En ny håndbog udgivet af Vejdirektoratet byder på vejledning og anbefalinger til, hvordan tilgængelighed og universelt design kan implementeres i både offentlige og private vejprojekter – og det er en håndbog, som samlet set er et glimrende værktøj for branchen.
Universelt design betyder ikke nødvendigvis, at alle skal kunne bruge den samme løsning, men derimod at et design rummer valgmulighed og - frihed. Samtidig er der dog et sted, hvor det er yderst hensigtsmæssigt, at alle navigerer efter samme regler og har mulighed for at bruge de samme løsninger: i trafikken. Og hvordan man udformer færdselsarealer på en måde, så alle kan bruge dem og komme sikkert frem, kommer en ny udgave af Vejdirektoratets håndbog “Færdselsarealer for alle – universelt design og tilgængelighed, Trafikarealer i by-og landområder” med en række anbefalinger til.
“I et bredere samfundsmæssigt bæredygtighedsperspektiv gælder det, at universelt designede og tilgængelige vej-, gade- og pladsarealer understøtter en øget mobilitet for mennesker med funktionsnedsættelser,” står der i indledningen, som også påpeger, at dette arbejde således understøtter dagsordenen om Leave No One Behind og specifikt FN’s Verdensmål 9.1, 11.2 og 11.7. Men man kunne også gå endnu videre og sige, at dette arbejde ikke blot er godt, fordi det er bæredygtigt, men helt nødvendigt, fordi vi har forpligtet os til at sikre ligeværdighed og ligestilling med ratificeringen af FN’s handicapkonvention.
Det fremhæves, at formålet med håndbogen er, at hindre unødige barrierer for mennesker med funktionsnedsættelser i vejprojekter. Man kunne her tilføje, at vi alle – børn som voksne – har gavn af trafikale forhold, der fungerer, hvor fodgængerovergangen er let at finde, hvor der er en bænk på vejen, vi kan hvile på, og veje der er godt belyste om aftenen. Forhold som disse kan møde basale behov for visse brugergrupper, men de er med til at skabe velbefindende hos os alle sammen.
Den nye håndbog kommer omkring rigtig mange tematikker, og denne gang med langt flere illustrationer af principper og løsninger end tidligere udgaver af håndbogen. Her er bl.a. råd til udformningen af en trappe, et fortov eller en rampe, samtidig med at den giver vejledning i forhold til belysning og beplantning. Hvert afsnit er ledsaget af en angivelse af de brugergrupper, som har særlig god gavn af et tiltag.
Håndbogen har status som vejregel dvs. vejledning samt anbefaling og lægger på flere områder op til både valgmulighed og fleksibilitet – der er altså ikke kun én god løsning til en given situation. Anbefalingerne er dog et supplement til den gældende lovgivning på området, og det understreges i indledningen, at det er de skrappeste krav, der skal følges i tilfælde af overlappende krav. Man kunne måske savne, at årsagerne til de konkrete løsninger blev formidlet lidt tydeligere, men anbefalingerne udgør alligevel samlet set et glimrende værktøj at vende tilbage til i løbet af sin designproces.
Når vi udformer veje, pladser og gader med menneskelig mangfoldighed for øje, så understøtter vi alle menneskers lige muligheder for at deltage i samfundet. Man kan derfor forstå dette arbejde i forlængelse af Steinfelds og Maisels otte mål for universelt design, særligt mål nr. 6, der italesætter den sociale integration: Et design skal behandle alle grupper med respekt og værdighed.
De otte mål kan altså også benyttes som en ledelinje til at udforme universelt design – i såvel vejprojekter som byrumsprojekter.
