Arbejd med FN’s verdensmål med universelt design som designstrategi

Om
FN's logo for de 17 verdensmål. En rund grafik med 17 felter i forskellige farver. Tekst i midten hvor der står "De 17 verdensmål - sådan kommer I igang"

197 målepunkter skal gøre verdensmålene konkrete i Danmark. Men de inkluderer et for snævert fokus, når det handler om at skabe bæredygtige byer – for alle. En ny publikation giver arkitekter input til, hvordan man kan implementere arbejdet med verdensmålene.

FN’s 17 verdensmål beskriver en vision for en bedre og mere bæredygtig verden. På et visionsplan kan målene forekomme abstrakte og dermed vanskelige at håndtere – for hvor skal man begynde for at tage første skridt mod forandring? Derfor tog 2030-Panelet i 2019 initiativ til Vores Mål-projektet – det første af sin slags på verdensplan – for at bidrage til implementeringen af målene i Danmark.

Vores Mål- Projektet har på baggrund af en proces med workshops, debatter og digital inddragelse på sociale medier haft 52 eksperter til at bearbejde de mange input til et antal danske målepunkter, som relaterer sig til den danske kontekst.

Nu har vi i Danmark fået 197 målepunkter. De omhandler vidensområder, der allerede eksisterer kortlægning af, så vi kender status i dag. Det gør det muligt, at man i 2030 eller tidligere kan måle og dermed tjekke op på resultaterne ved at sammenligne.

Spørgsmålet vil da være, om målepunkterne favner målene?

Fokus på tryghed er ikke nok

Et mål, som relaterer sig til vores fokus her på Rumsans, er Verdensmål 11 om bæredygtige byer, der i delpunktet 11.7 tydeliggøres: “Inden 2030 skal der gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlige rum, især for kvinder og børn, for ældre mennesker og for personer med handikap.”

I “Vores Mål”-projektet fokuserer målepunktet  udelukkende på borgernes oplevelse af tryghed. Det er bestemt et vigtigt parameter, men som forskerne på BUILD, AAU, Sidse Grangaard, Lone Sigbrand og Victoria Linn Lygum fremhæver i et debatindlæg, så er det lidt for snævert:

“Derfor opfordrer vi kommunerne i deres fremtidige arbejde med delmål 11.7 til ikke udelukkende at lade målepunktet om tryghed blive bestemmende for indsatsen, men også huske, hvad grønne rum ellers kan tilbyde – uanset hvem brugerne er. Ud fra en universel designvinkel handler det om at tage udgangspunkt i mangfoldigheden og dermed brugernes mange forskellige behov og præferencer allerede i programmeringen. Det betyder ikke nødvendigvis, at et specifikt grønt område skal rumme alt – men tilbyde valgmulighed i form af forskellige grønne rum eller zoner med hver sin karakter og sine oplevelser og aktivitetsmuligheder. Ligesom brugskvaliteten skal være i højsædet.”

Publikation giver input til at implementere verdensmålene i arkitekturen

Men hvor begynder man så, hvis man gerne vil i gang med at arbejde med verdensmålene? Det vil Danske Arkitektvirksomheder gerne give et bud på med publikationen ”De 17 Verdensmål – Sådan kommer I i gang!” som inspiration til, hvordan man kan bruge målene – ikke bare internt i virksomheden, men naturligvis også direkte i projekter. Guiden peger på forskellige tiltag og værktøjer, der kan bruges i forandringsprocessen.

I projekterne og tilgangen til dem fremhæves universelt design i publikationen som designstrategi og virkemiddel, ift. verdensmål 3 om Sundhed og Trivsel og verdensmål 10 om Mindre ulighed.

Publikationen har også set på hele COVID19-krisen som en øvelse i omstillingsparathed. I relation til de grønne offentlige rum, men peger også på øvrige verdensmålene: ”Byg for plads til afstand og grønne friarealer i byerne – hvordan understøtter vi sundhed og pladsbehov for alle de, der ikke kan tage i sommerhus under pandemier? (verdensmål 3, 9, 10, 11, 13, 15)” citat s. 46.

Og faktisk er det et råd, der vil kunne understøtte det tværfaglige princip for Verdensmålene: Leave no one behind. For hvis der er plads til, at man frit kan passere og bruge faciliteter og udearealer, under en pandemi, så er vi tættere på et bygget miljø, hvor der ikke bare er plads til alle, men også sanselige og stimulerende oplevelser for alle.

FN’s 17 verdensmål beskriver en vision for en bedre og mere bæredygtig verden. På et visionsplan kan målene forekomme abstrakte og dermed vanskelige at håndtere – for hvor skal man begynde for at tage første skridt mod forandring? Derfor tog 2030-Panelet i 2019 initiativ til Vores Mål-projektet – det første af sin slags på verdensplan – for at bidrage til implementeringen af målene i Danmark.

Vores Mål- Projektet har på baggrund af en proces med workshops, debatter og digital inddragelse på sociale medier haft 52 eksperter til at bearbejde de mange input til et antal danske målepunkter, som relaterer sig til den danske kontekst.

Nu har vi i Danmark fået 197 målepunkter. De omhandler vidensområder, der allerede eksisterer kortlægning af, så vi kender status i dag. Det gør det muligt, at man i 2030 eller tidligere kan måle og dermed tjekke op på resultaterne ved at sammenligne.

Spørgsmålet vil da være, om målepunkterne favner målene?

Fokus på tryghed er ikke nok

Et mål, som relaterer sig til vores fokus her på Rumsans, er Verdensmål 11 om bæredygtige byer, der i delpunktet 11.7 tydeliggøres: “Inden 2030 skal der gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlige rum, især for kvinder og børn, for ældre mennesker og for personer med handikap.”

I “Vores Mål”-projektet fokuserer målepunktet  udelukkende på borgernes oplevelse af tryghed. Det er bestemt et vigtigt parameter, men som forskerne på BUILD, AAU, Sidse Grangaard, Lone Sigbrand og Victoria Linn Lygum fremhæver i et debatindlæg, så er det lidt for snævert:

“Derfor opfordrer vi kommunerne i deres fremtidige arbejde med delmål 11.7 til ikke udelukkende at lade målepunktet om tryghed blive bestemmende for indsatsen, men også huske, hvad grønne rum ellers kan tilbyde – uanset hvem brugerne er. Ud fra en universel designvinkel handler det om at tage udgangspunkt i mangfoldigheden og dermed brugernes mange forskellige behov og præferencer allerede i programmeringen. Det betyder ikke nødvendigvis, at et specifikt grønt område skal rumme alt – men tilbyde valgmulighed i form af forskellige grønne rum eller zoner med hver sin karakter og sine oplevelser og aktivitetsmuligheder. Ligesom brugskvaliteten skal være i højsædet.”

Publikation giver input til at implementere verdensmålene i arkitekturen

Men hvor begynder man så, hvis man gerne vil i gang med at arbejde med verdensmålene? Det vil Danske Arkitektvirksomheder gerne give et bud på med publikationen ”De 17 Verdensmål – Sådan kommer I i gang!” som inspiration til, hvordan man kan bruge målene – ikke bare internt i virksomheden, men naturligvis også direkte i projekter. Guiden peger på forskellige tiltag og værktøjer, der kan bruges i forandringsprocessen.

I projekterne og tilgangen til dem fremhæves universelt design i publikationen som designstrategi og virkemiddel, ift. verdensmål 3 om Sundhed og Trivsel og verdensmål 10 om Mindre ulighed.

Publikationen har også set på hele COVID19-krisen som en øvelse i omstillingsparathed. I relation til de grønne offentlige rum, men peger også på øvrige verdensmålene: ”Byg for plads til afstand og grønne friarealer i byerne – hvordan understøtter vi sundhed og pladsbehov for alle de, der ikke kan tage i sommerhus under pandemier? (verdensmål 3, 9, 10, 11, 13, 15)” citat s. 46.

Og faktisk er det et råd, der vil kunne understøtte det tværfaglige princip for Verdensmålene: Leave no one behind. For hvis der er plads til, at man frit kan passere og bruge faciliteter og udearealer, under en pandemi, så er vi tættere på et bygget miljø, hvor der ikke bare er plads til alle, men også sanselige og stimulerende oplevelser for alle.

Video

No items found.

Galleri

No items found.
No items found.

Også værd at kigge på

Disclaimer

Rumsans ønsker at inspirere og informere om universelt design. Selv når der blot er tale om en detalje, tager vi den med, hvis det kan være til inspiration for andre.