Om

Universelt design > tilgængelighed

Universelt design > tilgængelighed

Om

Universelt design er et bredere begreb og tankegang, end vi har været vant til med Bygningsreglementets fokus på tilgængelighed. Hvordan skal vi forstå forholdet mellem universelt design og tilgængelighed? Og hvordan kan vi anvende begrebsrammen i praksis?

Tilgængelighed har længe været en del af vores univers, hvad enten vi bygger nyt eller renoverer. Og selvom der er ligheder eller overlap, er det helt centralt, at tilgængelighed ikke er det samme som universelt design. I stedet kan vi betragte tilgængelighed som en delmængde af universelt design.¹

Hvordan skal vi forstå tilgængelighed?

Det findes ikke en entydig definition på tilgængelighed². Tilgængelighed er ikke bare i Danmark blevet synonymt med Bygningsreglementets krav³ også i andre lande refererer tilgængelighed til overholdelse af officielle normer og standarder.²

Der har generelt været en tendens til at fokusere på den fysiske tilgængelighed – hvilket er blevet understøttet af Bygningsreglementets krav, der primært har handlet om at etablere fysisk adgang til en bygning. Tilgængelighed er derfor blevet et udtryk for fysiske og tekniske løsninger eks. rampehældninger og niveaufri adgang.⁴ Løsninger der er rettet mod en særlig mindre gruppe, primært mennesker med en funktionsnedsættelse i bevægeapparatet. Ved kun at operere med den traditionelle fysiske tilgængelighed favner man ikke bredden af brugere og mangfoldigheden i brugerbehovene.  

Model, der viser, at tilgængelighed er en del af universelt design, som snarere skal forstås som en tankegang eller proces.
Modellen er en gengivelse af modellen i artiklen So Much More Than Building Regulations: Universal Design and the Case of Practice af Camilla Ryhl, side 119 i bogen Accessibility as a key enabling knowledge for enhancement of cultural heritage, 2016.

Vi kender endnu ikke alle svarene

Uanset om man betragter universelt design som en ideologi, et koncept eller en proces vil det endelige resultat være løsninger, der er blevet bygget. Resultatet spænder fra et overordnet greb til detaljer. På et mere detaljeret løsningsniveau, kan man ikke komme uden om tilgængelighed – og det skal vi heller ikke.

For vi skal stadig arbejde med ramper og niveaufri adgang – alle de tekniske løsninger, men vi skal bare meget mere end det på alle niveauer. På et overordnet niveau kan formuleringen af en designstrategi eller et manifest være et redskab, mens der på et løsningsniveau, kan arbejdes med andre former for tilgængelighed. Det kan fx være sanselig tilgængelighed og kognitiv tilgængelighed.¹

I en dansk kontekst er det stadig forholdsvis nyt at arbejde med universelt design, så vi skal være opmærksomme på, at vi endnu ikke kender alle svarene. Men vi ser allerede nu, hvordan et oprigtig fokus på og empati med brugerne bringer os et stykke nærmere en inkluderende arkitektur. Universelt design er et begreb i udvikling, og vi har ikke set de sidste ændringer endnu.

Tilgængelighed har længe været en del af vores univers, hvad enten vi bygger nyt eller renoverer. Og selvom der er ligheder eller overlap, er det helt centralt, at tilgængelighed ikke er det samme som universelt design. I stedet kan vi betragte tilgængelighed som en delmængde af universelt design.¹

Hvordan skal vi forstå tilgængelighed?

Det findes ikke en entydig definition på tilgængelighed². Tilgængelighed er ikke bare i Danmark blevet synonymt med Bygningsreglementets krav³ også i andre lande refererer tilgængelighed til overholdelse af officielle normer og standarder.²

Der har generelt været en tendens til at fokusere på den fysiske tilgængelighed – hvilket er blevet understøttet af Bygningsreglementets krav, der primært har handlet om at etablere fysisk adgang til en bygning. Tilgængelighed er derfor blevet et udtryk for fysiske og tekniske løsninger eks. rampehældninger og niveaufri adgang.⁴ Løsninger der er rettet mod en særlig mindre gruppe, primært mennesker med en funktionsnedsættelse i bevægeapparatet. Ved kun at operere med den traditionelle fysiske tilgængelighed favner man ikke bredden af brugere og mangfoldigheden i brugerbehovene.  

Model, der viser, at tilgængelighed er en del af universelt design, som snarere skal forstås som en tankegang eller proces.
Modellen er en gengivelse af modellen i artiklen So Much More Than Building Regulations: Universal Design and the Case of Practice af Camilla Ryhl, side 119 i bogen Accessibility as a key enabling knowledge for enhancement of cultural heritage, 2016.

Vi kender endnu ikke alle svarene

Uanset om man betragter universelt design som en ideologi, et koncept eller en proces vil det endelige resultat være løsninger, der er blevet bygget. Resultatet spænder fra et overordnet greb til detaljer. På et mere detaljeret løsningsniveau, kan man ikke komme uden om tilgængelighed – og det skal vi heller ikke.

For vi skal stadig arbejde med ramper og niveaufri adgang – alle de tekniske løsninger, men vi skal bare meget mere end det på alle niveauer. På et overordnet niveau kan formuleringen af en designstrategi eller et manifest være et redskab, mens der på et løsningsniveau, kan arbejdes med andre former for tilgængelighed. Det kan fx være sanselig tilgængelighed og kognitiv tilgængelighed.¹

I en dansk kontekst er det stadig forholdsvis nyt at arbejde med universelt design, så vi skal være opmærksomme på, at vi endnu ikke kender alle svarene. Men vi ser allerede nu, hvordan et oprigtig fokus på og empati med brugerne bringer os et stykke nærmere en inkluderende arkitektur. Universelt design er et begreb i udvikling, og vi har ikke set de sidste ændringer endnu.

Gengivelse af model, Camilla Ryhl, 2016, side 119

Video

No items found.

Galleri

No items found.
No items found.
Arkitekt
Bygherre / ordregiver
Med støtte fra
Realiseret

+ Læs mere

Litteratur

No items found.

Også værd at kigge på

Disclaimer

Rumsans ønsker at inspirere og informere om universelt design. Selv når der blot er tale om en detalje, tager vi den med, hvis det kan være til inspiration for andre.