Det lysfyldte grønne rum: Lys og natur som plejeværktøj

Artikel
No items found.
Billedcollage: Nanet Mathiasen baseret på eget foto og rendering af Vandkunsten

Mennesker med demens mister gradvist evnen til at bearbejde sanseindtryk, og det skaber utryghed i hverdagen. Samtidig er de følsomme over for stimuli, netop fordi indtrykkene bliver sværere og sværere at forstå. Hvordan designer man så rum, der stimulerer uden at overvælde? Det spørgsmål har forskere fra BUILD, Aalborg Universitet arbejdet med, og resultatet er konceptet Det lysfyldte grønne rum – et særligt indendørs rum, der tilbyder sanselig stimulering gennem lys og natur som et alternativ til udendørs ophold, når dette ikke er muligt.

Realiseret
Bygherre
Arkitekt
Se alle
Læs op

Når alrummet bliver uoverskueligt

Mange plejecentre råder over store køkken-alrum, som fungerer godt i sociale sammenhænge. Men for mennesker med demens kan disse rum være problematiske. De mister ofte evnen til at bearbejde komplekse sanseindtryk og er derfor særligt sårbare over for visuel og auditiv overstimulering. Rum med mange samtidige aktiviteter kan opleves som uoverskuelige og skabe utryghed.

Der er derfor behov for rum, der stimulerer sanserne på en afbalanceret måde – uden at overvælde.

At opholde sig i sollys og mærke varmen på huden eller at færdes i naturen med dufte fra jord og planter har generelt en positiv effekt på menneskers trivsel. For mange ældre med demens kan det imidlertid være vanskeligt at overskue at komme udenfor, og de går dermed glip af disse sansestimuli. Det gælder især mennesker med demens i et sent stadie, som ikke længere selv opsøger kontakt med lys og natur og ofte har begrænset mulighed for at komme udendørs.

Forskning viser, at kontakt med lys og natur har vedvarende betydning for menneskers trivsel. Selvom mennesker med demens kan miste orienteringen i tid og sted, bevarer de evnen til at opleve og have gavn af sanselig stimulering fra naturlige omgivelser. Behovet er ikke nødvendigvis verbalt formuleret, men er fortsat til stede.

Et afskærmet rum med balancerede sansestimuli

Det lysfyldte grønne rum er tænkt som en integreret del af plejecenteret, som netop tilbyder et skærmet, roligt miljø med balancerede sansestimuli fra naturlige elementer såsom dagslys og beplantning.

Rummet fungerer både som et behageligt opholdsrum for den ældre med demens sammen med plejer eller pårørende og som et rum, der kan anvendes mere målrettet med en terapeutisk tilgang tilpasset den enkelte beboer. 

Dagslys og belysning kan understøtte døgnrytmen ved at tilføre naturligt lys på relevante tidspunkter af dagen, mens planter bidrager til ro og velvære gennem duft, taktilitet og visuel kvalitet. Samtidig giver rummet mulighed for ophold i små grupper i rolige og overskuelige rammer.

Det Lysfyldte grønne rum imødekommer behovet for at integrere den viden i de fysiske rammer og plejecentrets hverdag. For at opnå optimal effekt af et lysfyldt grønt rum integreret i et plejecenter bør man overveje følgende i forbindelse med planlægning og design af et sådant rum:

  • Rummets placering og orientering
  • Dagslys og belysning
  • Natur og naturlige elementer
  • Inventar og indretning
  • Indeklima og komfort

Placering skal være centralt og tilgængelig

Det lysfyldte grønne rum bør placeres centralt i plejecenteret, i umiddelbar nærhed af indgangspartier, fællesarealer eller afdelinger, så både beboere og pårørende har let og naturlig adgang. Indgangen til rummet skal være intuitiv og tydeligt aflæselig, og der kan med fordel etableres flere ind- og udgange for at understøtte fleksibel brug og god tilgængelighed.

Rummet kan med fordel have stor volumen, gerne med dobbelthøjde, som giver plads til større beplantning og understøtter oplevelsen af et indendørs landskab.

Visuel kontakt til de omkringliggende omgivelser har stor betydning for oplevelsen af rummet. Udsigt til gårdhaver eller andre grønne arealer kan opleves positivt og bidrage til trivsel for de personer, der opholder sig i rummet. Niveaufri adgang til de grønne udendørsarealer bør indarbejdes, så der skabes en tæt og sammenhængende relation mellem inde- og uderum.

Rummets orientering i forhold til verdenshjørnerne har betydning for både dagslys og termisk komfort. Sollys er en væsentlig kvalitet, men kan medføre risiko for overophedning. Regulering af varme, solafskærmning og ventilation skal derfor integreres som en del af det arkitektoniske og tekniske design.

vi skal have skrevet en billedtekst, og Oscar skriver en ALT tekst

Høj lyskvalitet uden blænding

Rummet bør have et højt dagslysniveau, defineret ved en høj dagslysfaktor, som ligger over det niveau, der typisk findes i boliger. Dette muliggør belysning af opholdende personer med et relativt højt lysniveau. Selvom rummets lysforhold ikke kan erstatte ophold under åben himmel, kan det fungere som et alternativ i situationer, hvor udendørs ophold ikke er muligt.

Et stort vindue sikrer visuel kontakt til omgivelserne og kan med fordel orienteres mod et grønt udendørsareal. Vinduesglasset skal være klart for at sikre korrekt farvegengivelse, så objekter, planter og mennesker opleves naturligt uden farveforvrængning.

Oplevelsen af sollysets varme på huden eller synet af solpletter i rummet kan fungere som positiv sansestimulering. Samtidig skal der være mulighed for effektiv afskærmning, så generende blænding og overophedning kan kontrolleres.

Elektrisk belysning anvendes som supplement til dagslyset. Blænding fra armaturer skal undgås gennem korrekt udformning og placering. Lyskilder bør have en varm farvetemperatur omkring 2700 K samt høj farvegengivelse (CRI ≥ 90) for at sikre et behageligt og naturligt lysmiljø. Ved en veltilrettelagt anvendelse af rummet kan dagslyset desuden understøtte ældres døgnrytme.

Vi skal have skrevet en billedtekst, og Oscar skal skrive en ALT-tekst

Sansestimuli gennem alle årstider

Planterne i rummet bør udvælges blandt robuste, stedsegrønne og ikke-giftige arter. Beplantningen kan suppleres med klatreplanter og større, trælignende vækster for at skabe en frodig og varieret rumoplevelse.

Variation i bladformer samt blomstring på forskellige tidspunkter af året bidrager til visuel dynamik og understøtter oplevelsen af tid og årstid.

Planternes duft har ligeledes betydning. Let duftende planter og eventuelle træmaterialer, såsom cedertræ, kan skabe en diskret, naturlig duft uden at virke overvældende. Samlet set kan variation i både beplantning og dufte fungere som positive sansestimuli og fremme velvære.

Plantekasser kan med fordel udstyres med automatisk vandingssystem for at reducere vedligeholdelsesbehovet.

Der skal skrives en billedtekst, og Oscar skriver ALT tekst

Komfort og fleksibilitet i indretning

Rummets inventar kan med fordel udformes som en kombination af fast og løst interiør. Det faste inventar sikrer, at møbler placeres konsekvent og hensigtsmæssigt, med tilstrækkelig fri plads til cirkulation samt adgang for kørestolsbrugere. Det løse inventar kan bestå af flytbare stole, som gør det muligt at etablere både mindre og større siddegrupper til beboere, plejepersonale og pårørende.

Der kan med fordel indrettes skærmede opholdszoner for særligt sårbare beboere, hvor ophold sammen med plejer eller pårørende kan foregå i rolige og afskærmede omgivelser.

Siddegrupperne bør indrettes med høj komfort gennem brug af bløde materialer og afrundede former. Møblernes siddehøjde og armlæn skal understøtte, at beboerne let kan sætte sig og rejse sig.

Tænk også i at integrere en grovkøkkenvask i rummet, så vand er let tilgængeligt, og frugt og grønt kan skylles. Dette understøtter rummets anvendelse som et aktivt, funktionelt og sansestimulerende miljø.

Der skal skrives en billedtekst -og Oscar skriver ALT tekst

Sikkerhed og velvære

Rummets ventilation og luftkvalitet bør være velreguleret med stabil temperatur og luftfugtighed på niveau med resten af plejecenteret. Ventilationssystemet skal være støjsvagt og dimensioneret, så træk undgås. Hvor det er muligt, bør naturlig ventilation indarbejdes som supplement.

Gulvene skal være plane, skridsikre og sikre at færdes på, også for gangbesværede og kørestolsbrugere. Gulvbelægningen skal være udført i et robust materiale, der tåler fugtpåvirkning og rengøring.

Materialevalget i rummet bør være lyst og behageligt at berøre. Lyse overflader understøtter den visuelle overgang mellem det høje dagslysniveau i eksteriøret og det mere dæmpede i interiøret. Taktile materialer på inventar og kontaktflader bidrager til en behagelig sanseoplevelse.

Der bør sikres god akustisk komfort med lav efterklangstid samt effektiv afskærmning mod uønsket støj fra omgivelserne.

billedtekst

Et skridt mod bedre demenspleje

Det Lysfyldte grønne rum repræsenterer en tilgang til demenspleje, hvor arkitektur og sansedesign integreres som en aktiv del af plejen. Ved at bringe lys og natur indendørs i et kontrolleret og overskueligt miljø kan rummet tilbyde sanselig stimulering til dem, der har sværest ved at opsøge den selv.

Læs mere

Dagmarsminde 

Kognitive færdigheder

Sanselig omsorg: Dufte som skaber trivsel 

Ny forskning: Natur støtter gennem demensforløb

Et vindue til dagslys – et vindue til velvære 

Lysforhold 

Natur

Film

No items found.
No items found.
No items found.

Også værd at læse