Beboerne er meget tilfredse med dagslyset. Men de har efterspurgt mere kunstlys og i en varm, hyggelig tone, for lyset betyder noget for lysten til at opholde sig i fælleskøkkenet. Siden fotoet blev taget, er der hængt gardiner op, da det for nogle beboere er vigtigt at kunne kontrollere indsyn – også selvom de ved, at man ikke kan kigge direkte ind.