Multisanselig arkitektur

Bygninger og rum er ikke noget, vi udelukkende kan se eller røre ved. Alle mennesker oplever nemlig verden med alle deres fungerende sanser på én gang. I universelt design er det en unik pointe, at ved at indarbejde et multisanselige greb, bliver arkitekturen tilgængelig for flere. Når eksempelvis orienteringen guides af både lys, taktilitet og akustik, så er personer, der ikke kan se, høre eller har nedsat bevægelighed ikke udelukket fra at få en oplevelse – de kan bruge deres andre sanser til at deltage i og bruge rummet. Udenfor og indenfor. 

Varieret stimulation af flere sanser 

Når vi oplever at have en god oplevelse med arkitektur, er det typisk en oplevelse, vi har sanset på flere måder: Oplevelsen var ikke kun god, fordi bygningen så flot ud, men også måske fordi akustikken var god. Måske var der brugt materialer, der duftede særligt godt eller rummet hensatte os i en særlig behagelig sindsstemning. Vi oplevede altså arkitekturen som en helhed og med flere sanser på én gang. 

Synergien mellem sanserne er nøglen til at opleve og sanse arkitektoniske elementer som skala, kontekst, materialitet, kompleksitet, helhed og detaljer. Sanserne understøtter og supplerer hinanden i en kompleks proces, og det er vigtigt at forstå at akkurat som stimuli børe være multisanselige er det også vigtigt, at den enkelte sans stimuleres varieret.¹

Sanselig tilgængelighed inkluderer  

Det er ikke os allesammen, der har alle syv sanser intakt eller i funktion. Det interessante ved en eller flere manglende eller nedsatte sansefunktioner er imidlertid, at det tyder på, at øvrige sanser skærpes. Mennesker der ser dårligt, har måske lært at orientere sig i højere grad via lyde eller dufte.  

Men det kan også betyde, at nogle mennesker udelukkes fra at deltage i aktiviteter, der kun er tilrettelagt efter en enkelt sans. Personer med sanselige funktionsnedsættelser eller øget sanselig sensitivitet har i udpræget grad behov for at et rums udformning og arkitektur imødekommer deres individuelle sanseevne, hvis de skal føle sig inkluderet og have mulighed for at deltage i det liv, som foregår i rummet. Forståelsen for at skabe nuancer og variation i rummets sanselige kvaliteten har stor betydning for brugerens oplevelse af at blive inkluderet samt en eksistentiel oplevelse af at eksistere i en større rumlig og social sammenhæng.² 

Derfor arbejder man i universelt design med en sanselig tilgængelighed – det, at man kan deltage i  et rum eller have en oplevelse i et uderum, selvom man ikke kan opleve det med én eller flere sanser. Multisanselige stimulering af elementer som dagslys, akustik, proportioner og kontekst har afgørende betydning for oplevelsen af sanselig tilgængelighed for personer med og uden sanselige funktionsnedsættelser.³ 

Pointen i universelt design er at når vi skaber inde- og uderum, der er multisanselige, så er der flere mennesker der kan få en oplevelse af at være der og bruge det. Også uden at der er foretaget særlige tiltag for en specifik brugergruppe. Hvis et rum ikke bare kan opleves med øjnene, men også mærkes, høres, ja måske endda duftes, så skaber vi oplevelser og brugsmuligheder for en langt større og mangfoldig brugergruppe.