
Meget peger på, at kvinder og piger bruger byens rum anderledes end drenge og mænd. Den 9. april sætter en konference fokus på, hvorfor og hvad arkitekter og byplanlæggere kan gøre ved det.
Lydfilen er produceret af et menneske, men oplæserstemmen er genereret ved hjælp af kunstig intelligens.
Tænk på den sportsbane fuld af drenge, der spiller basket. Den plads, der føles utryg, når mørket falder på. Det idrætsanlæg, der tiltrækker én type unge, men ikke andre. Det er ikke tilfældigt. Det er design.
Den 9. april 2026 mødessamles forskere, arkitekter og byplanlæggere til konferencen Plads til alle | Space for All for at sætte ord på, hvad der sker, når det offentlige rum ikke fungerer for alle, og hvad der skal til for at ændre det.
Med udgangspunkt i pigers og unge kvinders oplevelser af det offentlige rum samler konferencen Plads til alle | Space for All forskere, arkitekter og byplanlæggere til en eftermiddag om, hvad inkluderende bydesign kræver i praksis.
Programmet byder på oplæg fra bl.a. postdoc Silje Erøy Sollien fra Det Kongelige Akademi om projektet Girls and Public Space, ph.d. Mikkel Hjort om unges brug af byrum og kulturgeograf Karin Book fra Malmö Universitet.
VEGA landskab deler erfaringerne fra Skørping Skole, og konferencen slutter med en dialog mellem rektor for Aarhus Arkitektskole og dekan for Det Kongelige Akademi om, hvordan næste generation af arkitekter klædes på til opgaven.
Det handler ikke kun om piger. Det handler om, hvem vi designer for, når vi laver byer – og hvad vi overser.
Fik du læst? Hvad er feministisk byplanlægning?
Konferencen er arrangeret af Arkitektforeningen | Inclusivity Platform, Det Kongelige Akademi, Royal Institute of British Architects (RIBA) Europe Committee Member, Rebecca Halstead, samt meddirektør for International Union of Architects (UIA), Sports & Leisure Work Programme, René Kural.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding senest 2. april.
Valencia, baghuset,
Vesterbrogade 32,
1620 København V
9. april 2026, kl. 12.30–17.30
Se program og tilmeld dig her.