Edward Steinfeld og Jordana Maisel har formuleret otte mål for universelt design. Vi har sat os for at fortolke dem i en dansk kontekst for at tilbyde en indgang, der kan starte en samtale på alle tidspunkter af processen – fra opstart til evaluering – om hvordan vi skaber arkitektur for menneskelig mangfoldighed, inklusion og ligeværdighed.
Universelt design er ikke et statisk begreb, men hele tiden i udvikling. Det betyder også, at der ikke findes faste formler eller løsninger. Universelt design er en måde at tænke på, og den tankegang skal indarbejdes fra den allerførste streg. Men selvom universelt design ikke har nogen facitliste, findes der forskellige indgange, som kan hjælpe undervejs i designprocessen, så den menneskelige mangfoldighed og nødvendige ligeværdighed bliver indtænkt helt fra starten af ethvert projekt.
Som en sådan indgang kan man forstå amerikanske Edward Steinfeld og Jordana Maisels otte mål for universelt design. De formulerede oprindeligt målene i 2012 som en form for manifest – som en videreudvikling og en kritik af de syv principper fra 15 år tidligere. Formålet med de nye otte mål var at give social deltagelse samt sundhed og velvære en større rolle. Intentionen var tillige at formulere dem kortfattet og præcis og på en måde, hvor effekten af målene bliver målbar.
De mål har vi taget op i vores skandinaviske kontekst og forsøger i denne serie at udlægge dem som et brugbart perspektiv og metode til at arbejde med universelt design. Gennem otte artikler – en for hvert mål – udlægger og fortolker vi de oprindelige tanker, som er formuleret og beskrevet i bogen Universal Design – Creating Inclusive Environments fra 2012.
Det er et spørgsmål, der bliver ved med at dukke op – på Rumsans og i branchen generelt: Hvordan arbejder man med universelt design? En fremgangsmåde kan være at tage udgangspunkt i de otte mål.
Når vi trækker de otte mål frem, er det, fordi de kan betragtes som en form for værdibaserede pejlemærker, der på et overordnet plan kan inspirere og guide. Som Inge Mette Kirkebys studie fra 2015 viste, så bliver arkitekter ikke inspireret af Bygningsreglementets målkrav, men viden om brugerne og/eller værdier. Og her kan de otte mål fungere som en katalysator for en dialog om, hvordan mangfoldighed, ligeværdighed og inklusion kan fortolkes i et projekt ift. de brugerne og den pågældende funktion i projektet.
I fortolkningen af andres arbejde, her de otte mål, ligger en risiko for forenkling eller fastlåsning. Vi vover den risiko af to årsager: 1) det er nødvendigt med en dansk eller skandinavisk forståelsesramme for de otte mål, der oprindeligt er formuleret i en amerikansk kontekst, som på mange måder er forskellige for vores egen og 2) for at kunne inspirere til en ny åbenhed, der muliggør, at universelt design udfolder sig som et verdenssyn og en designideologi.
Forsimpling er på ingen måde vores intention, da de otte mål netop besidder en fortolkningsmæssig åbenhed, der er interessant at designe ud fra uanset skala. Nogle gode løsninger vil måske ende op som standarder, der ikke behøver at blive opfundet om og om igen, men det vil ikke blive de løsninger, som driver projektet.
Universelt design er en tilgang, hvor det både er det befriende og det udfordrende, at der ikke er nogen færdige svar. De skal skabes på ny i ethvert projekt.
Nedenfor kan du finde de enkelte artikler om hvert mål. Vi anbefaler, at du læser dem i rækkefølge, da de danner udgangspunkt for hinanden.
