskede som bygherre at udfordre vante arbejdsgange og skabe nye samarbejder for kreative ideer og innovative løsninger. Alle interesserede parter skulle anmode om prækvalificering enkeltvis modsat traditionel praksis med totalentrepriser. Herefter sammensatte bygherren selv fem hold. 

Fælles forløb med øjenåbnere og brugerdeltagelse

Inden selve totalentreprisekonkurrencen deltog samtlige hold i et kompetenceopbyggende forløb, som blev kaldt en ‘miniuddannelse’. Den omhandlede bl.a. prøv-selv-øvelser. Forløbet blev en øjenåbner for deltagerne, fordi det her blev tydeligt for deltagerne, hvad det betyder, når en bygning ikke er tilgængelig eller ligeværdig. 

Denne øjenåbnende effekt bidrog til en ny forståelse af tilgængelighedstemaet, som skabte engagement og motivation.¹ Forløbet blev afsluttet med en minikonkurrence om et eksisterende byggeri. Tre hold gik videre til totalentreprisekonkurrencen ud fra en vurdering af deres interesse for og forståelse af temaet samt samarbejdsevner.² 

Dernæst deltog de nye hold i processer med fokus på brugerdeltagelse, som var opdelt i to spor. Et spor skulle afdække de kommende brugeres interne behov til indretningen. Et andet spor fokuserede på tilgængelighedsbehov. Formålet var at samle de mange og forskellige behov til et kontorhus, som kunne rumme alle organisationens medlemsorganisationer.

Viden ud i alle led 

I konkurrencefasen afprøvede de tre hold deres forslag på et nedsat tilgængelighedspanel. De tre hold fik hermed mere viden om de nye problemstillinger, der kunne ligge i deres forslag, ligesom at de blev opmærksomme på yderligere hensyn. Denne indsigt blev bragt med tilbage til tegnebordet og bidrog til engagementet.³  

Et andet aspekt omkring viden gælder formidlingen af visionen bag bygningen til håndværkerne på byggepladsen og dermed alle led i projektet. For som noget helt særligt blev der afsat tid til, at bygherren kunne holde oplæg for 90 håndværkere om årsagen til at fokusere på tilgængelighed for brugerne af bygningen.⁴  

Eksempler på intentioner med byggeriet. Illustration: NCC, Cubo, Force4, Niras og Møller & Grønborg

Direkte arbejde med ligeværdighed og tilgængelighed

Ved SBi’s Tilgængelighedsseminar i 2011, kort tid efter, at holdet havde afleveret hovedprojekt, fortalte Per Ravn fra CUBO Arkitekter om vinderholdets proces og fokus i konkurrencefasen. Tidligere havde man været vant til, at tilgængelighed var noget, der blev lagt på senere, fortalte han. Men nu blev det tydeligt, at det var muligt at designe arkitekturen ud fra tanker om ligeværdighed. Der var meget nyt i dette projekt, men to temaer er særlig værd at fremhæve. Det ene er opnåelsen af mere viden omkring brugerne, og det andet er arbejdet med begrebet ligeværdighed.⁵

”At arbejde så fikseret med begrebet "ligeværdighed" er lidt nyt. Det nyeste projekt omkring tilgængelighed er Handicaporganisationens Hus, hvor det jo har været det altoverskyggende fokus. Der har man brugt "ligeværdighed" som primært designparameter. Sådan at hver gang man laver en løsning, en skranke, et gangforløb, en elevator eller et lysindtag, så har man sagt: er det en ligeværdig løsning, er den god for alle?” sagde Per Ravn i Inge Mette Kirkebys undersøgelse fra 2015.

Vinderholdets manifest

Ved flere andre lejligheder har Per Ravn også talt om den særlige konkurrencefase, hvor det kommende vinderhold udviklede et manifest med de parametre, som holdet ønskede at få med. I princippet kunne de benyttes som afsæt for hvilket som helst konkurrenceprojekt. Udover ligeværdighed talte holdet om social inklusion, respekt for forskellighed og universelt design. Holdet ville stimulere flere sanser, fremme selvhjulpenhed, overskuelighed, skabe enkle vertikale forbindelser og ingen barrierer. De ville tegne et hus, som var dimensioneret til husets brugere, og som prioriterer akustik og dagslys, fremhævede han.

Alle disse parametre blev betragtet som tilgængelighedsparametre, som fungerede som en slags designfaktorer. Samtidig blev de også omtalt som forståelsesparametre, fordi de handlede om tænkningen og den fælles forståelse for projektet. Tænkningen blev ligeledes koblet til bæredygtighed, og det var oplevelsen, at de gik hånd i hånd; der var tale om et komprimeret hus med optimerede arealer, dagslyset blev udnyttet, og der blev brugt gode og sunde materialer. For holdet var det interessant at se, hvordan deres tænkning fungerede i en generel bæredygtighedssammenhæng.

Vindergruppen udarbejdede et manifest for byggeriet. Illustration: Per Ravn

¹ Kreiner, Kristian og Haukeland, John: Mindeværdige projekter. Handicaporganisationernes Hus, Torvehallerne på Israels Plads og M/S Museet for Sørfart, Samfundslitteratur, 2017, s. 26

² Kreiner, Kristian og Haukeland, John: Mindeværdige projekter. Handicaporganisationernes Hus, Torvehallerne på Israels Plads og M/S Museet for Sørfart, Samfundslitteratur, 2017, s. 16

³ Krejner, Kristian og Haukeland, John: Mindeværdige projekter. Handicaporganisationernes Hus, Torvehallerne på Israels Plads og M/S Museet for Sørfart, Samfundslitteratur, 2017, s. 28

⁴ Kreiner, Kristian og Haukeland, John: Mindeværdige projekter. Handicaporganisationernes Hus, Torvehallerne på Israels Plads og M/S Museet for Sørfart, Samfundslitteratur, 2017, s. 36

Kirkeby, Inge Mette: Tilgængelig viden – viden om tilgængelighed, SBI forlag, 2015. (SBI, Vol. 2015:24).

Kirkeby, Inge Mette: Tilgængelig viden – viden om tilgængelighed, SBI forlag, 2015. (SBI, Vol. 2015:24), s. 20


Handicaporganisationernes hus er interessant som designeksperiment, både i forhold til det endelige resultat og processen, der førte dertil. I første omgang fik bygherren en tegnestue til at udarbejde en forundersøgelse. Det var tydeligt, at de tænkte traditionelt og ikke fik fat i ambitionen. Det blev klart for bygherren, at ambitionen om et internationalt foregangsbyggeri for universelt design og tilgængelighed krævede en særlig tilgang for ikke at ende med en helt almindelig kontorbygning samtidig med, at budget og tidsplan skulle holde. Efter et bygherrerådgiver-udbud blev en bygherrerådgiver valgt, som designede en anden form for proces. 

En ny proces for prækvalificering 

Processen forud for byggeriet brød på flere områder med tidligere praksis. Udover en anderledes prækvalificering og konkurrence rummede processen også brugerdeltagelse og kompetenceopbygning hos de byggefaglige deltagere. 

Danske Handicaporganisationer ønskede som bygherre at udfordre vante arbejdsgange og skabe nye samarbejder for kreative ideer og innovative løsninger. Alle interesserede parter skulle anmode om prækvalificering enkeltvis modsat traditionel praksis med totalentrepriser. Herefter sammensatte bygherren selv fem hold. 

Fælles forløb med øjenåbnere og brugerdeltagelse

Inden selve totalentreprisekonkurrencen deltog samtlige hold i et kompetenceopbyggende forløb, som blev kaldt en ‘miniuddannelse’. Den omhandlede bl.a. prøv-selv-øvelser. Forløbet blev en øjenåbner for deltagerne, fordi det her blev tydeligt for deltagerne, hvad det betyder, når en bygning ikke er tilgængelig eller ligeværdig. 

Denne øjenåbnende effekt bidrog til en ny forståelse af tilgængelighedstemaet, som skabte engagement og motivation.¹ Forløbet blev afsluttet med en minikonkurrence om et eksisterende byggeri. Tre hold gik videre til totalentreprisekonkurrencen ud fra en vurdering af deres interesse for og forståelse af temaet samt samarbejdsevner.² 

Dernæst deltog de nye hold i processer med fokus på brugerdeltagelse, som var opdelt i to spor. Et spor skulle afdække de kommende brugeres interne behov til indretningen. Et andet spor fokuserede på tilgængelighedsbehov. Formålet var at samle de mange og forskellige behov til et kontorhus, som kunne rumme alle organisationens medlemsorganisationer.

Viden ud i alle led 

I konkurrencefasen afprøvede de tre hold deres forslag på et nedsat tilgængelighedspanel. De tre hold fik hermed mere viden om de nye problemstillinger, der kunne ligge i deres forslag, ligesom at de blev opmærksomme på yderligere hensyn. Denne indsigt blev bragt med tilbage til tegnebordet og bidrog til engagementet.³  

Et andet aspekt omkring viden gælder formidlingen af visionen bag bygningen til håndværkerne på byggepladsen og dermed alle led i projektet. For som noget helt særligt blev der afsat tid til, at bygherren kunne holde oplæg for 90 håndværkere om årsagen til at fokusere på tilgængelighed for brugerne af bygningen.⁴  

Eksempler på intentioner med byggeriet. Illustration: NCC, Cubo, Force4, Niras og Møller & Grønborg

Direkte arbejde med ligeværdighed og tilgængelighed

Ved SBi’s Tilgængelighedsseminar i 2011, kort tid efter, at holdet havde afleveret hovedprojekt, fortalte Per Ravn fra CUBO Arkitekter om vinderholdets proces og fokus i konkurrencefasen. Tidligere havde man været vant til, at tilgængelighed var noget, der blev lagt på senere, fortalte han. Men nu blev det tydeligt, at det var muligt at designe arkitekturen ud fra tanker om ligeværdighed. Der var meget nyt i dette projekt, men to temaer er særlig værd at fremhæve. Det ene er opnåelsen af mere viden omkring brugerne, og det andet er arbejdet med begrebet ligeværdighed.⁵

”At arbejde så fikseret med begrebet "ligeværdighed" er lidt nyt. Det nyeste projekt omkring tilgængelighed er Handicaporganisationens Hus, hvor det jo har været det altoverskyggende fokus. Der har man brugt "ligeværdighed" som primært designparameter. Sådan at hver gang man laver en løsning, en skranke, et gangforløb, en elevator eller et lysindtag, så har man sagt: er det en ligeværdig løsning, er den god for alle?” sagde Per Ravn i Inge Mette Kirkebys undersøgelse fra 2015.

Vinderholdets manifest

Ved flere andre lejligheder har Per Ravn også talt om den særlige konkurrencefase, hvor det kommende vinderhold udviklede et manifest med de parametre, som holdet ønskede at få med. I princippet kunne de benyttes som afsæt for hvilket som helst konkurrenceprojekt. Udover ligeværdighed talte holdet om social inklusion, respekt for forskellighed og universelt design. Holdet ville stimulere flere sanser, fremme selvhjulpenhed, overskuelighed, skabe enkle vertikale forbindelser og ingen barrierer. De ville tegne et hus, som var dimensioneret til husets brugere, og som prioriterer akustik og dagslys, fremhævede han.

Alle disse parametre blev betragtet som tilgængelighedsparametre, som fungerede som en slags designfaktorer. Samtidig blev de også omtalt som forståelsesparametre, fordi de handlede om tænkningen og den fælles forståelse for projektet. Tænkningen blev ligeledes koblet til bæredygtighed, og det var oplevelsen, at de gik hånd i hånd; der var tale om et komprimeret hus med optimerede arealer, dagslyset blev udnyttet, og der blev brugt gode og sunde materialer. For holdet var det interessant at se, hvordan deres tænkning fungerede i en generel bæredygtighedssammenhæng.

Vindergruppen udarbejdede et manifest for byggeriet. Illustration: Per Ravn

Prækvalificeringen

Ikke færre end 64 arkitekt-, ingeniør- og entreprenørvirksomheder ansøgte om prækvalifikation, dvs. om at få lov til at deltage i konkurrencen. Efter gennemgangen af 3.000 siders ansøgningsmateriale valgte bygherrerådgiveren og bygherren fem arkitekter, fem ingeniører og fem entreprenører og inddelte dem i fem team.

De deltagende team i miniuddannelsen var:

• Enemærke & Petersen a/s, entreprenør, ALECTIA A/S, ingeniør, KHR arkitekter AS, arkitekt

• Hoffmann A/S, entreprenør, EKJ Rådgivende Ingeniører A/S, ingeniør, Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S, arkitekt

• MT Højgaard a/s, entreprenør, Grontmij A/S, ingeniør, COBE, arkitekt

• NCC A/S, entreprenør, NIRAS A/S, ingeniør, Cubo Arkitekter A/S, arkitekt

• E. Pihl & Søn A.S., entreprenør, COWI A/S, ingeniør, BIG, arkitekt.

De tre sidstnævnte blev udvalgt til selve konkurrencen.

(Fra: Kreiner, Kristian og Haukeland, John: Mindeværdige projekter. Handicaporganisationernes Hus, Torvehallerne på Israels Plads og M/S Museet for Sørfart, Samfundslitteratur, 2017)

Illustration: NCC, Cubo, Force4, Niras og Møller & Grønborg

Video

No items found.

Galleri

No items found.
No items found.
Arkitekt
Bygherre / ordregiver
Ingeniør
Entrepenør
Med støtte fra
Realiseret

Læs mere

Også værd at kigge på

Disclaimer

Rumsans ønsker at inspirere og informere om universelt design. Selv når der blot er tale om en detalje, tager vi den med, hvis det kan være til inspiration for andre.