I denne serie præsenterer vi Steinfeld og Maisels otte mål for universelt design og viser nogle eksempler på, hvordan disse mål kan fortolkes. Arkitektur skal danne rammerne for et socialt liv, hvor alle kan være med, og det er tanken bag det sjette mål: Social integration.
Man kan mene, at det at behandle alle mennesker med værdighed og respekt snarere er en grundlæggende værdi og dermed en helt naturlig del af at designe, frem for at se det som et specifikt mål, sådan som Steinfeld og Maisel gør det med mål seks. I modsætning til Bygningsreglementets traditionelle tilgængelighedskrav handler universelt design i langt højere grad om værdier, og dette mål knytter sig til værdien ligeværdighed.
Mål 6: Social integration
Behandle alle grupper med respekt og værdighed.
På Rumsans går begrebet ligeværdighed igen i langt de fleste artikler, for det er et grundvilkår for, at alle kan og vil deltage i samfundet. Mennesker har forskellige fysiske, sociale og sanselige behov, og den mangfoldighed søger universelt design at rumme. Selvom vi ofte har betragtet ligeværdighed som en paraply for universelt design, så er det specifikt formålet med mål nummer seks i Steinfeld og Maisels definition.
Social integration definerer Steinfeld og Maisel som det at behandle alle grupper med respekt og værdighed. Og heri ligger også deltagelse – det er ikke nok, at man kan komme ind ad døren. Man skal også kunne være med i alle bygningens aktiviteter og få en god oplevelse, hvad enten det er en restaurant, et kontor eller et teater. Det handler om at skabe værdige møder mellem mennesker og deres omgivelser.
Vi ser her igen, at dette mål svært kan adskilles fra de øvrige mål. For arkitektur kan ikke skabe inklusion eller ligeværdighed, hvis ikke stedet imødekommer forskellige kroppe, hvis ikke det er rart og trygt for alle, eller hvis ikke man har mulighed for at være med på egne præmisser.
Dog kan man betragte social integration på flere planer: Det konkrete plan for det enkelte menneske og et andet niveau, hvor et sted integreres i omgivelserne. Et eksempel her er Kofoeds Skole, der skaber inklusion af den enkelte elev, men hvor skolen med sin transformation i højere grad blev en integreret del af den by, den er del af.
At føle sig som en del af noget større kan handle om møder på tværs, enten hvor vi interagerer med hinanden eller blot benytter de samme steder. Det handler også om at føle sig godt tilpas og velkommen, men også balancen mellem privat og fælles er i spil – i hvert fald når boligen er involveret.
Det er lettere sagt end gjort at etablere rammer for nye møder og fællesskaber. For der skal bl.a. være noget at mødes om, så mødet opstår naturligt. Måske skal mødet faciliteres, ikke bare af de fysiske rammer men af menneskelige aktører som fx pædagogisk personale, en naturvejleder eller en social vicevært.
I billedgalleriet har vi samlet eksempler på byggerier og uderum, hvor der er arbejdet med den sociale integration på flere niveauer. Listen er på ingen måde udtømmende, men blot nogle eksempler.
De to amerikanske forskere Edward Steinfeld og Jordana Maisel definerede i 2012 universelt design som “a design process that enables and empowers a diverse population by improving human performance, health and wellness, and social participation.”
I samme forbindelse udviklede de otte konkrete mål, som peger på udbyttet af det pågældende design, der kan vurderes og måles – men også bruges ifm. alle skalaer: fra design af brugsgenstande og digitale brugerflader til bygninger, uderum og byer.
De otte mål er inddelt i kategorier, så mål 1-4 handler om menneskelig performance, som via mål nr. 5 om velvære bliver knyttet sammen med målene for sundhed, trivsel og social deltagelse i nr. 6-8.
Målene beskrives i bogen "Universal Design: Creating Inclusive Environments", men præsenteres også i deres oprindelige form online her.
Du kan læse mere om universelt design som begreb og den historiske udvikling, det har været igennem her.
På et tidligere militærområde tæt på et udsat boligområde har man i Randers skabt et område med faciliteten Myretuen, hvor beboere fra nærområdet, men også hele byen, kan mødes omkring mange forskellige naturoplevelser. En af tankerne var at skabe nærhed mellem naturen og indbyggerne i det sociale boligområde, men også at skabe kontakt til området og resten af byen, fordi adgangen til Nordre Fælled går gennem Jennumparken.
Kofoeds Skole har åbnet op mod byen og inviterer byen ind i de nye butikker, der danner en overgang mellem skolen og det omkringliggende samfund. Dette sker med en stor respekt for eleverne på skolen. Reolen bugter sig gennem butikkerne og markerer på en fin måde baglokale -- elevernes zone og kundernes areal.
Værdigheden er sat i forgrunden på dette værested Refettorio Felix i London, ud fra tanken om "at alle mennesker fortjener den samme kvalitet i et rum." Uanset om man er sårbar bruger af stedet eller et firma, der lejer sig ind, så spiser alle ved designermøbler. Her tages alle brugere af stedet alvorligt.
Ibihaven er et boligfællesskab, der med sit atrium tilbyder en ramme om fællesskabet, som kan modvirke ensomhed og bidrage til velvære. En beboer fortæller, at han knapt nok har haft tid til at se tv, efter han flyttede ind, fordi der sker så meget, og beboerne mødes i atriet om aftenen.
Alle boliger i bogruppe 6 i Andelssamfundet Hjortshøj har nærhed til bogruppens fælleshus, hvor personalet holder til. Så er det nemt at deltage i fællesskabet, men også at gå hjem og vende tilbage, når man er klar til fællesskabet. Ligeledes kan man mødes mellem husene, for det er let at slå sig ned på et trin.
Regler om bl.a. maksimal hækkehøjde ved Søhusene har ført til et større fællesskab i boligområdet, hvor man nu mødes på kryds og tværs.
