For mange vil universelt design være lig med de syv principper, som blev formuleret af en gruppe forskere og arkitekter tilbage i 1997. Dem kigger vi nærmere på her.
Der findes ingen regler for universelt design. Men i 1997 fik vi et sæt af syv principper, som beskriver de designmæssige kriterier, som gør universelt design muligt. Principperne kan betragtes som en form for praksisorienteret manifest med henblik på at være brugbare for den mest mangfoldige brugergruppe.
Holdet bag de syv principper påpeger, at det ikke er intentionen, at disse principper alene skal bestemme alle kriterier for, hvad godt design er – kun ’universally usable design’. Udover anvendeligheden forklarer de, at andre faktorer også er vigtige, såsom æstetik, økonomi, sikkerhed, samt hensyn til køn og kultur. Disse faktorer skal også inddrages, når der designes.¹
Holdet, der formulerede de syv principper, består af (i alfabetisk rækkefølge): Bettye Rose Connell, Mike Jones, Ron Mace, Jim Mueller, Abir Mullick, Elaine Ostroff, Jon Sanford, Ed Steinfeld, Molly Story og Griegg Vanderheiden.
Senere hen blev de syv principper suppleret af otte mål, som italesætter et formål med designet – det skal bl.a. være let at forstå, bidrage til velvære og være kulturelt hensigtsmæssigt. Find en introduktion til Steinfeld og Maisels otte mål for universelt design her.
Universelt design tilbyder alle mennesker at bruge de samme funktioner i en bygning; hvis ikke på præcis samme måde så lignende. Designet skal appellere til alle mennesker og sørge for privatliv, sikkerhed og tryghed for alle for at forhindre stigmatisering af bestemte grupper eller personer.
Universelt design stiller gerne flere muligheder til rådighed, så hver enkelt person kan vælge den, der passer bedst til sit eller sine behov. Det kan være i form af at alle ting skal være brugbare for både højre- og venstrehåndet, men også at funktioner kan tilpasses den enkelte brugers bevægelighed og hastighed.
Ved at eliminere al unødig kompleksitet i byggeriet bliver alle arealer og funktioner tilgængelige for flest mulige uagtet brugernes sprog og læsefærdigheder. Det betyder bl.a. at bygningen er konsekvent i forhold til brugernes forventning og intuition.
Essentielle informationer i bygningen, fx omkring orientering, formidles på flere samtidige måder, der åbner op for, at den kan forstås med brug af flere forskellige sanser: Se, høre, føle. Det er desuden vigtigt, at der er tilstrækkelig kontrast mellem informationen, eksempelvis på et skilt, og omgivelserne. Og bygningen har naturligvis implementeret løsninger, der gør informationer kompatible med diverse hjælpemidler.
Designet sørger for, at minimere risikoen for at begå fejl og for, at konsekvenserne ved utilsigtede eller uforsætlige handlinger ikke har nævneværdige konsekvenser. Det har bl.a. betydning for den måde bygningen indrettes på, så de mest brugte funktioner eller elementer er let tilgængelige, mens de, der udgør en risiko, ikke er det.
Bygningen er indrettet sådan, at man kan bruge og opholde sig i den med så lidt fysisk anstrengelse som muligt. Derfor er enkelte elementer effektive, har minimale gentagelser og tillader brugeren at anvende dem med en neutral kropsposition.
Arealer og passager er indrettet med nok plads til, at alle kan være der eller komme igennem uagtet deres bevægelighed eller brug for en ledsager. Det betyder også, at alt skal kunne ses og nås fra såvel stående som siddende position.
¹ Poster med de syv principper fra The Universal Design Centre
