Video: Veje til mere inkluderende renovering

Spottet
De fire panelister og moderator på en scene. Den ene panelist forklarer og gestikulerer med armene, mens de andre kigger på ham.
Foto: Dansk Arkitektur Center

Hvordan skaber vi mere inkluderende mødesteder, når vi renoverer eksisterende byggeri? Her hjælper brede samtaler, der forankrer viden og inspirerer. Sådan en samtale fandt sted i slutningen af året, og hvis du gik glip af den, kan du se optagelsen af DAC Dialog om inkluderende renoveringer.

Realiseret
Bygherre
Arkitekt
Se alle
Læs op

Når en udtjent landejendom skal blive fælles mødested, eller en gammel skole skal transformeres til kulturhus, opstår der ofte blinde vinkler i forhold til inklusion. Det var udgangspunktet, da Dansk Arkitektur Center i december inviterede til dialog om universelt design i renovering med afsæt i Tarup-Davinde, der modtog Renoverprisens Specialpris 2025.

Ved arrangementet holdt John Juul Henriksen, direktør for Tarup-Davinde, oplæg om projektet set fra bygherrens perspektiv: Hvad gjorde forskellen? Hvor opstod udfordringerne? Og hvad kan andre projekter tage med sig? Sidse Grangaard, forskningsgruppeleder i Universelt Design ved BUILD, Aalborg Universitet, fulgte op med et forskningsperspektiv på tendenser, potentialer og udfordringer, når vi renoverer eksisterende bygninger til kultur- og rekreative formål.

De to oplæg dannede afsæt for en panelsamtale, hvor Hanne Ullum fra Bygherreforeningen og Louis Mølsted Andersen fra Københavns Kommune også deltog.

Den panelsamtale pegede hurtigt ud over det enkelte projekt.

Louis Mølsted Andersen fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune fortalte, at kommunens byggesagsbehandlere er begyndt at identificere lovgivning, der reelt spænder ben for inkluderende tiltag. Det er erfaringer, der skal samles op og bruges til at justere reglerne fremadrettet.

Han pegede også på behovet for kompetenceudvikling i hele værdikæden. Det er ikke nok, at planlæggeren kender til universelt design – brolæggeren skal også, hvis de gode intentioner skal overleve fra skitse til færdigt byggeri.

Hanne Ullum, vicedirektør i Bygherreforeningen, understregede, at viden om universelt design ikke kan forblive noget, vi slår op i en manual: "Vi skal have det ned i maven og ind i hjernebarken."

Se hele arrangementet her. Man skal angive sin emailadresse.

Film

Video lavet af Dansk Arkitektur Center.

Foto ©  

Foto ©

Læs mere

Litteratur

No items found.

Også værd at læse