Den sociale bæredygtighed kan ikke adskilles fra grøn bæredygtighed. Derfor slår arkitekt i EFFEKT Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov i denne udgave af Indblik et slag for, at universelt design skal omhandle alt levende omkring os – og ikke bare mennesker - hvis vi skal klare os igennem klimakrisen.
Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov er head of innovation hos EFFEKT Architects og har de sidste år arbejdet med projektet ”Reduction Roadmap” om reduktion af C02 udledning. I den forbindelse har han sammen med VELUX, Artelia og Enemærke & Pedersen været involveret i projektet ”Living Places”, bestående af syv boliger, som for nylig blev opført i Jernbanebyen i København for at vise, at det er muligt at bygge med 75 procents reduktion af CO2 pr. kvadratmeter uden, at det bliver dyrere.
”For at svare på det, er jeg først nødt til at forklare, hvordan jeg opfatter universelt design. Den traditionelle fortolkning af universelt design begrebet dækker over, at man fremmer et mål med sin arkitektur, der indbefatter menneskelig mangfoldighed. For mig at se er det en ret firkantet definition. For mig drejer universelt design sig om at forstå mennesker i den kontekst, vi lever i. Universelt design skal ikke blot være et menneskeligt designparameter, men også et designparameter for natur og bæredygtighed med afsæt i mangfoldighed for alle levende væsener og planter på planeten samt måden, hvorpå man på bedst mulig vis inkluderer dem.
Jeg tror, at empati er vejen frem, når man arbejder med universelt design, så man møder brugerne med forståelse. Jeg arbejder meget ud fra empatibegrebet, men også ud fra det brede universelt designbegreb, altså at universelt design skal inkludere alle levende væsener, og at vi skal reducere vores miljøpåvirkning så meget som muligt i byggeriet. Den tilgang brugte jeg f.eks. i projektet Living Places. På den måde fokuserer jeg i mine projekter på at skabe en mere inkluderende verden, fordi vi er med til at skabe mere plads til mennesker, natur og dyr.”
Tidsaspektet – at alt skal gå så hurtigt i vores accelererende samfund gør også, at det er svært at tænke den empatiske tilgang og universelt design ind – man gør i stedet, som man plejer.
”Det er exceptionelt vigtigt for mig, fordi vi står i krisen over alle kriser, klimakrisen. Universelt design rummer både inklusion og lighed, og det er det, der skal få os i mål i denne her krise. Vi bliver mere og mere ulige i verden og får sværere og sværere ved at indgå i et samfund mennesker imellem. Universelt design er med til at sikre, at vi alle sammen kan være her uanset vores diversitet, f.eks. i fællesskaber hvor man bor på tværs af generationer. Man skaber et langt bedre samfund, når man har den her diversitet og inklusion indbygget i sig. Det ser man både i virksomheder, men også i boligområder. Hvis diversiteten er skruet ordentligt sammen, får man også nogle bedre og mere harmoniske områder.”
”Bygningsreglementet er en forhindring både i forhold til at sikre byggerier til forskellige mennesker med forskellige behov, men også i forhold til bæredygtighedsbegrebet. Vi har et stort behov for at lave kasser, som alt skal kunne sættes ind i, hvilket gør det svært at sikre den diversitet i byggeriet, vi ønsker. Så det er helt klart lovgivningen, der spænder ben. Vi har ikke muligheden for at lave de eksperimenter, vi har brug for. Jeg ser dog tegn på, at branchen er innovative og bliver bedre til at håndtere og fortolke reglerne, sådan at vi faktisk får nogle inkluderende og bæredygtige byggerier. Der er desværre meget risiko ved byggeriet, så det er dog stadigvæk meget få, der er villige til at tage de chancer. Tidsaspektet – at alt skal gå så hurtigt i vores accelererende samfund gør også, at det er svært at tænke den empatiske tilgang og universelt design ind – man gør i stedet, som man plejer.
Endelig synes jeg, at arkitektbranchen ofte starter et forkert sted, hvor det første, man tænker, er: Hvordan laver vi en flot bygning? Det er i mine øjne et forkert sted at begynde, men skulle i stedet spørge: Hvordan laver vi den rigtige bygning for os alle sammen?”
”Jeg ville ønske, at alle vidste, at der ikke var noget samfund tilbage, hvis vi ikke løser de her klimaproblemer. Det skal ses i lyset af den nye IPPC-rapport, og at verdens førende forskere siger, at der ikke er en civilisation uden drastiske reduktioner af CO2. Social bæredygtighed og grøn bæredygtighed hænger sammen, man kan ikke adskille dem. Der er ikke nogen social bæredygtighed på en død planet.”
