Man går hurtigt forgæves, hvis man leder efter begrebet universelt design i Bygningsreglementet (BR18). Men kigger man mellem linjerne, er universelt design som noget nyt med, for som grundlag for BR18’s formålsparagraffer ligger netop tanker om ligeværdighed – både hvad angår adgangsforhold og indretning, men også i forhold til nogle af de funktionelle og praktiske aspekter af universelt design. Og derfor er BR18 ikke et så dårligt sted igen at hente inspiration, når bygninger og uderum skal planlægges og udformes, ved at betragte disse formålsparagraffer som en form for arkitektoniske principper.
BR18 opererer med, at brugerne skal kunne frem til og ind i selve bygningen, men også frem til de enkelte funktioner og dermed få mulighed for at deltage. Det kan lyde indlysende, men sådan har det ikke altid været; tidligere lå hovedfokus på selve indgangen.
§ 48 i BR18: ”Bygninger, opholdsarealer og parkeringsarealer skal have adgangsforhold, der sikrer, at brugerne ved egen hjælp kan komme frem til dem, ind i dem samt frem til deres funktioner.”
Vi kan netop lade os inspirere af BR18, fordi hele turen er med fra ude til inde. En tur, som er basal for at understøtte brugerne i deres brug af bygninger og udearealer og dermed brugernes deltagelse i såvel hverdagslivet som samfundslivet. Det gælder uanset hvem, brugerne er. Derfor skal vi altid spørge os selv, om brugerne har mulighed for at deltage i de forskellige funktioner i det byggede miljø.
Når vi kigger nærmere på den tur gennem bygningen, kan BR18 minde os om i ethvert nyt projekt at vurdere og definere, hvem brugerne er. For at sikre at det byggede miljø bliver inkluderende og universelt designet, er det vigtigt at tage udgangspunkt i den menneskelige mangfoldighed. For brugerne af det byggede miljø kan være alle mennesker uanset funktionsevne, alder, køn, kultur og etnicitet.
Vi har set en tendens til at anerkendelsen af en mangfoldig brugergruppe og de medfølgende behov først og fremmest er til stede i forhold til hospitaler og plejeboliger. Men derimod træder mere i baggrunden, når der skal bygges arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.¹ Det har tilsyneladende været nemmere at forestille sig en koncertgænger med en funktionsnedsættelse frem for en medarbejder med en funktionsnedsættelse bag scenen til selv samme koncert.
Når universelt design italesætter det inkluderende samfund, handler det om at gøre det muligt for alle mennesker uanset funktionsevne, alder, køn, kultur og etnicitet at deltage i alle livets aktiviteter – uddanne sig, passe sit arbejde, handle dagligvarer, være på en legeplads med sine børn, dyrke sport i den lokale klub, gå i teatret, deltage i barnebarnets årlige sommerfest i børnehaven eller noget helt andet. Et vigtigt aspekt når vi definerer en brugergruppe er derfor også at indtænke situationen: Nogle brugere er daglige brugere i kort eller længere tid, mens andre måske opholder sig i en bygning få gange, men i længere tid.
Udover at agere redskab til afdækning af hvem brugerne er, kan BR18 også anvendes til løbende at stille skarpt på og tjekke, om det pågældende projekt rent faktisk tilbyder og inviterer til at alle brugere kan deltage; kan komme frem til, ind i og hen til funktionerne – som jo er de funktionelle og praktiske aspekter ved universelt design.
Se hele Bygningsreglementet 18.
¹ Sidse Grangaard, Anne Kathrine Frandsen og Camilla Ryhl, Analyse af de gældende regler om tilgængelighed i bygningsreglementet. SBi 2016:31
