Om

Universelt design – et begreb i udvikling

Universelt design – et begreb i udvikling

Om

Ideen om universelt design (universal design) opstod i USA omkring 1980. Uanset om man tænker det som ideologi, strategi eller designkoncept, har det undergået stadige forandringer fra at have fokus på integrationen af enkelte brugergrupper i et design for alle til at være et koncept, der fokuserer på social bæredygtighed.

Universelt design, universell utformning, design for alle. Der findes mange måder at tale om det begreb inden for arkitekturen, som vi her på Rumsans har sat os for at belyse fra mange forskellige perspektiver. Og uanset om man hælder til det amerikanske, norske eller lettere omskrevne design for alle, så dækker det over et begreb, en ideologi, en tilgang eller et koncept, som har som sit fremmeste mål at designe til menneskelig mangfoldighed. Design som skaber lighed, som inkluderer alle mennesker uanset krop, kultur, køn eller alder, og som kombinerer praktiske og funktionelle løsninger i ét æstetisk udtryk, der tillige omfatter sanselige, stimulerende og oplevelsesmæssige tiltag.

Vi har skrevet mere om forholdet mellem ligesværdighed og inklusion, og om hvordan universelt design anerkender en mere mangfoldig brugergruppe, men vigtigt er det især at holde sig for øje, at universelt design ikke er lig med tilgængelighed. Men snarere, at tilgængelighed blot er en del af den palette af løsninger, som universelt design som tilgang stiller til rådighed.

Opgør med opdeling mellem ‘almindelige’ og ‘særlige løsninger’

Vi finder den tidlige formulering af universelt design i 1980’ernes USA, hvor arkitekten Ron Mace, der i øvrigt selv brugte kørestol, havde kæmpet for barrier free-bevægelsen og for at få krav om tilgængelighed ind i byggelovgivningen. Mace formulerede det blandt andet således:

Universal design is the design of products and environments to be usable by all people, to the greatest extent possible, without the need for adaptation or specialized design.¹

Universelt design er simpelthen en måde at designe en bygning eller en facilitet på, til en lille ekstra udgift eller ingen ekstraomkostninger, så den både er attraktiv og funktionel for alle mennesker, uanset om de har en funktionsnedsættelse eller ej. Idéen er at fjerne det dyre ’specielle/særlige’ mærkat fra produkter og designs for mennesker med mobilitetsproblemer og på den samme tid eliminere institutionspræget ved mange tilgængelige aktuelle designs.²

Begrebet er et forsøg på at gøre opgør med en opdeling i særlige løsninger – ofte med et institutionsudtryk til mennesker med specielle behov – som afstedkommer en stigmatisering af disse mennesker.³ Det er et forsøg på at undgå en opdeling i ’dem og os’ og i stedet fokusere på et ’vi’: før eller siden vil vi alle sammen opleve nedsat funktionsevne på den ene eller anden måde; kronisk eller midlertidig.

Universelt design er mere end traditionel tilgængelighed

I en dansk kontekst er tilgængelighed, som tidligere gik under navnet handicaptilgængelighed, blevet synonymt med bygningsreglementets krav for både tegnestuer og bygherrer.⁴ Men universelt design er ikke det samme som traditionel tilgængelighed, det er meget mere end det.

Hvor (handicap)tilgængelighed forstås og fortolkes som særlige designtiltag rettet mod en specifik brugergruppe, så er universelt design et designbegreb, der tænker alle brugere ind i et livstidsperspektiv. På den måde rummer universelt design muligheden for, at alle mennesker på et tidspunkt i deres liv vil opleve større eller mindre funktionsnedsættelser såsom hørenedsættelse eller et brækket ben.

Den universelle løsning kan godt rumme flere muligheder

Da universelt design var et helt nyt begreb, var der stor opmærksomhed på at skabe en specifik løsning, som kunne fungere godt for alle – en universel løsning. Den forståelse er sidenhen blevet indarbejdet i FN’s konvention for personer med handicap.

FN-konventionen betegner tilgængeligheden som et middel i modsætning til universelt design, som optræder som en overordnet målsætning. I dag tænker vi ikke længere universelt design som en øvelse i at finde den ene løsning, der passer til alles behov, men derimod mod et samspil af løsninger, der giver den enkelte bruger valgmulighed til at finde den perfekte løsning for sig og sine behov.

Den amerikanske og den europæiske tilgang

I 1997 ledede Ron Mace en gruppe på North Carolina State University, som udarbejdede en definition på universal design. Definitionen er opbygget af syv principper for universelt design. De er aldrig rigtig slået an i Danmark, hvorimod de i Norge er blevet en del af arbejdet med universell utforming fra statslig side.

På et europæisk plan har netværket EIDD Design for all Europe tillige siden 1993 haft fokus på at designe for alle. I 2004 mødtes netværket og udarbejdede Stockholms deklarationen, her blev Design for All defineret:

Design for All is design for human diversity, social inclusion and equality.

Den europæiske tilgang har været langt mere eksplicit omkring sociale inklusion og ligeværdighed, end man var i USA, men det ændrede sig.

Social bæredygtighed og Steinfelds otte mål  

Arkitekten Edward Steinfeld, der også var med i gruppen på North Carolina State University, har senere påpeget, at designerne inden for industridesign, har taget universelt design til sig, mens det samme ikke er sket blandt arkitekterne. Samtidig påpeger Steinfeld, at usability, anvendelighed eller brugbarhed var i fokus med den oprindelige definition.

Steinfeld har senere gentænkt universelt design med udgangspunkt i social inklusion og for at gøre universelt design mere relevant udvidet sit fokus til også at omhandle etniske minoriteter, lavindkomstgrupper, LGBT+ og andre grupper, som ofte har oplevet, at et design har bidraget til diskrimination. Han betragter grebet som en proces “that enables and empowers a diverse population by improving human performance, health and wellness and social participation.”⁹ Processen begynder, ifølge Steinfeld, med politikker, der fører videre til en forestilling om projektet, som implementeres i en designproces. Herefter følger en realisering i et design og en konstruktion, som fortsætter gennem ledelse og forretningspraksisser. 

Sammen med Joana Majsel har Steinfeld formuleret otte mål¹⁰, som skal have en klar effekt:

  1. Passe til flere kroppe
    Imødekommer et bredt spektrum af kropsstørrelser og motoriske evner.
  2. Komfort
    Udfordringer holdes inden for rimelige grænser i forhold til kropsfunktion.
  3. Klarhed
    Sikrer at vigtig brugsinformation let og ubesværet kan opfattes og forstås.
  4. Forståelse
    Klare, entydige og intuitive betjeningsmuligheder og brug.
  5. Velvære
    Bidrage til sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og beskytter mod uheld.
  6. Social integration
    Behandler alle grupper med værdighed og respekt.
  7. Personligt præg
    Indarbejder valgmuligheder og mulighed for at udtrykke individuelle præferencer.
  8. Kulturel hensigtsmæssighed
    Respekterer og styrker kulturelle værdier og den sociale og miljømæssige kontekst for ethvert designprojekt.

Uanset om vi vælger de syv principper, de otte mål eller noget tredje som udgangspunkt for arbejdet med universelt design, så må vi i det enkelte projekt hver gang definere, hvordan vi forstår og betragter universelt design. Først der får vi skabt et udgangspunkt for at vurdere og diskutere, hvordan universelt design skal komme til udtryk i det fysiske design. Ellers kan det nemt ende med blot at blive den traditionelle tilgængelighed.

¹ The Center for Universal Design

² Universal Design, Barrier Free Environments for Everyone. Af Ron Mace i Designers West. 33, (1), (1985), s. 147-152.

³ Ibid.

⁴ Grangaard, Sidse: Analyse af bygherrens tilgang til tilgængelighed og universelt design i byggeriet, SBi 2018:02

⁵ Ryhl, Camilla: Tilgængelighed - udfordringer begreber og strategier, SBi 2009:12

⁶ Ryhl, Camilla og Frandsen, Anne Kathrine: Handicaporganisationernes hus Evaluering af proces og værk, 2016

⁷ Design for all: Stockholmsdeklarationen

⁸ Steinfeld, Edward: The Future of Universal Design

⁹ Ibid.

¹⁰ Steinfeld, Edward og Maisel, Jordana L.: Universal Design: Creating Inclusive Environments (De otte mål er oversat af Rumsans)

Universelt design, universell utformning, design for alle. Der findes mange måder at tale om det begreb inden for arkitekturen, som vi her på Rumsans har sat os for at belyse fra mange forskellige perspektiver. Og uanset om man hælder til det amerikanske, norske eller lettere omskrevne design for alle, så dækker det over et begreb, en ideologi, en tilgang eller et koncept, som har som sit fremmeste mål at designe til menneskelig mangfoldighed. Design som skaber lighed, som inkluderer alle mennesker uanset krop, kultur, køn eller alder, og som kombinerer praktiske og funktionelle løsninger i ét æstetisk udtryk, der tillige omfatter sanselige, stimulerende og oplevelsesmæssige tiltag.

Vi har skrevet mere om forholdet mellem ligesværdighed og inklusion, og om hvordan universelt design anerkender en mere mangfoldig brugergruppe, men vigtigt er det især at holde sig for øje, at universelt design ikke er lig med tilgængelighed. Men snarere, at tilgængelighed blot er en del af den palette af løsninger, som universelt design som tilgang stiller til rådighed.

Opgør med opdeling mellem ‘almindelige’ og ‘særlige løsninger’

Vi finder den tidlige formulering af universelt design i 1980’ernes USA, hvor arkitekten Ron Mace, der i øvrigt selv brugte kørestol, havde kæmpet for barrier free-bevægelsen og for at få krav om tilgængelighed ind i byggelovgivningen. Mace formulerede det blandt andet således:

Universal design is the design of products and environments to be usable by all people, to the greatest extent possible, without the need for adaptation or specialized design.¹

Universelt design er simpelthen en måde at designe en bygning eller en facilitet på, til en lille ekstra udgift eller ingen ekstraomkostninger, så den både er attraktiv og funktionel for alle mennesker, uanset om de har en funktionsnedsættelse eller ej. Idéen er at fjerne det dyre ’specielle/særlige’ mærkat fra produkter og designs for mennesker med mobilitetsproblemer og på den samme tid eliminere institutionspræget ved mange tilgængelige aktuelle designs.²

Begrebet er et forsøg på at gøre opgør med en opdeling i særlige løsninger – ofte med et institutionsudtryk til mennesker med specielle behov – som afstedkommer en stigmatisering af disse mennesker.³ Det er et forsøg på at undgå en opdeling i ’dem og os’ og i stedet fokusere på et ’vi’: før eller siden vil vi alle sammen opleve nedsat funktionsevne på den ene eller anden måde; kronisk eller midlertidig.

Universelt design er mere end traditionel tilgængelighed

I en dansk kontekst er tilgængelighed, som tidligere gik under navnet handicaptilgængelighed, blevet synonymt med bygningsreglementets krav for både tegnestuer og bygherrer.⁴ Men universelt design er ikke det samme som traditionel tilgængelighed, det er meget mere end det.

Hvor (handicap)tilgængelighed forstås og fortolkes som særlige designtiltag rettet mod en specifik brugergruppe, så er universelt design et designbegreb, der tænker alle brugere ind i et livstidsperspektiv. På den måde rummer universelt design muligheden for, at alle mennesker på et tidspunkt i deres liv vil opleve større eller mindre funktionsnedsættelser såsom hørenedsættelse eller et brækket ben.

Den universelle løsning kan godt rumme flere muligheder

Da universelt design var et helt nyt begreb, var der stor opmærksomhed på at skabe en specifik løsning, som kunne fungere godt for alle – en universel løsning. Den forståelse er sidenhen blevet indarbejdet i FN’s konvention for personer med handicap.

FN-konventionen betegner tilgængeligheden som et middel i modsætning til universelt design, som optræder som en overordnet målsætning. I dag tænker vi ikke længere universelt design som en øvelse i at finde den ene løsning, der passer til alles behov, men derimod mod et samspil af løsninger, der giver den enkelte bruger valgmulighed til at finde den perfekte løsning for sig og sine behov.

Den amerikanske og den europæiske tilgang

I 1997 ledede Ron Mace en gruppe på North Carolina State University, som udarbejdede en definition på universal design. Definitionen er opbygget af syv principper for universelt design. De er aldrig rigtig slået an i Danmark, hvorimod de i Norge er blevet en del af arbejdet med universell utforming fra statslig side.

På et europæisk plan har netværket EIDD Design for all Europe tillige siden 1993 haft fokus på at designe for alle. I 2004 mødtes netværket og udarbejdede Stockholms deklarationen, her blev Design for All defineret:

Design for All is design for human diversity, social inclusion and equality.

Den europæiske tilgang har været langt mere eksplicit omkring sociale inklusion og ligeværdighed, end man var i USA, men det ændrede sig.

Social bæredygtighed og Steinfelds otte mål  

Arkitekten Edward Steinfeld, der også var med i gruppen på North Carolina State University, har senere påpeget, at designerne inden for industridesign, har taget universelt design til sig, mens det samme ikke er sket blandt arkitekterne. Samtidig påpeger Steinfeld, at usability, anvendelighed eller brugbarhed var i fokus med den oprindelige definition.

Steinfeld har senere gentænkt universelt design med udgangspunkt i social inklusion og for at gøre universelt design mere relevant udvidet sit fokus til også at omhandle etniske minoriteter, lavindkomstgrupper, LGBT+ og andre grupper, som ofte har oplevet, at et design har bidraget til diskrimination. Han betragter grebet som en proces “that enables and empowers a diverse population by improving human performance, health and wellness and social participation.”⁹ Processen begynder, ifølge Steinfeld, med politikker, der fører videre til en forestilling om projektet, som implementeres i en designproces. Herefter følger en realisering i et design og en konstruktion, som fortsætter gennem ledelse og forretningspraksisser. 

Sammen med Joana Majsel har Steinfeld formuleret otte mål¹⁰, som skal have en klar effekt:

  1. Passe til flere kroppe
    Imødekommer et bredt spektrum af kropsstørrelser og motoriske evner.
  2. Komfort
    Udfordringer holdes inden for rimelige grænser i forhold til kropsfunktion.
  3. Klarhed
    Sikrer at vigtig brugsinformation let og ubesværet kan opfattes og forstås.
  4. Forståelse
    Klare, entydige og intuitive betjeningsmuligheder og brug.
  5. Velvære
    Bidrage til sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og beskytter mod uheld.
  6. Social integration
    Behandler alle grupper med værdighed og respekt.
  7. Personligt præg
    Indarbejder valgmuligheder og mulighed for at udtrykke individuelle præferencer.
  8. Kulturel hensigtsmæssighed
    Respekterer og styrker kulturelle værdier og den sociale og miljømæssige kontekst for ethvert designprojekt.

Uanset om vi vælger de syv principper, de otte mål eller noget tredje som udgangspunkt for arbejdet med universelt design, så må vi i det enkelte projekt hver gang definere, hvordan vi forstår og betragter universelt design. Først der får vi skabt et udgangspunkt for at vurdere og diskutere, hvordan universelt design skal komme til udtryk i det fysiske design. Ellers kan det nemt ende med blot at blive den traditionelle tilgængelighed.

Peter Ivey Hansen

Video

No items found.

Galleri

No items found.
No items found.

Også værd at kigge på

Disclaimer

Rumsans ønsker at inspirere og informere om universelt design. Selv når der blot er tale om en detalje, tager vi den med, hvis det kan være til inspiration for andre.