I denne serie præsenterer vi Steinfeld og Maisels otte mål for universelt design og viser nogle eksempler på, hvordan disse mål kan fortolkes. For at kunne navigere i verden er det ikke nok, at vi får information fra det fysiske miljø – vi skal også kunne forstå den og handle ud fra den. Og den effekt rummer mål fire.
I artiklen om mål nummer tre skrev vi om bevidsthed, perception og multisanselig designstrategi. Men det kan ikke stå alene. Der er et betydeligt overlap mellem mål tre og fire, og det skal helst spille sammen, for at den samlede oplevelse er positiv. Det er nemlig ikke nok, at det fysiske miljø skaber bevidsthed om nødvendig information – den information skal også let kunne afkodes og forstås. Vi er her altså nået til kognitionen.
Mål 4: Forståelse
Brugsfunktioner skal være intuitive, klare og utvetydige.
Både perceptionen og kognitionen er forskellig fra menneske til menneske, og vores forudsætninger for at opfatte og forstå information er ikke de samme. I forhold til kognitionen skal man være bevidst om, at den er subjektiv og formet af både erfaringer og den pågældende kulturelle kontekst. Begge dele skal designet kunne håndtere.
Der er et gensidigt forhold mellem den fysiske verden og den oplevede verden. Når vi søger og senere bearbejder information i et fysisk miljø, gør vi det på basis af vores erfaringer – kort sagt leder vi efter det, vi kender: former, ikoner, symboler eller velkendte dufte, lyde og så videre. Hvis den nødvendige information ikke er til stede, eller den overdøves af “unødvendig” stimuli, er der risiko for forkert brug til irritation eller måske endda til fare for brugerne. Det gælder overalt, men det er selvfølgelig centralt i wayfinding og orientering.
I galleriet nedenfor har vi udvalgt nogle eksempler, hvor designet understøtter forståelsen. Umiddelbart kan det se ud, som om at vi kun bifalder runde og bløde former, men det er dog ikke tilfældet.
For at understøtte et godt og letforståeligt design anbefaler Steinfeld og Maisel, at du i designet:
De to amerikanske forskere Edward Steinfeld og Jordana Maisel definerede i 2012 universelt design som “a design process that enables and empowers a diverse population by improving human performance, health and wellness, and social participation.”
I samme forbindelse udviklede de otte konkrete mål, som peger på udbyttet af det pågældende design, der kan vurderes og måles – men også bruges ifm. alle skalaer: fra design af brugsgenstande og digitale brugerflader til bygninger, uderum og byer.
De otte mål er inddelt i kategorier, så mål 1-4 handler om menneskelig performance, som via mål nr. 5 om velvære bliver knyttet sammen med målene for sundhed, trivsel og social deltagelse i nr. 6-8.
Målene beskrives i bogen "Universal Design: Creating Inclusive Environments", men præsenteres også i deres oprindelige form online her.
Du kan læse mere om universelt design som begreb og den historiske udvikling, det har været igennem her.
I biblioteket på Heerup skole har man, som på mange andre biblioteker, fokus på at inspirere børnene til at tage en bog ned fra hylden. Derfor står bøgerne med forsiden fremad, så forsiderne kan appellere til børnene. Samtidig skal det være let aflæseligt og forståeligt, at dette sted er et bibliotek.
På Stortoget Hamar finder vi den sociale ring -- en cirkelform, der inviterer alle til at tage plads. Med sit simple formsprog og rige muligheder for passage og ophold er her lagt op til intuitiv brug, som alle kan forstå. Den runde form leder bogstaveligt folk rundt – men de tydelige trin tillader også en smutvej.
Børnene på Heerup Skole orienterer sig i forhold til det grønne uderum, som skolen er designet omkring. Hvis de oplever, at der er for mange mennesker et sted på gangen, og de ikke har lyst til at gå forbi dem, så går de den anden vej rundt.
Kanter og trin appellerer til, at man kan sætte sig på dem. Det kan man her, og det er også her børnene fra byens institutioner spiser deres madpakker, når de besøger Kulturværftet i Helsingør. Med tiden er der blev indkøbt sækkestole, som viser, at her kan man slænge sig. Skal man være opvokset i Skandinavien for at forstå det?