At opleve på egen krop gennem simulering, at omgivelserne er utilgængelige, det er en øjenåbner for mange. Nohrcon har udvidet sit kursusprogram med et prøv-selv-kursus d. 12. marts i Århus.
Der er brug for en palette af metoder til at tilvejebringe viden om og forståelse af brugernes behov og deres oplevelse af det byggede miljø. Det har vi tidligere peget på her på Rumsans. Prøv-selv-kurset kan netop fungere som en øjenåbner for, hvordan det fysiske miljø kan være utilgængeligt og dermed ekskluderende. Men prøv-selv-kurset kan ikke stå alene, og giver ikke en reel oplevelse af, hvad det vil sige at være eksempelvis kørestolsbruger, for du kan rejse dig fra kørestolen og gå hjem bagefter - det kan man ikke som kørestolsbruger. Men derfor har kurset alligevel sin berettigelse.
Nu kan du selv prøve at bevæge dig rundt i Filmbyen i en kørestol eller med bind for øjenene. Det foregår i selskab med de to eksperter Lone Sigbrand og Søren Ginnerup, når Nohrcon inviterer til workshop med simulering i både bygning, uderum og gademiljø i Århus d. 12. marts 2025.
Find mere information om kurset og tilmelding her.