Indblik: Christine Lunde Rasmussen

Portræt
Bille af kvinde, teksten Indblik, firkanter og en rund gul prik (Rumsans kendetegn).
No items found.

De fysiske rammer har stor betydning for menneskers livskvalitet. Og Christine Lunde Rasmussen, markedschef i Rambøll Management Consulting, arbejder netop på at få den viden aktivt i spil i branchen. Hun mener, at vi har brug for et stærkere fælles sprog og forståelse af social værdi og bæredygtighed iblandt branchefolk.

Christine Lunde Rasmussen er uddannet sociolog, og hun har en arbejdsmæssig baggrund fra FN og Københavns Kommune. Siden 2013 har hun arbejdet i Rambøll Management, hvor hun i dag som markedschef rådgiver en bred række aktører inden for den offentlige sektor, filantropi, civilsamfundet og den private sektor. Christine har arbejdet på kryds og tværs af velfærdsområderne og de tekniske områder med særligt fokus på social inklusion, bæredygtighed og trivsel.

De senere år har hun særligt arbejdet med at styrke livskvalitet og social bæredygtighed i byudvikling – både i det byggede miljø og samfundet i bred forstand såvel som på tværs af Rambøll-koncernen.

Hvordan arbejder du med inkluderende fysiske rammer i dit arbejde?

“Byggeri og byudvikling er så langvarige og komplekse processer, og derfor er de inkluderende fysiske rammer noget, jeg arbejder med i den rådgivning, jeg yder til aktører i det byggede miljø.  Det er samtidig et vigtigt fokus for vores interne samarbejde i Rambøll på tværs af ingeniører, arkitekter, transport-eksperter, rådgivere som jeg selv m.fl. Her står det b.la. klart for os, at vi har brug for et stærkere fælles sprog og forståelse af social værdi og bæredygtighed, såvel som for at opbygge viden om inkluderende arkitektur og sætte den systematisk i centrum for design og byggeri. Jeg oplever også et manglende sprog i mit eksterne samarbejde med faggrupper. Derfor ser jeg det ikke blot som min rolle at rådgive og levere ydelser til den enkelte aktør eller byggeri, men at fungere som partner og brobygger mellem de aktører, jeg samarbejder med. Det kan være opdragsgivere eller partnere i kommuner, filantropi eller civilsamfund, forskere, de forskellige afdelinger i Rambøll eller andre rådgiverhuse. Konkret går min hverdag med at understøtte viden– og strategiudvikling såvel som implementering, samtidig med jeg selv er med til at udvikle pilotprojekter på området: Et eksempel er projektet ”Happy Homes”, hvor vi i samarbejde mellem Rambøll Management Consulting, Henning Larsen Architects, Happiness Research Institute og Rambøll UK har afdækket viden og anbefalinger for, hvordan vi designer et hjem og lokalområde, der skaber lykke og livskvalitet  –  på tværs af Danmark og Storbritannien. Det kan du f.eks. læse mere om her.”

Hvorfor er det i dine øjne vigtigt at beskæftige sig med universelt design?

”Vi siger i gængs tale, at mennesket former de fysiske rammer, og så former de os: vores hverdagsliv, vores fællesskaber og trivsel. I lyset af det har vi brug for mere viden om, hvilken betydning de fysiske rammer har for menneskers livskvalitet, og for at vi sætter viden systematisk i spil, når vi designer og ombygger bygninger og byer. I Rambølls ny strategi er et af fokusområderne at skabe bæredygtige lokalsamfund, hvor borgerne trives. Og på den baggrund har vi i Rambøll Management Consulting fokus på den sociale værdi eller livskvalitet, som de fysiske rammer skaber – både i hjemmet, i velfærdsbyggeriet, i bydelen og byudviklingen. Spørgsmål vi arbejder med lyder f.eks.: Hvilken social værdi eller livskvalitet vil vi skabe? Hvordan kan vi måle og opbygge viden? Og hvordan sætter vi social værdi i centrum for design og byggeri for at sikre, at livskvalitet bliver for alle – gennem bl.a. inkluderende arkitektur? Hvordan Rambøll beskæftiger sig med det, kan du også læse her.”

Der er også brug for, at vi får etableret den nødvendige dialog og samarbejde på tværs af aktører i det byggede miljø. Og for at vi skaber og formidler de gode eksempler på, hvilken forskel det gør, når vi sætter livskvalitet i centrum.

Hvad oplever du som den største forhindring i forhold til at skabe inkluderende arkitektur lige nu?

“Jeg oplever lige nu en stor interesse for og vilje i at blive klogere på livskvalitet og social værdi i arkitektur og design - særligt i forbindelse med ikonprojekter, hos ledende offentlige og filantropiske aktører og de større tegnestuer. Her er efterspørgslen gerne på mere viden og vidensopbygning. Mere grundlæggende oplever jeg et behov for, at sektoren bredt, og særligt beslutningstagere og bygherrer, sætter livskvalitet eller social bæredygtighed i centrum for design såvel som opfølgning på gennem værdikæde og byggeproces. Og jeg oplever et behov for, at vi udvikler de nødvendige redskaber for at sikre vidensopbygning og systematisk opfølgning. Der er også brug for, at vi får etableret den nødvendige dialog og samarbejde på tværs af aktører i det byggede miljø. Og for at vi skaber og formidler de gode eksempler på, hvilken forskel det gør, når vi sætter livskvalitet i centrum.”

Hvad ville du ønske, at alle i branchen vidste om universelt design?

”Jeg ville ønske, at alle vidste, hvor vigtige de fysiske rammer er for livskvalitet. Og at virkningen af det fysiske design altid skabes i samspil med brugeren. Det betyder også, at vi skal arbejde tæt sammen med de borgere og lokale fællesskaber, som byggeriet er tiltænkt, når vi designer og udvikler. Et godt design kommer ikke udefra – det skal skræddersyes den lokale kontekst, og brugerne skal være i centrum. Her skal vi også huske, at vi har vores egne bias med, når vi arbejder med et felt. Endelig kunne jeg drømme om, vi så mere ud over egne grænser: F.eks. har Storbritannien en langt større tradition for at dokumentere og måle på social værdi.”

Christine Lunde Rasmussen er uddannet sociolog, og hun har en arbejdsmæssig baggrund fra FN og Københavns Kommune. Siden 2013 har hun arbejdet i Rambøll Management, hvor hun i dag som markedschef rådgiver en bred række aktører inden for den offentlige sektor, filantropi, civilsamfundet og den private sektor. Christine har arbejdet på kryds og tværs af velfærdsområderne og de tekniske områder med særligt fokus på social inklusion, bæredygtighed og trivsel.

De senere år har hun særligt arbejdet med at styrke livskvalitet og social bæredygtighed i byudvikling – både i det byggede miljø og samfundet i bred forstand såvel som på tværs af Rambøll-koncernen.

Hvordan arbejder du med inkluderende fysiske rammer i dit arbejde?

“Byggeri og byudvikling er så langvarige og komplekse processer, og derfor er de inkluderende fysiske rammer noget, jeg arbejder med i den rådgivning, jeg yder til aktører i det byggede miljø.  Det er samtidig et vigtigt fokus for vores interne samarbejde i Rambøll på tværs af ingeniører, arkitekter, transport-eksperter, rådgivere som jeg selv m.fl. Her står det b.la. klart for os, at vi har brug for et stærkere fælles sprog og forståelse af social værdi og bæredygtighed, såvel som for at opbygge viden om inkluderende arkitektur og sætte den systematisk i centrum for design og byggeri. Jeg oplever også et manglende sprog i mit eksterne samarbejde med faggrupper. Derfor ser jeg det ikke blot som min rolle at rådgive og levere ydelser til den enkelte aktør eller byggeri, men at fungere som partner og brobygger mellem de aktører, jeg samarbejder med. Det kan være opdragsgivere eller partnere i kommuner, filantropi eller civilsamfund, forskere, de forskellige afdelinger i Rambøll eller andre rådgiverhuse. Konkret går min hverdag med at understøtte viden– og strategiudvikling såvel som implementering, samtidig med jeg selv er med til at udvikle pilotprojekter på området: Et eksempel er projektet ”Happy Homes”, hvor vi i samarbejde mellem Rambøll Management Consulting, Henning Larsen Architects, Happiness Research Institute og Rambøll UK har afdækket viden og anbefalinger for, hvordan vi designer et hjem og lokalområde, der skaber lykke og livskvalitet  –  på tværs af Danmark og Storbritannien. Det kan du f.eks. læse mere om her.”

Hvorfor er det i dine øjne vigtigt at beskæftige sig med universelt design?

”Vi siger i gængs tale, at mennesket former de fysiske rammer, og så former de os: vores hverdagsliv, vores fællesskaber og trivsel. I lyset af det har vi brug for mere viden om, hvilken betydning de fysiske rammer har for menneskers livskvalitet, og for at vi sætter viden systematisk i spil, når vi designer og ombygger bygninger og byer. I Rambølls ny strategi er et af fokusområderne at skabe bæredygtige lokalsamfund, hvor borgerne trives. Og på den baggrund har vi i Rambøll Management Consulting fokus på den sociale værdi eller livskvalitet, som de fysiske rammer skaber – både i hjemmet, i velfærdsbyggeriet, i bydelen og byudviklingen. Spørgsmål vi arbejder med lyder f.eks.: Hvilken social værdi eller livskvalitet vil vi skabe? Hvordan kan vi måle og opbygge viden? Og hvordan sætter vi social værdi i centrum for design og byggeri for at sikre, at livskvalitet bliver for alle – gennem bl.a. inkluderende arkitektur? Hvordan Rambøll beskæftiger sig med det, kan du også læse her.”

Der er også brug for, at vi får etableret den nødvendige dialog og samarbejde på tværs af aktører i det byggede miljø. Og for at vi skaber og formidler de gode eksempler på, hvilken forskel det gør, når vi sætter livskvalitet i centrum.

Hvad oplever du som den største forhindring i forhold til at skabe inkluderende arkitektur lige nu?

“Jeg oplever lige nu en stor interesse for og vilje i at blive klogere på livskvalitet og social værdi i arkitektur og design - særligt i forbindelse med ikonprojekter, hos ledende offentlige og filantropiske aktører og de større tegnestuer. Her er efterspørgslen gerne på mere viden og vidensopbygning. Mere grundlæggende oplever jeg et behov for, at sektoren bredt, og særligt beslutningstagere og bygherrer, sætter livskvalitet eller social bæredygtighed i centrum for design såvel som opfølgning på gennem værdikæde og byggeproces. Og jeg oplever et behov for, at vi udvikler de nødvendige redskaber for at sikre vidensopbygning og systematisk opfølgning. Der er også brug for, at vi får etableret den nødvendige dialog og samarbejde på tværs af aktører i det byggede miljø. Og for at vi skaber og formidler de gode eksempler på, hvilken forskel det gør, når vi sætter livskvalitet i centrum.”

Hvad ville du ønske, at alle i branchen vidste om universelt design?

”Jeg ville ønske, at alle vidste, hvor vigtige de fysiske rammer er for livskvalitet. Og at virkningen af det fysiske design altid skabes i samspil med brugeren. Det betyder også, at vi skal arbejde tæt sammen med de borgere og lokale fællesskaber, som byggeriet er tiltænkt, når vi designer og udvikler. Et godt design kommer ikke udefra – det skal skræddersyes den lokale kontekst, og brugerne skal være i centrum. Her skal vi også huske, at vi har vores egne bias med, når vi arbejder med et felt. Endelig kunne jeg drømme om, vi så mere ud over egne grænser: F.eks. har Storbritannien en langt større tradition for at dokumentere og måle på social værdi.”

Video

No items found.
No items found.
No items found.

Læs mere

Litteratur

No items found.

Også værd at læse

Disclaimer

Rumsans ønsker at inspirere og informere om universelt design. Selv når der blot er tale om en detalje, tager vi den med, hvis det kan være til inspiration for andre.