Vi ser ofte glaspartier og -døre i arkitekturen. Men nogle gange får vi også øje på dem for sent. Glasfacader og afskærmning kan være flotte og give godt lys, men de kan også udgøre en risiko for de af os, der har lidt for travlt eller ikke ser så godt. Derfor fremhæver vi heraf nogle af de vigtigste overvejelser, når vi designer glasvægge og -døre.
De fleste af os har nok prøvet det: et øjebliks uopmærksomhed og bang! Der var en glasvæg. Nogle gange har vi måske haft lidt for travlt eller været optaget af noget andet end at holde øje med, hvor vi går. Så snart vores syn ikke er i top, er det nemt at overse et glasparti.
Særligt mennesker, som er svagsynede og ikke bruger en mobilitystok, der kan mærke og opfange glaspartiet, vil let kunne forveksle et glasparti med en åbning. Men det gælder også mennesker, som lever med demens.
Det er både ubehageligt og pinligt, men det er ikke altid vores egen skyld. For – som både SBI-anvisning 272 og Bygningsreglementet foreskriver – så skal større glaspartier markeres for at undgå ulykker.
Vi fokuserer i denne artikel på de overvejelser, der er værd at gå igennem i forbindelse med markering af glas.
Lysindfald og visuel forbindelse er nogle af de kvaliteter, man i et byggeri ønsker at opnå med et glasparti fra gulv til loft. Uheldigvis er sådanne glaspartier forbundet med en fare for personskade.
To af de otte mål for universelt design, nummer tre om bevidsthed og nummer fire om forståelse, fremhæver netop den kognitive proces, der finder sted i afkodningen af vores omgivelser.
Hvis vi ikke modtager information fra det fysiske miljø, om at det vi tror, er en åbning, faktisk er et glasparti, så fortsætter vi fremad, uden at hjernen sender signal til at stoppe. Det er ikke altid, at hjernen kan afkode det – det kan skyldes både forhold hos os selv, men også omgivelserne, vejret eller at det simpelthen ikke er tydeligt.
For en markering skal selvfølgelig være så tydelig, at vi kan registrere den. Der er andre muligheder end markering, for bygningsreglementet opererer også med værn og afskærmning, men det virker umiddelbart voldsomt med et værn eller en afskærmning foran et glasparti.
Generelt kan vi reducere risikoen for ulykker ved at tænke glaspartiet ift. flow og orientering i en bygning. Det skal også ses i forhold til bygningens eller det pågældende steds funktion: Er det eksempelvis et sted, hvor brugerne typisk har travlt, fordi de skal nå et fly eller en tid hos lægen?
Er det muligt at undgå en placering af glaspartiet et sted, hvor bygningens struktur og funktioner giver os anledning til at tænke, at vi skal passere igennem? Tænk også efter en ekstra gang, hvis et glasparti er placeret der, hvor folk har haft et ophold i deres flow – nogle gange kan vi være mindre opmærksomme, når vi fx begynder at gå igen eller rejser os op efter et ophold.
Vi er ikke alle lige høje, og samtidig vil der også være en variation i, at nogle af os går, og nogle bruger en kørestol. Der er også en forskel i, hvordan voksne mennesker og børn afkoder deres miljø – og hvor hurtigt. Derfor skal markeringerne være tydelig for flest muligt. Overvej derfor:
Kan man se markeringen fra begge sider af glasset? Og er den tydelig – også fra forskellige højder?
Har du sikret, at markeringen ikke hæmmer udsynet for den, som sidder ned? Kan man også som en person med nedsat syn, der orienterer sig langs gulvet, opdage markeringen? Eller hvis man kigger ligefrem som stående?
Der er forskellige forhold, som man skal huske på. Derfor er der en anbefaling om at placere markering i tre højder: 100-300 mm, 900-1000 mm og 1500-1600 mm over gulvet.
En markering på et glasparti optræder altid i samspil med baggrunden, som oftest vil være gulvfladen bag glasset. Men alt efter lysforhold – dagslys og kunstlys – vil dette samspil variere.
Har du tænkt i kontrast mellem markering og baggrund? For jo større kontrast desto nemmere er det at opfatte en markering. I artiklen om luminanskontrast viser et diagram på baggrund af Michelsons formel de egnede kombinationer af lysreflektionsværdi (LRV) bl.a. for at undgå en potentiel fare.
Det gælder også ved ornamentglas, farvet glas, sikkerhedstrådglas, lamineret glas med afmærkning eller sandblæst glas, men her kan det være sværere at opnå tilstrækkelig kontrast.
En kombination af lyse og mørke farver er god, for når baggrunden er lys, så giver den mørke markering kontrast. Omvendt så giver en mørk baggrund den lyse markering kontrast. Kontrast i denne sammenhæng er luminanskontrast.
Når markeringerne på glasset kun består af en enkelt farve, er det gulvet bag glasset, som skal have luminanskontrast til afmærkningerne.
Hvis man kun ønsker en enkelt farve på markeringen, og der opstår tvivl om valg af enten en lys eller mørk farve, så vælg den lyse farve, da den vil lyse op, når der er dæmpet belysning fx om aftenen.
Hvis afmærkningerne består af to forskellige farver, kan man se forskel? Og er forskellen stor nok?
Igen angiver diagrammet over de egnede kombinationer af lysrefleksionsværdi en indbyrdes forskel i LRV på mindst 60 %. Som man også kan se, så skal den lyseste farve have en LRV på 50.
Hvordan er afmærkningens holdbarhed over tid? Mister den intensitet?
Er det muligt at opdage markeringen på glaspartiet? Et smalt bånd eller en række små prikker er vanskelige at få øje på – særligt for dem, som har nedsat syn.
Er højden på båndet eller elementerne i båndet 75 - 100 mm, så man lægger mærke til det? Er mønstret af elementer så tæt, at 75 % af arealet i båndet er markeret - og med en kontrastfarve?
Hvis man anvender to farver med indbyrdes luminanskontrast på 60% (jf. Michelson), bør hver farve dække mindst 30% og tilsammen 75% af arealet på 100 mm højde.
Mange kontormiljøer har mødefaciliteter med en glasfacade for at få dagslys ind i rummet. Samtidig kan det være behageligt for brugerne af rummet, at de ikke oplever at sidde i et akvarium, hvor de kan føle sig udstillet.
Bidrager afskærmningen til, at glasfacaden ikke bliver overset? Uanset hvor markant afskærmningen er, bør den basere sig på disse grundlæggende principper.
Er det muligt at finde glasdøren? Og undgår man at den forveksles med en åbning?
Er døren markeret så godt, at man opdager den, når den står åben? Eller er døren indrammet med en bred kant, så det ikke er nødvendigt at tænke i en markering af glasset? Her taler SBI-anvisning 272 om en 100 mm bred kant, men DS/CEN/TR17621 siger 75 mm.
I det følgende galleri har vi samlet nogle eksempler på nogle af de problemstillinger, som er forbundet med markering af glas.
Husk, at du altid er velkommen til at give os et tip, hvis du støder på en særligt god løsning – og det må selvfølgelig også gerne være en, du selv har lavet. Du kan dele den med os på hej@rumsans.dk
Et eksempel på brug af sort og hvid med store prikker fra en lufthavn, som anvendes både nat og dag.
To rækker er bedre end en. Men når prikkerne i rækken er små, er de vanskelige at opdage.
Udsmykningen af glasset kan være vanskeligt at opdage grundet størrelsen på prikkerne. Heldigvis fungerer rammen om døren også som en markering. Den sorte farve skaber kontrast til resten af miljøet.
Her er en dobbelt markering i form af en udsmykning og reoler bag glasset, som også fungerer som afskærmning.
Prikkerne kan nemt forsvinde på en forvirrende baggrund af spejling og kunstlys. I dette tilfælde, kan der trækkes et gardin for auditoriet langs glasfacaden, og da bliver baggrunden roligere og prikkerne tydeligere. Det ser man til højre i billedet ved en anden glasvæg.
Stien udenfor fortsætter i samme retning, som man ankommer til rummet men spærres af en glasvæg. Dermed ledes man helt naturligt i den gale retning. Derfor stiger risikoen for koalision - og behovet for advarsel. Denne markering kan være vanskelig at opdage for alle uanset synsnedsættelse eller ej.
Logo kan anvendes i markering - og i alle størrelser. Nogle gange vil spejlinger glasset dominere.
Et eksempel på brug af sort og hvid med store prikker fra en lufthavn, som anvendes både nat og dag.
To rækker er bedre end en. Men når prikkerne i rækken er små, er de vanskelige at opdage.
Udsmykningen af glasset kan være vanskeligt at opdage grundet størrelsen på prikkerne. Heldigvis fungerer rammen om døren også som en markering. Den sorte farve skaber kontrast til resten af miljøet.
Her er en dobbelt markering i form af en udsmykning og reoler bag glasset, som også fungerer som afskærmning.
Prikkerne kan nemt forsvinde på en forvirrende baggrund af spejling og kunstlys. I dette tilfælde, kan der trækkes et gardin for auditoriet langs glasfacaden, og da bliver baggrunden roligere og prikkerne tydeligere. Det ser man til højre i billedet ved en anden glasvæg.
Stien udenfor fortsætter i samme retning, som man ankommer til rummet men spærres af en glasvæg. Dermed ledes man helt naturligt i den gale retning. Derfor stiger risikoen for koalision - og behovet for advarsel. Denne markering kan være vanskelig at opdage for alle uanset synsnedsættelse eller ej.
Logo kan anvendes i markering - og i alle størrelser. Nogle gange vil spejlinger glasset dominere.
