Som bygningskonstruktør med særligt fokus på tilgængelighed og universelt design er Lene Rosehr Salomon optaget af detaljerne. For det er særligt her, det bliver afgjort, om et byggeri opleves inkluderende eller ekskluderende. Det fortæller hun mere om her, hvor hun giver os et indblik i sit arbejde hos RUBOW Arkitekter.
I over 25 år har Lene Rosehr Salomon været med til at realisere byggerier – fra kulturhuse og skoler over fabrikker og indkøbscentre til private boliger og institutioner. I 2019 supplerede hun sin erfaring med en Master i Universelt design og tilgængelighed fra Aalborg Universitet.
I dag bidrager hun især med viden om brugernes behov og for at skabe en bevidsthed hos alle byggeriets parter om, hvor afgørende de små detaljer er for det endelige resultat.
"Hos RUBOW Arkitekter indgår universelt design som en del af tegnestuens bæredygtighedsstrategi. Vores arkitektur er katalysator for en bæredygtig samfundsudvikling for mennesker. Ved tidligt at indtænke universelle designløsninger i vores arkitektur og interiør understøtter vi inklusion og helhedstænkning.
Vi stræber efter at sikre en høj brugerdiversitet, så vores løsninger er langtidsholdbare. Langtidsholdbare løsninger reducerer behovet for reparation, ændringer eller tilføjelser, og det er i sig selv både økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt. Samtidigt bliver der taget vare på det, der virker.
Vi arbejder på tværs af tegnestuens afdelinger – udvikling, projektering, udførelse og landskab – og inddrager vidensgrupper på tværs af faserne. Den kollegiale sparring er vigtig, og vi gør på tegnestuen meget ud af dialogen medarbejderne imellem. Hvis vi kun arbejder ud fra målkrav og regler, går vi glip af mulighederne for at udfordre løsningerne og lade os inspirere af hinanden.
Dog bruger vi i detailfaserne en hel del tid på at gennemgå og tolke diverse vejledninger og anvisninger. Vi kan ikke alle være eksperter på de mange forskellige brugerbehov, og derfor kan de være til en stor hjælp.
Som projekterende bygningskonstruktør med fokus på universelt design er det for mig bl.a. detaljeringen, valget af materialer og formidlingen af de vigtige informationer til byggepladsen, der er med til at understøtte resultatet. Alle, fra bygherre, rådgivere og de udførende, skal være bevidste om, at nogle gange kan en lille ændring gøre en stor forskel for, hvordan byggeriet efterfølgende opleves og kan bruges af alle os mennesker med forskellige behov. Det gode resultat opnås, når vi er oplyste og opmærksomme på vores løsningers påvirkning på forskellige mennesker."
For at opnå et inkluderende og ligeværdigt byggeri skal vi alle tage et ansvar. Hver eneste dag træffes der mange beslutninger, på alle niveauer, som kan påvirke, om det endelige byggeri, når det overtages af brugerne, også opleves inkluderende og ligeværdigt.
"Universelt design er en designideologi, som udfordrer vores tanker og holdninger til det at være menneske. Vi kommer meget let til at tage udgangspunkt i os selv og de omgivelser vi kender, når der skal designes og tages beslutninger i forbindelse med byggerier. Men vi er ikke alle ens – og heldigvis for det! Vores behov kan være forskellige, men også modsatrettede. Ved at tage udgangspunkt i universelt design kan vi åbne vores verden op og skabe løsninger, som integrerer en bredere palette af menneskers forskelligheder og behov."
"Inkluderende arkitektur bliver ofte tolket som fysisk tilgængelighed, måske tilsat lidt farver og døgnrytmelys. Universelt design er så meget mere. Oplysning og viden om begrebet er afgørende for, at man ikke kommer til at træffe beslutninger, som i sidste ende kan opleves ekskluderende.
Netværksgrupper er en måde, hvor man kan komme ud i branchen med informationer og oplysninger om universelt design. Eksempelvis findes der fællesskaber i udlandet inden for wayfinding, hvor man kan udveksle og sparre med hinanden. Vidensdeling er vejen frem."
"For at opnå et inkluderende og ligeværdigt byggeri skal vi alle tage et ansvar. Hver eneste dag træffes der mange beslutninger, på alle niveauer, som kan påvirke, om det endelige byggeri, når det overtages af brugerne, også opleves inkluderende og ligeværdigt.
Gennem dialog og vidensdeling kan vi være med til at udbrede kendskabet til universelt design.
De sidste 5-8 år har der været øget fokus på begrebet, men der er stadig et stykke vej, før alle byggeriets parter kender til og er familiære med tankegangen om universelt design. Det er et paradigmeskifte: Fra at tænke på om løsningerne opfylder fysisk tilgængelighed iht. byggeloven, skal vi i højere grad fokusere på, om løsningerne bidrager til ligeværdig brug."
