Indblik: Emilie Elmer Land Larsen

Rumsanslogo og et sort/hvidt portræt af Emilie Elmer Land Larsen samt teksten Indblik
No items found.

Et hus er ikke bare et hus. Og det skal man tage højde for, når man bygger nye enfamiliehuse, husets beboere kan få nye behov undervejs, måske svigter bentøjet, eller der kommer børn til. Det er nemlig også at arbejde med universelt design at bygge huse, der kan imødekomme senere behov, mener teknisk konsulent og projektleder Emilie Elmer Land Jensen.

Emilie Elmer Land Jensen er teknisk konsulent i Green Building Council Denmark, der arbejder for at udbrede bæredygtighed i byggebranchen. Organisationen arbejder med bæredygtighed i holistisk forstand, og byggeprojekterne bliver målt ud fra forskellige parametre, hvor social bæredygtighed er et af dem. Emilie er nemlig projektleder på bæredygtighedscertificeringsordningen DGNB Villa, hvor hun arbejder med at certificere bæredygtigt byggeri gennem tredjepartsverificering og systemudvikling. Hun yder altså ikke projektrådgivning, men hun er specialist i bæredygtighed gennem certificeringer.

Det nyeste skud på stammen af DGNB-systemet er DGNB Villa, en certificeringsordning af parcelhuse, villaer og mindre projekter, hvor Emilie Elmer Land Larsen bl.a. arbejder med at skabe incitamenter for øget fokus på universelt design.

Hvordan arbejder du med inkluderende fysiske rammer i dit arbejde?

"I DGNB Villa arbejder vi med at inkorporere universelt design på flere måder. Eksempelvis med et ”design for alle”-koncept, som man kan bruge til at skabe dialog imellem kommende husejer og rådgiver. Vi arbejder samtidig med nogle mere håndgribelige tiltag, som tjeklister til bl.a. adgangsforhold, udearealer, legepladser, men også f.eks. tjekliste til en røgalarm, hvor der skal være lys i til den hørehæmmede. Vi er på en rejse, når det kommer til universelt design, og hvordan man gør dette målbart. Jeg er ikke ekspert i universelt design, men arbejder med, hvordan vi kan skabe incitamenter i branchen igennem vores systemer i sparring med fageksperter."

"Jeg oplever til tider, at universelt design bliver set som irrelevant, når man opfører enfamiliehuse for en privat bygherre. Men bæredygtighed er også at skabe huse, som man kan blive boende i hele livet, og som mennesker med forskellige behov kan bo i. Hvis du får nogle udfordringer senere i livet, så skal du helst ikke flytte fra dit hjem. Det betyder ikke, at alle private huse skal være super handicapvenlige fra begyndelsen, men det er vigtigt, at huset kan tilpasses, når behovet opstår. Det er den dialog, vi prøver at starte op i branchen. Huse skal kunne tilpasses hele livet, og når du har et hus, der er lavet på en inkluderende måde, så har du også flere potentielle købere, når du engang skal sælge dit hus. Så man kan også se universelt design som et element til at fremtidssikre værdien i sin bolig."

Hvorfor er det i dine øjne vigtigt at beskæftige sig med universelt design?

"Der er i dag en tendens til, at man forbinder bæredygtighed kun med CO₂ udledninger, men hvis huset ikke er tilgængeligt for de mennesker, der bor i det, skal der alligevel bygges mere, og derved udledes der mere CO2 i sidste ende. Der er nødt til at være en symbiose af social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed i byggeriet. Det handler om at være favnende i sin planlægning."

"Det er vigtigt at fokusere på, at den bygning, man laver, den skal stå i mange år og rumme andre end de brugere, der flytter ind første gang."

"Det er førstegangsbrugeren, der betaler gildet, og det skal man selvfølgelig have respekt for, men det er jo også besparelse for dem at tænke i universelt design, hvis de vil blive i huset, fordi man sparer på udgifterne til at skulle tilpasse tingene senere."

Hvad oplever du som den største forhindring i forhold til at skabe inkluderende arkitektur lige nu?

"Jeg synes, at fordelene ved universel design skal bringes ud til alle involverede parter i byggeriet, så f.eks. sælgeren, der skal rådgive en fremtidig køber, er klædt på til at forklare køberen fordelene ved universelt design. Alle de forskellige led, der er involveret i at bygge hus, skal vide, hvorfor universelt design er vigtigt. Det er ikke nok, at vi som rådgivere og specialister har en ekspertviden, vi har også et rådgivningsansvar i at formidle det videre til andre fagligheder, sælgere, ejendomsmæglere og til slutbrugeren. Hvis køberen efterspørger universelt design, så skal de nok få det. Men det er os, der skal skabe den interesse hos kunden og få vedkommende til at forstå, at du sparer fremtidige omkostninger ved at tænke på dine behov i huset nu og i fremtiden."

"Rent personligt synes jeg, at det svære er at gå ud og tale med folk, der ikke har en naturlig interesse i universelt design og forklare det i et sprog, der taler ind i deres verden, og det de gerne vil. I byggeriet har de forskellige aktører ofte forskellige agendaer, og jeg synes egentligt, at de passer godt sammen, folk skal bare lige have forklaret, hvorfor de passer sammen. Nogle mener, at universelt design ikke er relevant, når vi bygger enfamiliehuse. I sådanne tilfælde prøver jeg at forklare, at universelt design er at lave den gode kunderådgivning, fordi du med universelt design favner hele brugerens liv."

Hvad ville du ønske, at alle i branchen vidste om universelt design?

"Jeg ville ønske, at det ikke blev anset for at være en abstrakt størrelse, men at meget konkrete tiltag også er universelt design. For at arbejde med universelt design, behøver man ikke at løse alt, men kan starte med at løse en lille del. Jeg synes hurtigt, at det bliver enten/eller – enten har vi lavet verdens mest tilgængelige hus, eller også har vi slet ikke arbejdet med tilgængeligheden. Det er også vigtigt at få udbredt, at universelt design ikke kun er til dem, der f.eks. har funktionsnedsættelser, selvom dette selvfølgelig også er vigtigt, men det er til os alle sammen, fordi vores behov ændrer sig i løbet af et liv. Det er noget, vi gør for værdien af vores boliger, for levetiden af vores boliger, og dermed påvirker det også husets niveau af bæredygtighed i sidste ende."

Emilie Elmer Land Jensen er teknisk konsulent i Green Building Council Denmark, der arbejder for at udbrede bæredygtighed i byggebranchen. Organisationen arbejder med bæredygtighed i holistisk forstand, og byggeprojekterne bliver målt ud fra forskellige parametre, hvor social bæredygtighed er et af dem. Emilie er nemlig projektleder på bæredygtighedscertificeringsordningen DGNB Villa, hvor hun arbejder med at certificere bæredygtigt byggeri gennem tredjepartsverificering og systemudvikling. Hun yder altså ikke projektrådgivning, men hun er specialist i bæredygtighed gennem certificeringer.

Det nyeste skud på stammen af DGNB-systemet er DGNB Villa, en certificeringsordning af parcelhuse, villaer og mindre projekter, hvor Emilie Elmer Land Larsen bl.a. arbejder med at skabe incitamenter for øget fokus på universelt design.

Hvordan arbejder du med inkluderende fysiske rammer i dit arbejde?

"I DGNB Villa arbejder vi med at inkorporere universelt design på flere måder. Eksempelvis med et ”design for alle”-koncept, som man kan bruge til at skabe dialog imellem kommende husejer og rådgiver. Vi arbejder samtidig med nogle mere håndgribelige tiltag, som tjeklister til bl.a. adgangsforhold, udearealer, legepladser, men også f.eks. tjekliste til en røgalarm, hvor der skal være lys i til den hørehæmmede. Vi er på en rejse, når det kommer til universelt design, og hvordan man gør dette målbart. Jeg er ikke ekspert i universelt design, men arbejder med, hvordan vi kan skabe incitamenter i branchen igennem vores systemer i sparring med fageksperter."

"Jeg oplever til tider, at universelt design bliver set som irrelevant, når man opfører enfamiliehuse for en privat bygherre. Men bæredygtighed er også at skabe huse, som man kan blive boende i hele livet, og som mennesker med forskellige behov kan bo i. Hvis du får nogle udfordringer senere i livet, så skal du helst ikke flytte fra dit hjem. Det betyder ikke, at alle private huse skal være super handicapvenlige fra begyndelsen, men det er vigtigt, at huset kan tilpasses, når behovet opstår. Det er den dialog, vi prøver at starte op i branchen. Huse skal kunne tilpasses hele livet, og når du har et hus, der er lavet på en inkluderende måde, så har du også flere potentielle købere, når du engang skal sælge dit hus. Så man kan også se universelt design som et element til at fremtidssikre værdien i sin bolig."

Hvorfor er det i dine øjne vigtigt at beskæftige sig med universelt design?

"Der er i dag en tendens til, at man forbinder bæredygtighed kun med CO₂ udledninger, men hvis huset ikke er tilgængeligt for de mennesker, der bor i det, skal der alligevel bygges mere, og derved udledes der mere CO2 i sidste ende. Der er nødt til at være en symbiose af social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed i byggeriet. Det handler om at være favnende i sin planlægning."

"Det er vigtigt at fokusere på, at den bygning, man laver, den skal stå i mange år og rumme andre end de brugere, der flytter ind første gang."

"Det er førstegangsbrugeren, der betaler gildet, og det skal man selvfølgelig have respekt for, men det er jo også besparelse for dem at tænke i universelt design, hvis de vil blive i huset, fordi man sparer på udgifterne til at skulle tilpasse tingene senere."

Hvad oplever du som den største forhindring i forhold til at skabe inkluderende arkitektur lige nu?

"Jeg synes, at fordelene ved universel design skal bringes ud til alle involverede parter i byggeriet, så f.eks. sælgeren, der skal rådgive en fremtidig køber, er klædt på til at forklare køberen fordelene ved universelt design. Alle de forskellige led, der er involveret i at bygge hus, skal vide, hvorfor universelt design er vigtigt. Det er ikke nok, at vi som rådgivere og specialister har en ekspertviden, vi har også et rådgivningsansvar i at formidle det videre til andre fagligheder, sælgere, ejendomsmæglere og til slutbrugeren. Hvis køberen efterspørger universelt design, så skal de nok få det. Men det er os, der skal skabe den interesse hos kunden og få vedkommende til at forstå, at du sparer fremtidige omkostninger ved at tænke på dine behov i huset nu og i fremtiden."

"Rent personligt synes jeg, at det svære er at gå ud og tale med folk, der ikke har en naturlig interesse i universelt design og forklare det i et sprog, der taler ind i deres verden, og det de gerne vil. I byggeriet har de forskellige aktører ofte forskellige agendaer, og jeg synes egentligt, at de passer godt sammen, folk skal bare lige have forklaret, hvorfor de passer sammen. Nogle mener, at universelt design ikke er relevant, når vi bygger enfamiliehuse. I sådanne tilfælde prøver jeg at forklare, at universelt design er at lave den gode kunderådgivning, fordi du med universelt design favner hele brugerens liv."

Hvad ville du ønske, at alle i branchen vidste om universelt design?

"Jeg ville ønske, at det ikke blev anset for at være en abstrakt størrelse, men at meget konkrete tiltag også er universelt design. For at arbejde med universelt design, behøver man ikke at løse alt, men kan starte med at løse en lille del. Jeg synes hurtigt, at det bliver enten/eller – enten har vi lavet verdens mest tilgængelige hus, eller også har vi slet ikke arbejdet med tilgængeligheden. Det er også vigtigt at få udbredt, at universelt design ikke kun er til dem, der f.eks. har funktionsnedsættelser, selvom dette selvfølgelig også er vigtigt, men det er til os alle sammen, fordi vores behov ændrer sig i løbet af et liv. Det er noget, vi gør for værdien af vores boliger, for levetiden af vores boliger, og dermed påvirker det også husets niveau af bæredygtighed i sidste ende."

Video

No items found.

Galleri

No items found.
No items found.

Læs mere

Litteratur

No items found.

Også værd at læse

Disclaimer

Rumsans ønsker at inspirere og informere om universelt design. Selv når der blot er tale om en detalje, tager vi den med, hvis det kan være til inspiration for andre.