Indblik: Hanne Ullum

Interview
Mørkegrå grafik med et portræt at Hanne Ullum
No items found.

Ekstraomkostningerne ved universelt design er et emne, der bliver ved med at dukke op. Men også i Bygherreforeningen oplever vicedirektør Hanne Ullum, at det simpelthen er et spørgsmål om det rette design. Det handler om at have øje for potentialerne tidligt i processen, siger hun i dette Indblik.

Realiseret
Bygherre
Arkitekt
Se alle
Læs op

Arkitektuddannede Hanne Ullum har arbejdet i Bygherreforeningen siden 2008 – de seneste fem år som vicedirektør. Bygherreforeningen vil gerne bidrage til samtalen om de gode, universelle løsninger. For det er manglende viden om, hvad der virker for hvem, der mangler i branchen. Det fortæller hun i denne udgave af Indblik.

Hvordan arbejder med inkluderende fysiske rammer i dit arbejde? 

"Vi har jo især fokus på, hvordan vi kan sætte universelt design på dagsordenen i forhold til vores medlemmer. Vi har et ret tæt samarbejde med BUILD om emnet og har fx et netværk om universelt design, hvor bygherrer og rådgivere mødes og udveksler erfaringer på området. Her ser vi på vellykkede eksempler på at integrere funktionalitet i designet.

Det handler jo ikke bare om ramper, håndlister og elevatorer, men også om at organisere bygninger og uderum og om at integrere lys, skygge, akustik, taktilitet, så vi tager hensyn til de mennesker, der på en eller anden måde kan være udfordret i deres fysiske formåen eller har kognitive udfordringer, som gør det vanskeligt at få en god hverdag på arbejde, skole eller i daginstitutionen."

Hvorfor er det i dine øjne vigtigt at beskæftige sig med universelt design?

"For mig handler det i høj grad om at skabe rammer for os alle – uanset hvilke fysiske eller kognitive udfordringer vi hver især måtte have. Enten kortvarigt eller som et livsvilkår. Gennem vores arbejde med området, fx i vores netværk for universelt design, ser vi eksempler på både gode og mindre gode løsninger i bygninger og udearealer. Det er ærgerligt at se, når det ikke lykkes, fordi det i høj grad handler om at have øje for potentialer tidligt i processen. Rigtig mange løsninger koster ikke mere, men handler blot om et andet design. Og det er ofte det, som er på spil: om det koster mere, og hvor mange det gavner."

Det handler jo ikke bare om ramper, håndlister og elevatorer, men også om at organisere bygninger og uderum og om at integrere lys, skygge, akustik, taktilitet, så vi tager hensyn til de mennesker, der på en eller anden måde kan være udfordret i deres fysiske formåen eller har kognitive udfordringer.

Hvad oplever du som den største forhindring i forhold til at skabe inkluderende arkitektur lige nu?

"Jeg oplever en forståelse for at skabe tilgængelighed, men også en lav grad af viden om inkluderende arkitektur. Vi har i mange år lænet os op ad Bygningsreglementets krav og set dem som definerende for god tilgængelighed. Desværre løser kravene ikke ret meget i forhold til de mange mennesker, som er begrænset i deres hverdag på grund af alle mulige andre behov end dem, som er omfattet af reglerne. Der er så utroligt mange andre parametre, som vi kunne arbejde intelligent med, hvis vi havde indsigt i, hvad der kan virke begrænsende for mennesker. Men især at vi får mere viden om, hvad der understøtter den gode oplevelse af bygningen. 

I dag skabes mange smukke byggerier, men desværre fejler mange alligevel i forhold til anvendelsen af mennesker, der ikke lige passer ind i Corbusiers modulor. Det optimale ville jo være, at vi designer bygninger og byrum, så mennesker føler sig godt tilpas og velkomne — uanset om man har nogle fysiske eller kognitive begrænsninger. Og hvis vi tænker os om tidligt i projektfasen, kan vi opnå meget mere, uden at det indebærer ekstra omkostninger."

Hvad ville du ønske, at alle i branchen vidste om universelt design?

"Helt grundlæggende skal vi have en større forståelse af diversiteten i de brugere, vi bygger til. I Bygherreforeningen har vi etableret et netværk for universelt design og planlægger en tilbagevendende konference om emnet, så vi kan gøre vores for at få en samtale i gang i branchen om gode løsninger. Men jeg ville også ønske, at vi kunne udbrede mere faktuel viden om designparametre, der understøtter godt byggeri.

Vi har langt flere muligheder end blot elevatorer, ramper og niveaufri adgang i designværktøjskassen. Men det har ikke været så let at formidle, hvordan man praktisk kan arbejde med ligeværdig arkitektur i designprocessen. Det skal vi have gjort mere enkelt, så man ikke er nødt til at tage en master i universelt design for at skabe bedre byggerier. Drømmen er, at vi opnår en enklere tilgang til at forstå og løse et forholdsvis komplekst tema."

Arkitektuddannede Hanne Ullum har arbejdet i Bygherreforeningen siden 2008 – de seneste fem år som vicedirektør. Bygherreforeningen vil gerne bidrage til samtalen om de gode, universelle løsninger. For det er manglende viden om, hvad der virker for hvem, der mangler i branchen. Det fortæller hun i denne udgave af Indblik.

Hvordan arbejder med inkluderende fysiske rammer i dit arbejde? 

"Vi har jo især fokus på, hvordan vi kan sætte universelt design på dagsordenen i forhold til vores medlemmer. Vi har et ret tæt samarbejde med BUILD om emnet og har fx et netværk om universelt design, hvor bygherrer og rådgivere mødes og udveksler erfaringer på området. Her ser vi på vellykkede eksempler på at integrere funktionalitet i designet.

Det handler jo ikke bare om ramper, håndlister og elevatorer, men også om at organisere bygninger og uderum og om at integrere lys, skygge, akustik, taktilitet, så vi tager hensyn til de mennesker, der på en eller anden måde kan være udfordret i deres fysiske formåen eller har kognitive udfordringer, som gør det vanskeligt at få en god hverdag på arbejde, skole eller i daginstitutionen."

Hvorfor er det i dine øjne vigtigt at beskæftige sig med universelt design?

"For mig handler det i høj grad om at skabe rammer for os alle – uanset hvilke fysiske eller kognitive udfordringer vi hver især måtte have. Enten kortvarigt eller som et livsvilkår. Gennem vores arbejde med området, fx i vores netværk for universelt design, ser vi eksempler på både gode og mindre gode løsninger i bygninger og udearealer. Det er ærgerligt at se, når det ikke lykkes, fordi det i høj grad handler om at have øje for potentialer tidligt i processen. Rigtig mange løsninger koster ikke mere, men handler blot om et andet design. Og det er ofte det, som er på spil: om det koster mere, og hvor mange det gavner."

Det handler jo ikke bare om ramper, håndlister og elevatorer, men også om at organisere bygninger og uderum og om at integrere lys, skygge, akustik, taktilitet, så vi tager hensyn til de mennesker, der på en eller anden måde kan være udfordret i deres fysiske formåen eller har kognitive udfordringer.

Hvad oplever du som den største forhindring i forhold til at skabe inkluderende arkitektur lige nu?

"Jeg oplever en forståelse for at skabe tilgængelighed, men også en lav grad af viden om inkluderende arkitektur. Vi har i mange år lænet os op ad Bygningsreglementets krav og set dem som definerende for god tilgængelighed. Desværre løser kravene ikke ret meget i forhold til de mange mennesker, som er begrænset i deres hverdag på grund af alle mulige andre behov end dem, som er omfattet af reglerne. Der er så utroligt mange andre parametre, som vi kunne arbejde intelligent med, hvis vi havde indsigt i, hvad der kan virke begrænsende for mennesker. Men især at vi får mere viden om, hvad der understøtter den gode oplevelse af bygningen. 

I dag skabes mange smukke byggerier, men desværre fejler mange alligevel i forhold til anvendelsen af mennesker, der ikke lige passer ind i Corbusiers modulor. Det optimale ville jo være, at vi designer bygninger og byrum, så mennesker føler sig godt tilpas og velkomne — uanset om man har nogle fysiske eller kognitive begrænsninger. Og hvis vi tænker os om tidligt i projektfasen, kan vi opnå meget mere, uden at det indebærer ekstra omkostninger."

Hvad ville du ønske, at alle i branchen vidste om universelt design?

"Helt grundlæggende skal vi have en større forståelse af diversiteten i de brugere, vi bygger til. I Bygherreforeningen har vi etableret et netværk for universelt design og planlægger en tilbagevendende konference om emnet, så vi kan gøre vores for at få en samtale i gang i branchen om gode løsninger. Men jeg ville også ønske, at vi kunne udbrede mere faktuel viden om designparametre, der understøtter godt byggeri.

Vi har langt flere muligheder end blot elevatorer, ramper og niveaufri adgang i designværktøjskassen. Men det har ikke været så let at formidle, hvordan man praktisk kan arbejde med ligeværdig arkitektur i designprocessen. Det skal vi have gjort mere enkelt, så man ikke er nødt til at tage en master i universelt design for at skabe bedre byggerier. Drømmen er, at vi opnår en enklere tilgang til at forstå og løse et forholdsvis komplekst tema."

Film

No items found.
No items found.
No items found.

Læs mere

Litteratur

No items found.

Også værd at læse